Hvad „tallerkenerne“ viste sig at være
PÅ GRUND af de mange spekulationer i forbindelse med de „flyvende tallerkener“ følte De forenede Staters regering sig tvunget til at indlede en officiel undersøgelse. Da regeringen var interesseret i at holde fjendtlige fly ude af landet blev opgaven overdraget til luftvåbenet. Man nedsatte en undersøgelseskommission som først blev kaldt „Project Sign“, derpå „Project Grudge“ og til sidst „Project Blue Book“, og lod en officer modtage rapporterne og sørge for at der blev foretaget de nødvendige efterforskninger.
I løbet af atten år blev der behandlet mere end 10.000 sager. Man nåede til det resultat at 94 procent af disse sager kunne tilskrives naturlige årsager. Og med hensyn til luftvåbenets direkte ansvar oplyste kommissionen at de resterende 6 procent ikke udgjorde nogen trussel mod nationens sikkerhed.
Hermed betragtede det amerikanske luftvåben sin opgave for løst. Men de 6 procent af tilfældene som ikke blev forklaret, blev af nogle regnet for at være uforklarlige, og de der havde fostret ideen om besøgende fra andre planeter betragtede disse 600 tilfælde som et bevis for at deres teorier var rigtige. Og det måtte jo indrømmes at 600 mennesker — eller blot seks, for den sags skyld som måske havde set en rigtig „flyvende tallerken“, ikke behøvede at have uret selv om 9400 andre havde set noget som alligevel ikke var en „flyvende tallerken“.
En mere grundig undersøgelse
Sådan var situationen lige til 1966, da universitetet i Colorado fik til opgave at foretage et videnskabeligt studium af UFO’erne under ledelse af dr. Edward U. Condon, en højt respekteret fysiker der tidligere havde været chef for standardiseringsrådet og præsident for Amerikas fysikersamfund og Amerikas forening til videnskabens fremme. En række videnskabsmænd som var eksperter på forskellige områder blev overtalt til at være med i undersøgelsen, og der blev bevilget en halv million dollars til studiet over en toårig periode.
Kommissionen afgav sin betænkning i begyndelsen af 1969 — et bind på 965 sider fyldt med videnskabelige oplysninger om observationer af og teorier om de „flyvende tallerkener“.
Videnskabsmændene undersøgte nioghalvtreds sager, deriblandt nogle af de mere sensationelle sager som tidligere var blevet studeret af „Project Blue Book“. De fandt afgjorte beviser for at langt de fleste historier om „flyvende tallerkener“, om ikke dem alle, var baseret på en fejlagtig identifikation af kendte ting eller fænomener.
Stjerner og planeter
Mange mennesker, især folk der har boet i en by hele livet, er ikke fortrolig med stjernerne. Nogle er ikke klar over at stjernerne står op og går ned ligesom solen og månen. Venus, vores nærmeste nabo blandt planeterne, er skiftevis en aftenstjerne der går ned efter solen, og en morgenstjerne der står op før daggry. Den er så klar at den det meste af tiden kan ses ved højlys dag. I perioder med mange meddelelser om „flyvende tallerkener“ kunne man af og til se grupper af folk stå på gadehjørnerne og stirre på en lille bitte hvid plet på himmelen — de fleste uden at vide at det var planeten Venus de så på, og at den havde været der hele deres liv.
Når Venus står op eller går ned en stille nat, kan rolige lag af varm og kølig luft blive årsag til en luftspejling der forstørrer billedet af den klare planet og måske endda opspalter lyset i forskellige farver. Hvad bliver resultatet?
I 1967 berettede en landmand i Colorado at han havde set en „flyvende tallerken“ lande gentagne gange først på aftenen få kilometer vest for hans gård. Gennem en kikkert kunne han se den kuppelformede genstand, der var lige så stor som et toetages hus og havde rækker af oplyste vinduer.
