Unge spørger:
Hvordan kan jeg være et eksempel for mine mindre søskende?
PAUL vidste at hans lillebror elskede at se fjernsyn. Han blev derfor noget overrasket da han en dag så sin lillebror slukke midt i en udsendelse. Men Pauls bror gav denne forklaring: „Det var ikke nogen pæn udsendelse. Jeg vidste at du ville have slukket; derfor gjorde jeg det selv.“
Uden at vide det havde Paul sat et godt eksempel for sin lillebror. Måske har også du yngre søskende. I givet fald kan det du siger og gør også påvirke dem. I bogen Sibling Rivalry (Kappestrid mellem søskende) siger Seymour V. Reit: „Tilbøjeligheden til at efterligne ældre søskende er utrolig stærk og er bestemmende for mange af det mindre barns handlinger. Ældre søskende er naturlige forbilleder.“
Uanset om du bryder dig om det eller ej, vil dine brødre og søstre sikkert se op til dig fordi du er ældre og mere ansvarlig. De vil sikkert efterligne det du siger og gør. Sandt nok kan det nogle gange være belastende at skulle sætte et godt eksempel for sine søskende.a „Jeg skal være et godt eksempel for alle andre,“ sukker en teenagepige ved navn Linda. „Min mor siger at det er derfor jeg skal gøre mit bedste i skolen . . . men det er alt for tungt et ansvar at bære.“ Ansvaret kan især føles tyngende hvis man er fra en eneforsørgerfamilie. „Jeg skal faktisk være en far for dem,“ har en dreng skrevet om sine yngre søskende.
Men det har også sine fordele at være den ældste. Man har for eksempel mulighed for at påvirke sine søskende i positiv retning. Lad os se hvordan.
I hjemmet
Et gammelt ordsprog siger: „Ved visdom bygges et hus op, og ved dømmekraft grundfæstes det.“ (Ordsprogene 24:3) Selvfølgelig er det først og fremmest dine forældres ansvar at skabe den hjemlige ramme og sørge for at der råder en fredelig og venlig atmosfære. Men du kan i høj grad bidrage til familiens lykke ved at være vís og udvise dømmekraft.
Hvordan reagerer du for eksempel hvis din far eller mor beder dig gå ud med affaldsposen eller rydde op på dit værelse? Adlyder du? Eller gør du vrøvl og svarer respektløst igen? Hvis det er tilfældet, skal du ikke blive overrasket hvis dine mindre søskende også begynder at svare jeres forældre igen. Det er klogere at følge rådet i Ordsprogene 1:8: „Hør, min søn, på din faders tugt, og forlad ikke din moders lov.“
Det kan godt være at du en gang imellem føler dig uretfærdigt behandlet. En pige på 18 siger: „Jeg synes ikke at min mor giver mine to brødre pligter nok. Jeg har ansvaret for det hele. Jeg skal ordne husarbejdet, være et godt eksempel og alt muligt andet.“ Måske har hun ret. Men er det ikke bedre at tale stille og roligt med sine forældre om det i stedet for at gøre oprør? Fortæl dem hvad du føler og hvad du mener der burde være anderledes. En åben og fri samtale med dine forældre gør ikke alene livet nemmere for dig selv men viser også dine yngre søskende hvordan man bør løse uoverensstemmelser.
Efter at I har snakket tingene igennem må du dog huske at dine forældre har det sidste ord at skulle have sagt. Slå dig til tåls med deres afgørelse. På den måde sætter du et godt eksempel for dine søskende.
Ophedede diskussioner om pligter i hjemmet kan ofte undgås hvis man selv viser lidt initiativ. Skal du for eksempel altid have at vide at du ikke må lade dit tøj ligge og flyde, eller går du af dig selv i gang med at rydde op? Ved det eksempel du sætter kan du vise dine yngre søskende at hver enkelt i familien må tage sin tørn for at det hele kan fungere. — Jævnfør Galaterbrevet 6:5.
I skolen
’Jeg hader skolen.’ ’Jeg kan ikke se hvorfor jeg skal gå i skole. Jeg lærer jo ingenting.’ ’Jeg vil gå ud lige så snart jeg kan.’ Ofte kommer unge med sådanne negative bemærkninger. Gør du også det? Eller pjækker du en gang imellem? Dette kunne meget nemt smitte af på dine søskendes holdning til skolen.
