Den forunderlige uld
Af VÅgn op!-korrespondent i Australien
HVAD er behageligt lunt om vinteren, men overraskende køligt om sommeren? Hvad er grovere end bomuld, men kan væves til lette stoffer? Hvad holder skiløberen varm og er modeskaberens ønskestof? Hvad kan strækkes med næsten en tredjedel i længden og få sin normale længde tilbage når trækket slækkes?
Svaret på samtlige spørgsmål er: Uld, den alsidige og holdbare uld. Ja, det fredsommelige fårs forbløffende pels udgør råmaterialet til et af de mest alsidige beklædningsstoffer man kender.
I brug siden oldtiden
Da de første opdagelsesrejsende kom til Sydamerika mødte de mange folkeslag, for eksempel peruanerne, der gik i smukke klæder af alpakauld. Endnu tidligere, på Bibelens tid, holdt man store fårehjorde og fremstillede klæde af farvet og forarbejdet uld. — 2 Mosebog 26:1; 3 Mosebog 13:47.
Har man sagt uld, må man også sige merinofår — det robuste spanske får der både udmærker sig ved sin høje ydelse af kvalitetsuld og ved sin hårdførhed og evne til at klare sig under ugæstmilde himmelstrøg.
I slutningen af det 18. århundrede ønskede de første kolonister i Australien at være mere end selvforsynende og var derfor på udkig efter en eksportartikel at bygge en økonomi på. Valget faldt på uld fordi det kunne produceres på levende dyr. Får kunne strejfe omkring praktisk taget uden opsyn i lang tid, og det hårdføre merinofår var som skabt til landets tørre klima. Storproduktion af uld krævede kun begrænset arbejdskraft. Uld var let at pakke og tog ikke skade af at ligge oplagret. Det var så uimodtageligt for skimmel at det kunne klare de seks måneders transport til England med sejlskib. Endnu en fordel var at det ikke let antændtes.
Rygraden i Australiens økonomi
I halvandet hundrede år efter at de første merinofår ankom i 1797, var Australiens økonomi stærkt afhængig af uldeksporten. Men efter den første verdenskrig vandt forædlingsindustrierne frem samtidig med at syntetiske materialer mere og mere fortrængte uld, og uldproduktionen udgjorde derfor ikke i samme grad rygraden i landets økonomi. Det har imidlertid ændret sig i de senere år, hvor Australiens uldeksport har haft et vedvarende opsving uden sidestykke.
I 1807 indbragte den første balle australsk Botany Bay-uld sølle 10 shilling og 4 pence pr. halvkilo. Det blev bedømt som „smudsigt og af dårlig kvalitet“. I februar 1988 aftog en italiensk køber en balle særlig fin australsk merinould for knap 20.000 australske dollars (godt 100.000 kroner) — en pæn prisstigning i forhold til den første balle der blev solgt i London i 1807. I dag tæller Australiens fårebestand cirka 166 millioner dyr — der er således over 10 får pr. indbygger. Årsproduktionen af uld har oversteget 860.000 tons.
Fordelene ved uld
Uld er et alsidigt materiale med mange anvendelsesmuligheder, hvilket en kort oversigt over dets egenskaber vil vise. Uld vokser på samme måde som menneskehår, og hos mange fåreracer er ulden blandet med lange dækhår. Disse er ved avl blevet fjernet fra merinofårene, som kun har de eftertragtede bundhår. Uld er ganske vist grovere end bomuld og hør, men kan på grund af sin lave vægtfylde forarbejdes til lette stoffer. At den også let lader sig farve øger alsidigheden. Hvis man ser én bære et klart rødt halstørklæde der bevæger sig let i brisen, kan det meget vel være af ren uld.
Men har du nogen sinde prøvet at rive en uldtråd over? Den er stærk, ikke sandt? En enkelt tråd kan have en trækstyrke på mellem 15 og 30 gram, så det kræver en god saks at arbejde i uld. Fibrene er desuden krusede og derfor smidige. De kan strækkes op til 30 procent og genantager normal længde når trækket slækkes. Det er sidstnævnte egenskab der gør tør uld krølfrit.