Senere samme år meddeltes det i en by i sydstaterne at en UFO var lettet tidligt om morgenen fra den modsatte side af en flod øst for byen, og en af politiets patruljevogne rykkede ud for at undersøge sagen. Betjentene så det mystiske fly og optog forfølgelsen, men maskinen flygtede efter sigende og slap let fra dem. Da de gav op og vendte tilbage mod byen, sagde de, vendte UFO’en om og fulgte efter dem. Til sidst var den kun 150 meter fra bilen og oplyste den så meget at de kunne se hvad klokken var på deres armbåndsure. De næste morgener deltog politibiler fra flere nabobyer i jagten, og selv en flypilot prøvede at fange den mystiske gæst, men ingen af dem havde held med sig.
Hvad viste undersøgelsen? At alle disse rapporter — der sikkert var pyntet med spændende detaljer som fantasien lagde til — var baseret på iagttagelser af planeten Venus, som uanfægtet fortsatte i sit kredsløb over 50 millioner kilometer borte. Jupiter, Saturn og nogle af de klare fiksstjerner har også givet anledning til UFO-historier.
Balloner, flyvemaskiner, fugle
De forenede Staters meteorologiske institut opsender cirka 100.000 neopren-balloner om året for at måle vindhastigheder oppe i de højereliggende luftlag. Disse balloner kan ses selv når de er 6000 meter oppe, og bliver ofte antaget for at være UFO’er. Der findes også større balloner, fremstillet af polyætylen og kaldet „Skyhooks“, som bruges til at transportere teleskoper og kosmisk stråletællere op til over 30.000 meters højde. Disse balloner er 30 til 120 meter i diameter og kan let ses fra jorden, og de bliver især tydelige i det tidlige tusmørke, når de reflekterer det klare sollys mod den halvmørke himmel.
I 1948 var det ikke særlig kendt at man brugte sådanne balloner, og det menes at piloten i Kentucky forfulgte en „Skyhook“ uden at vide hvor umuligt det var for ham at nå op i den højde hans mål befandt sig i. Påvirket af jagtens spænding har han åbenbart vovet sig for højt op og har mistet bevidstheden i den tynde atmosfære, hvorpå hans maskine er styrtet ned fordi han har mistet kontrollen over den.
En anden slags UFO’er er flyvemaskiner der beskriver en kurs som iagttageren ikke er fortrolig med. Især hvis det er om natten og maskinen har landingslyset tændt og er så langt borte at iagttageren på grund af vindretningen ikke kan høre motorerne, kan det være svært for ham at identificere flyet. Hvis maskinen har retning ned mod ham, ser lyset måske ud til at stå stille, hvorpå det pludselig suser bort med stor fart når flyet sætter kursen mod landingsbanen. Natlig brændstofpåfyldning i luften i nærheden af en flyvebase i Californien gav engang anledning til stædige rygter om UFO’er.
Selv fugle kan blive regnet for at være UFO’er, hvilket skete i tilfældet med den film der blev optaget i Tremonton i Utah.
Meteorer og satellitter
Der fremkommer lysende ildkugler når store meteoritter fra verdensrummet trænger ind i jordens atmosfære, går i stykker og brænder op. En sværm af sådanne genstande passerede hen over Ontario og den østlige del af De forenede Stater den 9. februar 1913. Inden for 80 kilometer fra meteorittens bane kunne folk se grupper af klare lys passere langsomt forbi oppe på himmelen. Mange troede at lysene stammede fra et gigantisk luftskib. De forskelligartede beretninger, de grove undervurderinger af højde og fart, det indbildte skrog som lysene hidrørte fra — alt dette minder meget om de beskrivelser man i dag har af „flyvende tallerkener“.