Man sætter et godt eksempel ved at have et sundt og positivt syn på det at gå i skole. Det er måske ikke nemt, men husk: Hvis du gør noget ved skolearbejdet vil du udvikle dig mentalt og åndeligt. Samtidig kan du udvikle færdigheder som vil sætte dig i stand til at forsørge dig selv når du en dag bliver voksen. Bogen Unge spørger — Svar der duer har et hovedafsnit der hedder „Skole og arbejdsplads“.b Det indeholder nyttige oplysninger som kan give én større lyst til at lære.
Hvis du ser positivt på det at gå i skole, vil det givetvis påvirke dine yngre søskende. Ved at vise interesse for deres karakterer og lektier kan du anspore dem til at opøve deres boglige evner. Og nu vi er ved det, hvordan opfører du dig henne i skolen? Hvordan er du over for lærerne og det øvrige skolepersonale? Er du fræk og stridbar, eller sætter du et godt eksempel ved at vise respekt for deres myndighed? — Jævnfør Titus 3:1, 2.
Dine søskende vil også lægge mærke til dit valg af venner. Hvis du gerne vil tækkes dine kammerater, risikerer du at mishage Gud. Første Korintherbrev 15:33 siger advarende: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ Når man finder sig dårlige venner, kan det få indflydelse på ens søskende. En ung mand hvis mor var kristen, var ligeglad med Guds vejledning og begyndte at komme sammen med en gruppe unge stofmisbrugere. Snart var han selv afhængig. Af frygt for at hans yngre bror skulle følge i hans fodspor, sagde han til ham: „Begynd aldrig at tage stoffer!“ Men hans handlinger vejede tungere end hans ord, og lillebroderen havnede snart i det samme dårlige miljø. Du ønsker sikkert ikke at have på samvittigheden at du har ført din egen bror eller søster på afveje! — Jævnfør Mattæus 18:7.
Gå foran i den kristne tjeneste
For kristne unge har dét at sætte et godt eksempel i tjenesten for Gud størst betydning. Hvis du tager tjenesten alvorligt og taler om det der er opbyggende, vil det ikke alene glæde din himmelske Faders hjerte, men også gøre et varigt indtryk på dine mindre brødre og søstre. — Ordsprogene 27:11.
Et eksempel: Nogle unge Jehovas vidner har svært ved at forkynde offentligt. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Ligesom Jeremias i fortiden føler de ikke at de slår til. (Jævnfør Jeremias 1:6.) Andre er flove over at blive set af deres kammerater når de deltager i dette livredningsarbejde. Måske har dine søskende de samme komplekser? Forsøg derfor selv at have et positivt syn på forkyndelsesarbejdet. Vær regelmæssigt med i tjenesten sammen med din familie. Når dine søskende ser din glæde og dine resultater i dette arbejde, vil de efterligne din tro. — Jævnfør Hebræerbrevet 13:7.
Det kan teenagepigen Crystal bekræfte. Hun fortæller: „Det er mit personlige mål at være hjælpepioner mindst to måneder hver sommer.“c Hvilket indtryk har hendes nidkærhed gjort på hendes yngre bror? Crystal fortsætter: „Min bror på 12 har brugt mere tid i forkyndelsen efter at jeg er begyndt på det.“
De kristne møder giver dig endnu en lejlighed til at sætte et godt eksempel. Det er et bibelsk krav at man regelmæssigt overværer møderne. (Hebræerne 10:24, 25) Hvorfor ikke lære dine søskende at vise selvdisciplin og at planlægge at få lektierne fra hånden før møderne? Hvis de ser at du altid er velforberedt og bestræber dig for at være til stede, vil de lære at værdsætte møderne.
Det er ikke let at leve op til Guds krav. Men Gud forlanger at alle unge kristne bliver „et eksempel . . . i tale, i adfærd, i kærlighed, i tro, i renhed“, uanset om de har søskende eller ej. (1 Timoteus 4:12) Hvorfor ikke begynde derhjemme? Det kan få afgørende betydning — både for dig selv og for dine søskende!
[Fodnoter]
a Se artiklen „Hvorfor skal jeg være et eksempel for mine mindre søskende?“ i Vågn op! for 22. oktober 1989.
b Udgivet af Vagttårnets Selskab.
c En hjælpepioner blandt Jehovas Vidner bruger 60 timer i den kristne forkyndelse om måneden.
[Illustration på side 18]
Hvis du behandler dine forældre respektfuldt vil dine søskende sikkert gøre det samme