En verden ude af kontrol
Menneskets utålmodige stræben efter at tilfredsstille sine ønsker har medført at det har mistet kontrollen over sig selv og sine omgivelser. Her er nogle eksempler:
Miljøet: Mennesket er i færd med at ødelægge miljøet. På længere sigt vil det ende med en katastrofe. Men på kort sigt giver rovdriften på jordens ressourcer og den ringe indsats for at begrænse forureningen flere penge i kassen til staten og industrien. Derfor fortsætter man, trods miljøforkæmpernes protester.
Økonomien: Mange lande i verden låner stadig flere penge og forøger deres gæld for at tilfredsstille øjeblikkelige ønsker. De ignorerer uden videre økonomernes advarsler om at rentebyrden på alle disse lån senere kan blive umulig at betale, og om at en verdensøkonomi der bygger på international gæld er faretruende skrøbelig og kan bryde totalt sammen hvis de fattige lande misligholder deres lån.
Moralen: Hvem vil benægte at der overalt bliver stadig flere stof- og alkoholmisbrugere, hasardspillere, ægteskabsbrydere, utugtige og kriminelle af enhver slags? Der er tale om vidt forskellige mennesker, som dog har én fællesnævner: De vil alle have deres ønsker opfyldt her og nu. Hvad enten det gælder sex, penge, magt eller blot en rus, er mange villige til at ofre ægteskab, familie, en god samvittighed, økonomisk sikkerhed, et godt helbred, ja endog livet, for en kortvarig nydelse.
Man overdriver næppe ved at sige at verden er ude af kontrol og er styret af et nærmest barnagtigt begær. Nogle kæmper oprigtigt imod den kortsynethed der er så fremherskende. Men de kræfter der medvirker til at sløre vores fremsynethed og svække vores selvbeherskelse er langt mere dominerende.
Undergravende påvirkning
Det moderne menneske, navnlig i de industrialiserede lande, er mål for en uophørlig strøm af propaganda fra medierne. Både tv, radio, film, blade og aviser er sande mestre i at fremme ønsket om selvisk nydelse.
Reklamer kræver højlydt at man skal købe, købe, købe — og få kreditkort så man kan købe her og nu. Utallige varer kan bestilles via den nærmeste telefon. ’Lad være med at bekymre dig om betalingen nu!’ synes reklamerne at lokke. De er udformet med uhyggelig dygtighed, med henblik på at forføre vore sanser. Vend en side i et blad, og en duft af parfume stiger op i din næse. Tænd for fjernsynet, og et iørefaldende reklameslogan vil lyde for dit indre øre i dagevis og du vil blive bedøvet af billeder der skifter så hastigt at din opmærksomhed holdes fanget.
Men fjernsynet nøjes ikke med at reklamere for øjeblikkelig nydelse, det har selv som mål at tilfredsstille her og nu. Man behøver blot at trykke på en knap for at blive underholdt — i mange tilfælde ved at se hvordan andre mennesker tilfredsstiller deres lidenskaber. En handlingens mand bruger vold når hans modstandere ’fortjener’ det. Et gammelklogt barn ydmyger sine forældre med uforskammede bemærkninger. En person der er fyldt af romantiske drømme hengiver sig uden videre til seksuelle forhold uden for ægteskabet. Fjernsynet giver meget sjældent et negativt indtryk af sådanne personer uden selvbeherskelse. Tværtimod bliver de glorificeret, fremstillet som helte eller bifaldet af kunstig publikumslatter.
I en artikel i bladet The Atlantic Monthly stod der for nylig at de moderne Hollywoodfilm „omhyggeligt er iscenesat for at hvert eneste øjeblik skal være en nydelse“, og at „film efter film højlydt gentager: ’Du kan få alt hvad du vil have!’“ Og intet synes i dag at tilfredsstille publikum mere end vold. Videre hedder det i artiklen, at mens ældre film „dæmpede tilskuerens ønske om at gribe til vold“, er hensigten med filmvold nu hovedsagelig „at indbyde tilskueren til selv at nyde fornemmelsen af at dræbe, slå og mishandle“. Spænding og vold har i den grad fortrængt handlingen og dialogen fra filmene at et filmmanuskript i dag er 25 procent kortere end i 1940’erne, skønt filmene har samme længde.
