’Jeg vil have det NU!’ Utålmodighedens tidsalder

Skønt lille Henrik ser meget lidende ud, er det svært ikke at trække på smilebåndet ad ham. Skuldrene hænger, knæene er gummiagtige og hans fodtrin er tunge og slæbende. Henriks ansigtsudtryk ligner en karikatur af sorg og savn — panden er rynket, øjnene bedrøvede og munden fortrukket. Han tænker kun på én ting — han vil have dessert!

„Men mor —,“ klager Henrik. Og længere når han ikke. Hans mor har travlt i køkkenet og står med en skål og en røreske i hænderne. „For sidste gang, Henrik, NEJ!“ siger hun bestemt. „Hvis du spiser dessert nu, ødelægger du din appetit. Og vi spiser om et kvarter!“

„Men jeg vil have noget NU!“ jamrer Henrik. Hans mor holder op med at røre og ser stift på ham. Han kender det blik, og trækker sig klogeligt tilbage for at lide i stilhed. Henrik bliver dog snart optaget af noget andet, og glemmer alt om desserten og spisetiden.

BØRN synes ofte at være trælbundne af nuet. Når de får lyst til noget vil de have deres ønske opfyldt her og nu. Tanken om at vente på en belønning der er endnu bedre eller at nægte sig selv en fornøjelse fordi den kunne skade, er på det nærmeste ubegribelig for dem. Det er ikke desto mindre noget som både de og alle vi andre må lære.

Forskere ved Columbia-universitetet i De Forenede Stater har undersøgt hvorvidt små børn er i stand til at beherske trangen til øjeblikkelig nydelse hvis de har udsigt til en belønning. Børnene fik valget mellem to belønninger, den ene lidt større end den anden — for eksempel én småkage og to småkager. Den største belønning ville de kun få hvis de ventede indtil læreren kom tilbage. De kunne afbryde ventetiden når som helst ved at ringe med en klokke, hvorefter de ville få den mindre belønning og gå glip af den store. Forskerne registrerede børnenes adfærd og undersøgte ti år senere hvordan de samme børn havde udviklet sig.

Bladet Science oplyser at de børn der hurtigt lærte at beherske deres trang til øjeblikkelig nydelse, klarede sig bedre socialt og kundskabsmæssigt da de blev større. Desuden var de bedre i stand til at klare stress og frustration. Det at kunne beherske trangen til at få sine ønsker opfyldt med det samme, er tydeligvis en evne som også voksne har brug for at opdyrke.

Vi kommer hver dag ud for situationer hvor vi må afgøre om vi vil tilfredsstille vore ønsker her og nu eller vente. Nogle gange forekommer situationerne ret ubetydelige: ’Skal jeg spise det stykke kage eller skal jeg tælle kalorier?’ ’Skal jeg se fjernsyn eller er der vigtigere ting jeg burde tage mig af?’ ’Skal jeg reagere på den bemærkning eller lade som ingenting?’ I hvert enkelt tilfælde må vi afveje trangen til straks at tilfredsstille vore ønsker, med de konsekvenser det vil få på længere sigt.

Dette er dog ikke nogen af livets største beslutninger. Langt mere vidtrækkende er de afgørelser vi må træffe i moralske spørgsmål: ’Skal jeg ty til en nødløgn for at komme ud af denne situation, eller bør jeg hellere ærligt og taktfuldt fortælle sandheden?’ ’Skal jeg reagere på den flirt eller skal jeg værne om mit ægteskab?’ ’Skal jeg gøre som de andre og ryge marihuana, eller skal jeg overholde loven og beskytte mig selv?’ Det er tydeligt at den der blot søger at tilfredsstille sine umiddelbare ønsker, snart vil ødelægge sin tilværelse fuldstændigt.

Som bladet Science udtrykker det: „For at fungere tilfredsstillende må den enkelte frivilligt tilsidesætte sine umiddelbare ønsker og følge en målrettet adfærd under hensyntagen til senere konsekvenser.“ Sagt med andre ord vil ens tilværelse sikkert blive fattigere hvis man absolut skal have ethvert ønske opfyldt hurtigst muligt.

Ikke desto mindre lever vi i en verden hvor mennesker er besat af tanken om at behage sig selv, en verden som er fyldt med voksne udgaver af lille Henrik, som kun tænker på hvad de har lyst til her og nu, og lukker øjnene for konsekvenserne. Denne indstilling har sat sit præg på hele det moderne samfund, og det er bestemt ikke en udvikling til det bedre.