’Det er ikke min skyld!’ Undskyldningernes tidsalder

KLIR! Lille Henriks mor skynder sig ud i køkkenet for at se hvad der er sket. Dér på gulvet ligger småkagekrukken i stumper og stykker. Henrik står forlegent og klemmer en småkage i hånden mens han anstrenger sig for at se uskyldig ud. „Det er ikke min skyld!“ udbryder han.

FORÆLDRE ved kun alt for godt hvor svært et barn har ved at tage ansvaret for sine fejl. Men i dag går det samme problem igen i de voksnes verden. Flere og flere mener tilsyneladende at deres trang til at tilfredsstille deres umiddelbare ønsker er så stærk at man ikke kan forlange at de skal kunne modstå den.

Tag for eksempel den mand der voldtog den samme kvinde tre gange. I retten påstod han at han var offer for sine egne mandlige kønshormoner — han havde en høj koncentration af testosteron i kroppen. Manden blev frikendt. En politiker der blev afsløret i at have løjet, undskyldte sig med at han havde et alkoholproblem. En narkosmugler blev frikendt fordi han påstod at han var sygeligt afhængig af spænding.

Ifølge bladet U.S.News & World Report mødes mere end 2000 grupper hver uge for at hjælpe folk der mener at de er sygeligt afhængige af sex eller kærlighed. I De Forenede Stater har man dannet mere end 200 landsdækkende private støtteforeninger efter samme mønster som Ring i Ring, med det formål at hjælpe folk som er blevet „ofre“ for eller „afhængige“ af deres egen trang i en eller anden retning. Der er for eksempel foreninger for slagsbrødre, homofile mandlige grovædere, hasardspillere, gældsstiftere, rodehoveder og arbejdsnarkomaner.

Nogle eksperter støtter den opfattelse at alle disse former for destruktiv adfærd kan være sygeligt betingede, men andre er ængstelige for denne nye ’afhængighedsmani’. En psykolog siger: „Ved at gøre afhængighed til en sygdom skaber man et samfund hvor alt kan undskyldes.“ En psykoterapeut advarer om at når folk først begynder at betegne sig selv som hjælpeløse ofre for en uvane, er de langt sværere at behandle. Det bliver en del af deres identitet at de undskylder sig selv.

Dr. William Lee Wilbanks, der er professor i strafferet, hævder at tidens modebølge af afvænningsterapier er en del af ’jeg-kan-ikke-gøre-for-det-filosofien’, som han kalder Den Nye Uanstændighed. Dr. Wilbanks beklager den „stigende tendens inden for videnskaben til at betragte mennesker som væsener der styres af ydre og indre kræfter som de ikke kan kontrollere“ og siger at man på grund af denne holdning „går ud fra at den frie vilje kun spiller en ringe eller slet ingen rolle i menneskets adfærd“.

Det er sandt at trangen til at få sine ønsker tilfredsstillet her og nu kan være stærk. Men den er ikke uovervindelig. Som Jehovas Vidners virksomhed i hele verden har vist, er det ikke sådan at stofmisbrugere, alkoholikere, utugtige, spillegale og homoseksuelle absolut må tilfredsstille deres ønsker. Ved egen viljestyrke og, endnu vigtigere, ved hjælp af Guds hellige ånd, har mange allerede overvundet deres problemer. Så uanset hvad ’eksperterne’ mener, siger Skaberen, der jo kender os, at vi selv skal stå til ansvar for vore handlinger. (4 Mosebog 15:30, 31; 1 Korinther 6:9-11) Men han er også barmhjertig. Han „husker at vi er støv“ og kræver aldrig mere af os end rimeligt er. — Salme 103:14.