Verdens trossamfund har en enestående mulighed for at hjælpe menneskeheden ud af denne afsporede ’nuets mani’. Men alt for mange religiøse ledere er øjensynlig fanget i deres egen stræben efter at behage sig selv. Hvor ofte læser vi ikke om at de søger politisk magt og indflydelse, eller indsmigrer sig hos deres egensindige menigheder ved at udvande Bibelens moralnormer, eller endda ved at bruge Bibelen som et retfærdigt dække mens de hyklerisk gør som det passer dem? I stedet for at afsløre trangen til nydelse som det den ofte er — et udslag af syndens bedragende magt — undgår de ligesom andre ’moralske vejledere’ at tale for højt om begrebet synd, og bruger i stedet neutrale udtryk som ’arvelig belastning’ og ’alternativ livsstil’. — Se side 8.
En effektiv hjælp
Hvordan kan vi i betragtning af dette modstå påvirkningen? Hvordan kan vi træffe afgørelser uden at blive ført på afveje af trangen til straks at få vore ønsker opfyldt? Det lyder måske overraskende, men hjælpen finder vi i Bibelen. I modsætning til hvad mange antager, taler Bibelen ikke imod nydelse. Den går ikke ind for askese eller streng selvfornægtelse. Bibelen lærer os derimod hvordan vi kan leve lykkeligt og give nydelsen den rette plads.
Bibelen omtaler Skaberen som ’den lykkelige Gud’ der „fryder sig over sine værker“. (1 Timoteus 1:11; Salme 104:31) Og hvad mennesket angår, står der i Prædikeren 3:1: „Til alt er der en fastsat tid, ja, der er en tid til hvert et forehavende under himmelen.“ Dette indbefatter ifølge de næste vers at der er en tid til at le, en tid til at danse omkring, en tid til at omfavne og en tid til at elske. Ordsprogene 5:18, 19 priser endog det intime samvær mellem mand og hustru som noget smukt, idet der siges til manden: „Fryd dig over din ungdoms hustru.“ Det er altså ikke alle former for glæde og nydelse der er forkert, og der er heller ikke tale om at man skal nægte sig selv enhver nydelse. Det der mangler er i mange tilfælde selvbeherskelse. — Galaterne 5:22, 23.
Vi må lære at lade vore egne ønsker indtage den rette plads. Vi må prioritere rigtigt. Det at behage Gud må betyde langt mere end det at behage os selv, ja, det må være det vigtigste i vort liv. Derefter kommer den principbetonede næstekærlighed. (Mattæus 6:33; 22:36-40) Hvis vi oprigtigt elsker Gud og vor næste, vil vi ikke tøve med at lade vort eget behag komme i sidste række.
Kendskab til Bibelens normer kan hjælpe os til at sige afgjort nej til os selv når det er nødvendigt. Det vil for eksempel afholde os fra drukkenskab, ægteskabsbrud, utugt, hasardspil, havesyge, stofmisbrug og vold. Disse former for synd er hver især forbundet med en vis nydelse. Men ved at øve den slags, forbryder vi os mod Gud og skader vor næste. At Gud i sin lov forbyder den slags er et sikkert tegn på hans kærlighed til os, for i det lange løb vil det først og fremmest være synderen der kommer til at bære omkostningerne ved sin adfærd. Det kan være i form af sygdom, en opløst familie eller fattigdom, eller det kan være noget så tragisk som et tomt og forspildt liv eller endog døden.