I de senere år er der opstået menneskeskabte ildkugler når satellitter eller løfteraketter styrter ned gennem atmosfæren og brænder op. Et særlig interessant tilfælde forekom den 3. marts 1968 da en russisk satellit som ikke nåede ud af sit parkeringskredsløb trængte ind i atmosfæren igen. Dette fænomen blev iagttaget af flere hundrede mennesker fra Kentucky til Pennsylvanien. De så at satellittens brudstykker, som fulgte efter hinanden i samme bane, begyndte at brænde da de ramte atmosfæren i 130 kilometers højde. Men det de sagde viser hvor let man i fantasien forestiller sig et skrog der forbinder eller omslutter en række lys, og hvor forkert man kan anslå afstande og hastigheder. Af de snesevis af folk som rapporterede fænomenet som en UFO, troede mange at lysene var vinduer i en vingeløs flyvemaskine eller et tallerkenlignende luftfartøj. Nogle mente at genstanden kun var 1000 til 1500 meter oppe; andre sagde at den befandt sig lige over trætoppene. Flypiloter anslog højden til at være mellem 10.000 og 20.000 meter.
Sådanne rapporter viser hvor begrænset menneskets opfattelsesevne er. Når vi på himmelen ser en flyvende genstand som vi ikke kan identificere, kan vi simpelt hen ikke sige hvor stor den er, hvor langt borte den er eller hvor hurtigt den bevæger sig. På 150 meters afstand ser en kagetallerken på 15 centimeter ud til at have samme størrelse som en 30 meters ballon der er 30.000 meter borte. En satellit der bevæger sig hen over himmelen i 160 kilometers højde med en fart af 30.000 kilometer i timen, kan se ud til at have samme hastighed som en flyvemaskine der flyver 300 kilometer i timen i 1500 meters højde. Hvis vi ikke aner hvor stor genstanden er, vil det være helt umuligt for os at anslå afstand og hastighed.
Radar og fotografier
Mange iagttagelser af UFO’er er blevet gjort af radarkontrollører. Men et studium af de uventede ekkoer viser at et glimt på radarskærmen kan have mange forskellige årsager. Foruden flyvemaskiner kan der nævnes balloner, fugle, insekter, regn, hagl, meteorer og meget andet. Et „falsk“ ekko kan også skyldes en luftspejling, for radiobølger afbøjes i opvarmede luftlag, på samme måde som lysbølger. Fejl i radaranlægget kan også spille ind. Da der trods alle disse mulige årsager til UFO-meddelelser stadig findes nogle tilfælde som ikke er blevet forklaret, tyder det på at radar somme tider opfører sig på en måde som vi mennesker ikke helt forstår. Men det er ikke nogen grund til at tro at der findes et rumskib bag hvert eneste uægte ekko.
Nogle af de mest kendte historier om „flyvende tallerkener“ er blevet underbygget med fotografier. Egentlig skulle man synes at et fotografi var det bedste bevis man kunne få, men i tilfældet med UFO’erne har dette ikke vist sig at være rigtigt.
I næsten hvert eneste tilfælde hvor fotografen har været villig til at lade negativerne undersøge, har det vist sig at disse ikke støtter historien. Hvor det drejer sig om ikke alt for imponerende billeder, er lyspletter på filmen undertiden opstået på grund af reflekser i linsen; sådanne pletter er også opstået på grund af fejl i filmen eller ved fremkaldelsen.
Til gengæld har mange troværdige billeder vist sig at være direkte falsknerier. Det er let at hænge en skiveformet genstand op foran et kamera i en tynd tråd som ikke ses på billedet. Eller man kan kaste en skive op foran kameraet netop som man trykker på udløseren. Flere ting kan afsløre et sådant falskneri. For eksempel er der dybdeskarpheden — hvor skarpt skiven fremtræder på billedet i forhold til andre genstande i forskellig afstand fra kameraet. Man kan også se på kontrasterne, som er større for genstande i nærheden af kameraet end for genstande i billedets baggrund. Eller måske stemmer skyggerne ikke overens. På et berømt foto fra Brasilien ser man for eksempel en „tallerken“ belyst fra venstre, mens træerne nedenunder er belyst fra højre. Ofte fremlægges der en række billeder som skal dokumentere at en UFO hurtigt er fløjet forbi. Men når serienumrene på kanten af filmen ikke stemmer med den rækkefølge billederne siges at være taget i, eller når skyggerne viser at der er gået flere timer mellem optagelserne, må man afvise billedernes ægthed.
