Vikunjaens uld — den fineste i verden

Af „Vågn op!“-​korrespondent i Bolivia

HVORFOR er ulden fra en vikunja (vicuña) noget særligt? Og hvorfor er dens uld så sjælden?

Måske har du set et lignende dyr i en zoologisk have, nemlig lamaen, det sindige lastdyr med det ’hovne’ udseende. Lamaens uld er grovere end vikunjaens. Og måske har du hørt om tøj der er fremstillet af den bløde uld fra alpakaen, et andet husdyr fra Andesbjergene der er kendt for sin uld. Men har du nogen sinde set en vikunja?

Vikunjaen er anderledes. Den er vildtlevende og sky! Og den leverer den fineste uld i verden, med hår der ikke engang er halvt så tykke som i den bedste fåreuld.

Vikunjaen har brug for sin isolerende pels, da den lever på Andesbjergenes skråninger i en højde af 3500 til 5500 meter over havets overflade. Her, lige under snegrænsen, er der mange skønne solskinsdage, men ved mørkets frembrud falder temperaturen til langt under frysepunktet. Mange områder i disse vestlige Andesbjerge er også tørre ørkener. Så hvordan kan vikunjaerne overleve sådanne steder?

Foruden deres særlige pels er deres blod så rigt på røde blodlegemer at de, selv i disse store højder, kan løbe op mod 50 kilometer i timen over en vis distance uden at blive trætte. Og ligesom kameler kan de overleve under meget tørre forhold. Ja, vikunjaer, lamaer, alpakaer og guanacoer bliver ofte kaldt kamelider fordi de minder så meget om kameler. Men som en hjælp til at overleve har Skaberen udstyret vikunjaerne med endnu et fortrin.

Lamaer og alpakaer foler når som helst i løbet af året, hvorimod vikunjaer kun foler i marts og april måned. Det er ved slutningen af regntiden, hvor der findes mest føde. Desuden foregår folingen som regel om morgenen, så der er tid til at det lille føl kan nå at gennemtørre inden det oplever sin første iskolde nat. Når hoppen skal fole forlader den hjorden, der er på omkring 20 vikunjaer, og efter en halv times tid er en ny skabning på kun 6 kilo kommet til verden. Hoppen hjælper ikke føllet på nogen måde. Hun slikker det ikke engang. Hvis det regner vil kulden afkræfte den nyfødte så meget at den bliver et let bytte for verdens største flyvende fugl — andes-kondoren. Men føllet kommer normalt hurtigt på benene, og inden for en halv time kan det løbe hurtigere end et menneske.

Men desværre er vikunjaen næsten blevet udryddet af begærlige krybskytter, der ofte nedslagter dyrene med maskingeværer. Man har eksporteret op til 23.000 kilo uld om året, overvejende fra ulovligt nedslagtede dyr. I et forsøg på at redde disse skabninger fra udryddelse har nogle lande udstedt importforbud mod vikunjaens uld og pels.

Hvorfor er ulden så varm?

Al uld er varm. Det skyldes at uld, i modsætning til silke, bomuld eller polyester, har hule, luftfyldte fibre der er så tæt sammenhægtede at den isolerende luft holdes tilbage. Uld er også naturligt crepet eller bølget, og selv efter bearbejdning og vask forandres den ikke. Uldfibre sidder derfor ikke så tæt til huden som andre stoffibre. Uld optager også fugt — helt op til 30 procent af sin egen vægt — uden at det føles klamt.

Den silkeagtige vikunjauld er finere end al anden uld. Og jo finere ulden er, desto bedre er kvaliteten sædvanligvis. Fin uld betyder fint garn og behageligt tøj — tøj der føles blødt, let og varmt. Et halstørklæde af vikunjauld er så fint at man kan trække det gennem en vielsesring. Eftersom de lette fibre er meget følsomme over for kemisk behandling, bruger man som regel vikunjaulden i dens naturlige gyldne farve.

Vikunjaulden har været eftertragtet siden inkaernes tid; længe før de spanske erobrere kom til Sydamerika i det 16. århundrede. Dengang var der millioner af vikunjaer i Andesbjergene. Med få års mellemrum omringede i tusindvis af inkaer hele bjergområder og indfangede vikunjahjordene så de kunne klippes. Tøj af vikunjauld var et anerkendt tegn på rang. Kun de mægtigste i riget gik med dette tøj. I dag er det stort set umuligt at erhverve sig ulden på lovlig vis.

Hvorfor er ulden så sjælden?

En alpaka kan, hvis den bliver klippet, levere 7 kilo uld hvert andet år, en vikunja kun 0,5 kilo. Men er det da muligt at fremskaffe tilstrækkeligt med uld fra tæmmede vikunjaer til at det kan svare sig at udnytte dette erhvervsmæssigt?

„Jeg tror det er en utopisk drøm,“ siger en leder af en forsøgsstation på den bolivianske højslette. „Lamaer og alpakaer er husdyr, hvorimod vikunjaer jo er vildtlevende. De springer over vores indhegninger, og vi må bruge mange timer på at indfange dem igen. Da vi forsøgte at vaske dem kæmpede de så desperat imod at to af dem døde.“ Nogle dyr er tydeligvis skabt som husdyr og andre ikke. Bibelen siger at Gud skabte „husdyr og myldrende smådyr og jordens vilde dyr efter deres arter“. (1 Mosebog 1:24) Men kan man krydse vikunjaer med tæmmede alpakaer?

Når det har været forsøgt er afkommet blevet sterilt efter nogle få generationer. „Den eneste mulighed for på lovlig vis at fremstille tøj af vikunjauld,“ siger den førnævnte leder, „er ved at beskytte de vilde dyr indtil der er så mange at man kan fange hjordene i net. De kan så blive klippet og sluppet løs, ligesom på inkaernes tid. Nogle lande håber snart at nå dette mål.“

Ja, at passe bedre på jordens dyr er et attråværdigt mål. Det gjorde de tidligere generationer, og det vil snart ske igen, nemlig når Guds retfærdige regering styrer forholdene på jorden. — Esajas 9:6; 11:6-9.