Unge spørger:

Hvorfor skal jeg være et eksempel for mine mindre søskende?

DARRYL er det ældste barn i familien. I en periode hvor han havde nogle problemer forsømte han lektierne og begyndte at få dårligere karakterer. Hans forældre reagerede med det samme. „De opmuntrede mig til at gøre mere ved det, ikke bare for min egen skyld, men også for mine små søstres skyld — så de kunne forstå at det er vigtigt at få gode karakterer,“ fortæller Darryl.

Hvis du er det ældste barn i familien, har dine forældre uden tvivl også sagt til dig: ’Du må være et eksempel for dine mindre søskende!’ Det er en opfordring der tit vækker irritation. I bogen Raising Siblings skriver Carole og Andrew Calladine: „Førstefødte klager også over forældrenes relativt høje forventninger. De føler at deres forældre presser dem til at udmærke sig, ’at blive til noget’. Typiske formaninger til den førstefødte lyder: ’Du er for gammel til at gøre den slags,’ ’Du burde vide bedre.’“

Hvordan kan det være at forældre forlanger så meget af den ældste? Er deres forventninger for høje?

Hvorfor du skal være et eksempel

Fra de tidligste tider har forældre næret store forventninger til deres førstefødte børn — især til sønnerne. På Bibelens tid var førstefødte sønner ofte særlig højt elskede, fordi de var deres fædres „manddoms første frugt“. (1 Mosebog 49:3; 5 Mosebog 21:17) Jehova kaldte endda Israel for ’sin førstefødte’ og gav derved udtryk for sin dybe kærlighed til folket. (2 Mosebog 4:22) Der blev dog også stillet store krav til den førstefødte søn fordi det var ham der med tiden skulle efterfølge sin far som husstandens overhoved.

Det skulle derfor ikke overraske dig at forældre stadig stiller store krav til deres ældste barn — og det med god grund. Hvis du er den ældste har du sikkert lært mere om det der skal gøres i huset, om moralnormer og om Bibelens principper end dine søskende. Ville det ikke være rimeligt om du lærte fra dig?

En 14-årig dreng fik for eksempel af sine forældre besked på at hjælpe sine yngre søstre med at lære det der skulle gøres i huset. Han fortæller: „Mor og far forklarede at jeg vidste mere og havde større erfaring end mine søstre, fordi jeg er den ældste.“

På grund af det økonomiske pres mange forældre lider under, kan det være særlig nødvendigt at de større børn hjælper med at oplære de små. I mange familier må begge forældre arbejde og er derfor ikke så meget hjemme. Og hvis din far eller mor er alene med jer, må du tænke på at det er svært at skulle være både far og mor. Ved at sætte et godt eksempel for dine mindre søskende kan du gøre byrden lettere at bære. Desuden ved dine forældre at det er sundt for dig selv at sætte et godt eksempel for dine søskende: det hjælper dig til at blive et modent, ansvarsbevidst menneske.

Bær dit ansvar

Måske har du det ikke særlig godt med at skulle være et eksempel. Som en pige udtrykker det: „Det er meget hårdt at være den ældste; man får ganske vist flere privilegier, men også et større ansvar.“ Men sagen er at din opførsel påvirker dine søskende. De vil efterligne den måde du taler på, klæder dig på og opfører dig på. Som en dreng siger om sin storebror: „Jeg kan godt lide at han gør tingene først. Så kan jeg se hvordan de skal gøres.“ Som du kan se, har det stor betydning hvad du siger og gør! Forfatterne til bogen Raising Siblings siger: „’Vær ansvarsbevidst’ er forældrenes løsen til den førstefødte.“

Miriam, Moses’ storesøster, satte et godt eksempel ved at påtage sig et ansvar for sin bror. Du husker sikkert at Moses’ forældre trodsede kongens ordre om at alle nyfødte børn skulle dræbes, og skjulte lille Moses i en kurv eller ark af papyrus. Miriam holdt øje med kurven mens den flød på Nilen, og hun så at Faraos datter bragte den i sikkerhed. Frimodigt gik Miriam hen til hende og fik det ordnet sådan at Moses’ egen mor blev hans amme. Det Miriam modigt gjorde for sin lillebror reddede ikke bare Moses’ liv — det betød også at han som voksen kunne blive Israels udfrier! — 2 Mosebog 2:1-10.