Konklusioner
Hvilke konklusioner kan man så drage efter to års videnskabeligt studium af UFO’erne? For det første at langt de fleste rapporter har samme årsag som „Project Blue Book“ anførte — nemlig planeter, flyvemaskiner, balloner, meteoritter og luftspejlinger.
Den grundigere undersøgelse har klargjort hvor meget der skyldes forvrængning af de faktiske forhold. Den forklarer at folk tit har svært ved at genkende almindelige objekter på himmelen hvis forholdene er lidt usædvanlige, og at de derfor kan opfatte dem forkert. Når de derpå fortæller om det de har set, overdriver de måske, hvorpå historien yderligere overdrives i aviserne, så det til sidst hedder sig at der er landet rumskibe med små grønne mænd fra Mars. Desuden har teknisk analyse af fotografier som tidligere blev regnet for at være uforklarlige, aflivet nogle af de mest hårdnakkede UFO’er. Resten af de uforklarede rapporter viste sig stort set at bestå af ubekræftede rygter og usikre beretninger der ikke var værd at efterforske.
Kort sagt fandt man en sandsynlig eller sikker naturlig forklaring på næsten alle de undersøgte sager, og de få tilfælde der stadig ikke kan analyseres, giver ikke noget som helst grundlag for den teori at vi iagttages af folk fra andre planeter. Som et nyttigt biresultat af undersøgelsen har man fået systematiseret menneskets viden om mange atmosfæriske fænomener, både almindelige og ualmindelige, og man har fået belyst de begrænsninger som menneskets opfattelsesevne, og evne til at referere nøjagtigt, er underlagt.
Med hensyn til fremtiden anbefalede man ikke, sådan som videnskabsmænd ofte gør i afslutningen af en rapport, at undersøgelsen blev fortsat. Sandheden er at affæren med de „flyvende tallerkener“ stort set kun var et psykologisk fænomen, noget der udsprang af og fandt næring i den store usikkerhed som folk føler i vor kritiske tid. Denne affære bortledte for en tid opmærksomheden fra de virkelige problemer som overvælder menneskeheden. Nu er det imidlertid klart at de „flyvende tallerkener“ hverken er en dødbringende trussel eller et messiansk frelseshåb.
Mange fulgte med stor interesse de talrige rapporter om „flyvende tallerkener“. Det er dog meget vigtigere at man personligt undersøger de forhold der nu råder på hele jorden — den stigende lovløshed, det moralske sammenbrud, de hyppige jordskælv, den udbredte oprørskhed og den jordomspændende uro — og at man gør sig klart hvad disse forhold betyder. Hvorfor? Fordi de der grundigt har undersøgt Bibelens profetier er overbevist om dette: At de utrolige begivenheder der har fundet sted siden den første verdenskrigs udbrud, i detaljer opfylder Bibelens profetier og viser at vi oplever „de sidste dage“ for denne tingenes ordning, og at der snart vil ske en vældig forandring i hele verden. — Matt. 24:3-21; 2 Tim. 3:1-5.
Dette er ikke udslag af fri fantasi. Hele skaberværket vidner om at der findes en Skaber som har en hensigt. Og hans ord, Bibelen, bevidner at det er hans hensigt at fjerne det onde for evigt og indføre en retfærdig ny ordning. (2 Pet. 3:13; Jud. 14, 15) Bibelens profetier er ikke noget man bare kan skubbe til side som rygter eller fantasi; de har aldrig slået fejl. Ville det ikke være fornuftigt at se nærmere på denne sag, der så direkte berører ens liv og ens håb om evig lykke? Jehovas vidner vil med glæde hjælpe Dem med personligt at undersøge den.