At uld virker isolerende skyldes at fibrene holder på luften. Derfor er uld varmt om vinteren, men køligt om sommeren. Den er også vandskyende, så en fugtig uldsweater afkøler ikke bæreren ved at tørre for hurtigt, sådan som andre stoffer let gør. Fårene går jo i uld i al slags vejr uden at blive forkølede.
Var du klar over at filt — som anvendes til hundreder af formål, fra tæpper til tennisbolde — faktisk er uld som er blevet sammenpresset i varm tilstand? Og at kamgarn, som anvendes til jakkesæt og blødt, fint klæde, fremstilles af uld der er spundet på en særlig måde?
Fra fåret til dig
I lande der er storproducenter af uld er fåreklipningsskuret et almindeligt syn ude på landet. Får klippes normalt én gang om året, men i varmere områder sker det ofte to gange.
Fåreklippere er slidsomme mennesker med senede arme og stærke rygge. De klipper fårene med maskine og forsøger at få al ulden af i ét stykke. En erfaren fåreklipper kan overkomme omkring 200 får om dagen. Først klipper han fårets bug, fra indersiden af et ben, og fortsætter op over ryggen, halsen og boven og ned på den anden side. Den bedste uld kommer fra boven og flankerne.
Det er fornøjeligt at se de nyklippede får springe omkring når de slippes ud af skuret, veltilpasse over at være blevet befriet for deres tykke vams.
Nu bliver ulden sorteret efter kvalitet. Sortererne står ved høje borde og bedømmer hvor lys, kruset, ren, fin, blød og lang ulden er. En dygtig sorterer kan gennemgå cirka 4,5 tons uld om ugen. Derefter vaskes og tørres ulden, og uldfedtet, eller lanolinen, udvindes. Uld fra levende får er bedst.
Pasning forlænger levetiden
Som bekendt elsker møl uld og lægger deres æg sådan at de nyudklækkede larver får masser at leve af. De foretrækker uld der er plettet af sved og lignende, så man bør aldrig opbevare uldtøj uden at det er blevet vasket eller renset. Man kan dog købe tøj der er præpareret mod møl. Det er bedst at opbevare uldne klæder lufttæt når man ikke går med dem regelmæssigt, for eksempel i dragtposer. Uldtøj man regelmæssigt har på, bør jævnligt børstes og rystes.
Takket være moderne behandlingsmetoder er uldvarer nu til dags ofte beskyttet mod insekter og skimmel, og desuden gjort krympefrit og brandhæmmende. Men vær forsigtig ved vask. Mange moderne vaskemaskiner har til det brug et uldvaskeprogram. Hvis man vasker uld i hånden, bør man benytte lunkent vand og nænsomt presse vandet gennem tøjet. Specielle uldvaskemidler må naturligvis anbefales frem for sæbe, men hvis man kun har sæbespåner, bør man opløse dem før man lægger tøjet i vand. Brug ikke almindelige vaskemidler, da de normalt er alkaliske og kan skade tøjet. Skyllevandet bør have samme temperatur. Skyl grundigt i rigelige mængder rent vand. Rul derpå klædningsstykket ind i et håndklæde og tryk væden ud.
En af fordelene ved uldent tøj er at det ikke behøver at blive strøget ret tit. Men når det skal stryges, bør man benytte et dampstrygejern eller lægge et fugtigt strygestykke over tøjet. (Tøjet skal først være helt tørt.) Stryger man med lette bevægelser, undgår man at tøjet bliver blankt. Det er bedre at presse med strygejernet frem for at foretage lange strøg.
Et forunderligt materiale
Ja, uld er et betagende materiale. Det indgår i så forskellige og slidstærke produkter som overtøj og tennisbolde. Det var afgjort klogt af de australske kolonister at slå sig på fåreavl. Vi kan tænke på dem med taknemmelighed hver gang vi glæder os over den forunderlige ulds utallige anvendelsesmuligheder.
[Illustrationer på side 24]
Før klipningen
Klippetid
Efter klipningen
Klæde der skaber glæde