Unge spørger:

Kan man gå på diskotek?

„VI HAR behov for adspredelse.“ „Vi kommer der kun for at danse.“ „Alle andre gør det jo.“ „Vi skal bare ud og more os.“ Sådan lød svarene da en Vågn op!-skribent spurgte nogle unge hvorfor de gik på diskotek. Disse forlystelsessteder er utroligt populære blandt unge. Måske har du også selv tænkt på at besøge et diskotek.

I dag strømmer mange unge til diskotekerne. Bladet Friday skriver: „Man kan feste når som helst, og hvorfor så ikke i aften? Den hæmningsløse får aldrig nok. Dansefeberen fejer hen over byen i en strøm af kolde drinks, blinkende neonlys og inciterende musikrytmer så man ikke kan sidde stille. ’Moderne diskoteker har noget for enhver smag. . . . Der er diskoteker som henvender sig til unge forretningsfolk, studerende, homoseksuelle og de ældre årgange.’“

For det kræsne publikum er der dansesteder som tager en skyhøj entré og forlanger en dyr garderobeafgift og den rette opførsel før man bliver lukket ind. For de mindre velbeslåede er der diskoteker som billigere tilbyder en festlig atmosfære i lidt mere beskedne omgivelser.

Det er ikke vanskeligt at forstå hvorfor diskoteker og natklubber har så stor appeal til mange unge. Når man er ung, er det kun naturligt at man gerne vil have lidt sjov. (Jævnfør Prædikeren 11:9.) At gå ud og danse en aften synes at være en sund form for adspredelse oven på strabadserne i skolen og på arbejdet. Men er det klogt at gå på diskotek?

Sonya, en ung kvinde der engang plejede at gå på diskotek, indrømmer: „I og for sig virker det meget uskyldigt. Man kommer for at danse og more sig. Men ofte fører det meget mere med sig. Til at begynde med kommer man de aftener hvor der er mest gang i den. Der går ikke lang tid før man kender alle stamgæsterne, og man bliver hurtigt en af dem. Man kommer for at danse — og for at møde en eller anden. Og hvis dét ikke er ens eget mål, er det helt sikkert de andres.“ Overdriver Sonya?

Diskoteker i dag

For ti år siden var diskotekerne kendt som skueplads for kønslig umoralitet, stofmisbrug og endda homoseksualitet.a Og det har ikke ændret sig meget siden. Skønt musikken og dansen har ændret sig, er den umoralske atmosfære den samme.

I en artikel om dansemusik i tidsskriftet Life siger en diskotekentusiast: „Dansemusik har fundamentalt set altid vakt en stammefølelse — de dundrende rytmer og de erotiske pulsslag river alle med og henfører dem i en slags fælles ekstase. Der mangler noget i storbyjunglen, og dette skrigende tomrum udfylder dansemusikken.“ Discjockeyen David Piccioni fra New York siger: „Målet er hele natten at slippe alle tøjler.“

Om de nyeste danse, deriblandt den umoralske lambada-dans, siger bladet Mademoiselle: „Sex: Væk fra toiletterne og tilbage hvor det hører hjemme — på dansegulvet. I gamle dage (70’erne) fandt forspillet sted på dansegulvet, mens sex og stofmisbrug var henvist til toiletterne. Nu hvor alle frygter AIDS, er toiletterne bare det sted hvor man pynter sig, mens dansegulvet er det sted hvor man ser andre dyrke sex, eller i hvert fald simulere at de gør det.“ Ja, musik kan bruges til at fjerne de moralske hæmninger og vække de seksuelle følelser.

Hvem kommer der?

