„De har en vældig moralsk styrke“

EFTER godt 40 års forfølgelse har Jehovas Vidner i Tjekkoslovakiet nu kunnet afholde kredsstævner. Jiří Muladi har i avisen Nová Svoboda (Ny frihed) for 9. maj 1990 skrevet om et stævne i Ostrava. Han skrev i uddrag:

„Helt igennem menneskelige“

„I tre dage før begivenheden samledes godt 90 mennesker i Tatra-hallen og gjorde hallen grundigere rent end det er sket i 40 år. Og selv om jeg nu springer lidt i referatet, må jeg sige at hallen var akkurat lige så ren efter to dages [stævne]. Der lå ikke et stykke papir, ikke et cigaretskod på gulvet. For øvrigt ryger Jehovas vidner slet ikke.

Første stævnedag var der 1600 til stede. . . . Man indledte med fællessang. Mange komponister ville forundres over hvor smukke disse sange er. . . . Alt foregik uden de store fagter. Der blev ikke introduceret nogen ’spidser’. (Jeg fandt ikke engang ud af hvem der var den øverste, og jeg tror ikke at man gik op i det.) Der var ingen bukken og skraben og ingen smarte slagord, kun ydmyghed, venlighed og broderfølelse.“

Hvem er Jehovas Vidner?

„Jehova er Guds navn. I den tjekkiske bibel er navnet oversat (eller erstattet) med navnet Hospodin [Herre]. Jehovas Vidner holder fast ved Guds oprindelige navn, og er besluttede på at forkynde at han er til og fortælle om hans gerninger. . . .

Jehovas Vidners tro forbyder at man bruger våben over for andre mennesker. De der nægtede at modtage grundlæggende militær træning og som ikke blev sendt til kulminerne, sad i fængsel, nogle i op til fire år.

Alene heraf fremgår det tydeligt at de har en vældig moralsk styrke. Vi kunne godt bruge sådanne uselviske mennesker i selv de højeste politiske embeder — men det vil aldrig lykkes os. Jehovas Vidner hævder at mennesker har hersket over sig selv til deres egen ulykke. Naturligvis anerkender de myndighederne, men de mener at kun Guds rige kan løse alle menneskers problemer. Og tro nu ikke at de er fanatikere. De er meget menneskelige, og så kan man sige om dem hvad man vil.

P.S. Jeg tilhører ikke Jehovas Vidner, selv om jeg sympatiserer med dem på mange områder.“

[Illustration på side 25]

Stævne i Lucerna-hallen i Prag