Efterlignelsesværdige eksempler
Gud ønsker at vi skal leve et lykkeligt og produktivt liv, og hans ord Bibelen er fyldt med eksempler på mænd og kvinder der gjorde det. Deres tro på og kærlighed til Gud bevægede dem til i mange tilfælde at lade deres eget behag træde i baggrunden. (Se Hebræerbrevet, kapitel 11.) Moses er et fremtrædende eksempel i denne henseende. Han voksede op i det gamle Ægypten som søn af Faraos datter og havde et liv med rige muligheder for nydelse af enhver art foran sig. Han kunne opnå magt, indflydelse og rigdom, og havde uden tvivl et utal af muligheder for seksuel nydelse hvis han forblev i Faraos hus. I stedet valgte han at dele lod med det foragtede trællefolk, israelitterne. Hvorfor?
Hebræerbrevet 11:25 svarer at Moses „valgte at blive mishandlet sammen med Guds folk fremfor at have den midlertidige nydelse af synd“. Moses betragtede den øjeblikkelige nydelse som det den var: midlertidig, kort, flygtig. I stedet for at fokusere på hvad der kunne bringe ham nydelse her og nu, rettede Moses sin opmærksomhed mod et lykkeligt fremtidshåb. Som der står i Hebræerbrevet 11:26: „Han så nemlig ufravendt frem til betalingen af lønnen.“ Denne ’løn’ var virkelig for ham, og det samme var den der ville betale ham lønnen. I vers 27 står der: „Han holdt stand som så han den usynlige.“
Nogle vil måske hånligt ryste på hovedet ad det valg Moses traf. Måske ville de selv have valgt rigdommen, magten og berømmelsen. Men overvej følgende: Hvis Moses havde valgt den øjeblikkelige nydelse, ville vi så i det hele taget have hørt om ham i dag? Ville hans ægyptiske navn have overlevet som nogle hieroglyffer på et potteskår i en museumssamling, som en upåagtet, ligegyldig detalje der kun ville være kendt af en lille gruppe arkæologer? Eller ville det måske have ligget begravet og glemt under 3400 års aflejringer af jord og sand? Og hvad med hans løn? Kunne Moses forvente at Jehova ville huske ham hvis han havde valgt den nemme vej, selvbehagets vej?
Moses står i dag som et tilskyndende eksempel for millioner af mennesker. Hans fremtid er sikker. Du kan få et lige så sikkert fremtidshåb, og på samme måde være et opmuntrende eksempel for andre. Når du skal træffe afgørelser — store eller små — så lad dig ikke føre bag lyset af verdens propaganda, der siger at du absolut må have dine ønsker opfyldt her og nu. Spørg dig selv: Er det jeg ønsker i harmoni med hvad min Skaber ønsker af mig? Vil det betyde at jeg tilsidesætter mine åndelige mål hvis jeg stræber efter at få mine egne ønsker opfyldt nu? Vil det betyde at jeg sætter min belønning på spil? Hvilket eksempel sætter jeg for min familie og mine venner?
Lad dig ikke lede af verdens kortsynethed på bekostning af den langsigtede visdom fra Gud. Giv ikke udsigten til varig lykke i bytte for en kortvarig fornøjelse — det evige for det midlertidige. Skaberen lover os et tilfredsstillende liv som langt overgår hvad vi kan forestille os. Salme 145:16 siger om Gud: „Du åbner din hånd og mætter alt levende med hvad det ønsker.“ Allerede nu vil vi kunne opleve dette i en vis udstrækning, mens vi i andre henseender må væbne os med tålmodighed. Et liv i Jehovas tjeneste er under alle omstændigheder forbundet med mange glæder — glæden over skaberværkets skønhed, glæden ved et varmt venskab, glæden ved et udfordrende og berigende arbejde, glæden ved at få svar på livets store spørgsmål. Men foruden dette lover Skaberen os et lykkeligt liv i al evighed. — Johannes 17:3.