Nogle diskoteker er også kendt for at være stedet hvor man finder sig en kæreste. Men hvilken slags mennesker er det man møder der? En pige som tidligere tog rundt på forskellige diskoteker, erkender: „Mange af gæsterne lever et umoralsk liv og vil gerne finde én at gå i seng med. Hvis de føler sig tiltrukket af dig, køber de den ene drink efter den anden til dig og klæber sig til dig hele aftenen. De siger en masse søde, smukke ord i håb om at du vil føje dem.“

Nogle steder har man endda indrettet plads til umoralske handlinger. Doris, en ung kvinde der regelmæssigt gik på diskotek, fortæller: „Nogle diskoteker har siddeområder med sofaer og kærlighedsstole hvor de elskende går hen og kysser og kæler. Mange gifte mænd kommer uden deres kone. Nogle er ude efter en affære eller et sidespring, andre er på udkig efter en at komme sammen med.“ Doris slutter: „Atmosfæren på diskoteker er meget umoralsk. Der bliver drukket store mængder alkohol til langt ud på de små timer, og alt er tilladt.“

På diskoteker finder der også stofmisbrug sted. En diskoteksejer siger: „Diskoteksbesøg er . . . nært forbundet med stofmisbrug.“ Jesse, en anden som før har været en flittig diskoteksgæst, tilføjer: „Luften er som regel tyk af marihuana- og cigaretrøg. De fleste er udfordrende klædt, i stramt og afslørende tøj i et frækt snit, og bærer en overdådighed af smykker.“

Vær på vagt

Fra gammel tid har musik og dans været brugt til at lokke folk i fordærv. For eksempel læser vi at israelitterne satte sig til at „spise og drikke, hvorpå de rejste sig for at more sig“. Løjerne bestod blandt andet i vild musik og tøjlesløs dans. Men det hele endte med afgudsdyrkelse og umoralitet. — 2 Mosebog 32:6, 17-19, 28.

Kristne unge bør sky situationer som kan udvikle sig til „sviregilder“ eller „løsslupne fester“. (Galaterne 5:19, 21; Byington) I Første Korintherbrev 15:33 bliver vi formanet: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ Kan en kristen virkelig feste og more sig sammen med personer som er „mentalt formørkede og udelukkede fra det liv der hører Gud til“, uden at blive påvirket i en dårlig retning? (Efeserne 4:18) Som en ung kvinde siger: „Ofte knyttes der nære bekendtskaber og venskaber [mellem diskotekernes stamklientel].“ Hvordan kan det berøre dig i åndelig henseende?

Nogle siger at man bare kan tage nogle af sine medkristne med. Men retfærdighed trives kun i en kristen atmosfære. (Jakob 3:18) Og atmosfæren på mange diskoteker har til hensigt at vække følelser som er „jordiske, sjælelige, dæmoniske“ snarere end åndelige. — Jakob 3:15.

Selvfølgelig er det ikke alle diskoteker der er lige så yderliggående som dem der er skildret her, og det er da heller ikke rimeligt kategorisk at fordømme alle danse- og forlystelsessteder. Men Paulus råder os til at ’forvisse os om hvad der er velbehageligt for Herren’. (Efeserne 5:10) Hvis du er inviteret ud på et dansested du ikke kender, eller som måske har et lidt tvivlsomt ry, bør du derfor være meget forsigtig med at tage imod en sådan invitation. — Ordsprogene 14:15.

Spørg dig selv: Hvem skal med, og hvordan er deres omdømme? Hvad siger mine forældre eller andre ansvarsbevidste voksne om stedet? Hvordan er atmosfæren? Hvilke mennesker kommer der? Kommer der kun unge? Vil atmosfæren i så fald være god og sund? Hvordan er underholdningen? Hvilken musik bliver der spillet? Er det et sted hvor man kan passe sig selv, eller bliver man tvunget til at blande sig med de andre?

Føromtalte Doris siger: „Satan får diskoteker til at se fascinerende, spændende, betagende og sjove ud — alt sammen blot for at narre os.“ Men lad dig ikke bedrage af diskotekernes glimmer! De har været en snare for mange unge. Der er mange gode og sunde måder man kan underholde sig på.b

[Fodnoter]

[Illustration på side 16]

Mange diskoteksgæster er mere interesserede i sex end i musik