Føler du et lignende ansvar for dine små søskende? Prøv at være ven med dem, i stedet for at blive irriteret på dem. (Ordsprogene 17:17) Du kan for eksempel tilbyde at hjælpe og råde dem når de har problemer. En af dine søskende har måske svært ved at komme ud af det med en af sine skolekammerater. En anden er måske nervøs for et eller andet — måske en flytning til et nyt sted, den første skoledag, et besøg hos tandlægen — og har brug for opmuntring og trøst. Du har sikkert været igennem noget lignende og kan fortælle om dine erfaringer. En ung pige siger om sin storesøster: „Hun er en slags rådgiver for mig. Hun forstår hvordan jeg har det, for hun har selv prøvet det.“

Men man skal også passe på ikke at overdrive.

Kend din begrænsning!

„Han tror han skal bestemme alting,“ siger en 15-årig dreng om sin storebror. „Hvis jeg siger ham imod, kan han finde på at stikke mig en lussing tværs over bordet. Vi kan overhovedet ikke sammen.“ En ung pige har et lignende problem i forholdet til sine mindre søstre. „Jeg har prøvet at sætte mig ned sammen med dem og vise dem et par skriftsteder,“ fortæller hun. „Men de bliver sure! Somme tider skændes vi så voldsomt at det ender med slagsmål.“

Desværre tror nogle unge at det at de skal sætte et godt eksempel betyder at de skal bestemme det hele. Men selv om du kan være ven og rådgiver for dine små søskende, kan du aldrig blive far eller mor for dem. Og de vil sandsynligvis også gøre stærk modstand hvis du begynder at gå og opdrage på dem. Det er dine forældres job at „opdrage dem i Jehovas tugt og formaning“ — ikke dit. (Efeserne 6:4) Der er ikke noget i vejen for at du kan give dem et godt råd, men hvis de protesterer er det måske klogest at du trækker dig tilbage og lader din far og mor sige det der skal siges.

Hvis du kender din begrænsning vil du heller ikke komme i konflikt med dine forældre. En af dine mindre søskende beder dig måske om råd i en sag du er for uerfaren til at tage stilling til, eller fortæller dig om en overtrædelse som dine forældre burde vide besked med. Den slags skal du ikke forsøge at klare selv. Tænk på ordene i Ordsprogene 11:2: „Kommer der overmod, da kommer der vanære, men hos de beskedne er der visdom.“ Sørg beskedent for at dine forældre bliver underrettet. Det bedste du kan gøre er at opmuntre din lillebror eller -søster til selv at tale med dem.

En teenager peger på et andet område hvor man som den førstefødte må kende sin begrænsning: „Jeg kan godt lide at være den ældste, men somme tider er det hårdt at skulle gøre alting rigtigt.“ Føl ikke at du må bære en tung byrde, men tænk på at ’vi alle fejler mange gange’. (Jakob 3:2) Kun Jesus Kristus har sat det fuldkomne eksempel. (1 Peter 2:21) Så tag ikke dig selv alt for højtideligt.

De gavnlige virkninger

Det kræver noget at sætte et godt eksempel for sine mindre søskende, men det lønner sig også. Hvis du viser dig ansvarsbevidst vil du for eksempel modnes hurtigere, og du vil uden tvivl gøre dig fortjent til flere privilegier. (Lukas 16:10) Du vil udvikle evner og færdigheder der kan vise sig at være uvurderlige senere hen, hvis du selv skulle få børn. Du skal heller ikke glemme at dit eksempel kan hjælpe dine yngre søskende til at blive ansvarsbevidste og gudfrygtige voksne.

Hvis du viser kærlig interesse for dine søskende vil du måske vinde deres kærlighed og respekt. De vil uden tvivl gå dig på nerverne nu og da. Men som en ung pige indrømmer: „Der er noget jeg er virkelig taknemmelig for, og det er at jeg har to søstre som fortæller mig om deres problemer og giver mig et knus når jeg har brug for det.“ Når dette kærlighedsbånd først er knyttet, kan det holde hele livet. Så det er absolut umagen værd at sætte et godt eksempel.

[Illustration på side 24]

Lær dine små søskende det du selv har lært

[Illustration på side 25]

Hvis en storesøster tror at hun skal bestemme alting vil hun sikkert møde modstand