Lotterispil — hvorfor så populære?

HVORFOR spiller folk i lotteriet? „Det er underholdende og sjovt,“ svarer en kvindelig talsmand for en kommission for lotterispil. Men det største trækplaster er naturligvis gevinsterne. De fleste kunne godt bruge lidt ekstra penge. Og lotterierne giver løfte om store præmier. Med vore dages stigende priser, sammenbrud på værdipapirmarkedet og stillinger uden fremtid i, mener millioner af mennesker at de kun kan blive rige hvis de vinder i lotteriet.

Desuden er det ukompliceret og let at spille i lotteriet. Der er mange varianter af spillet, deriblandt lotto og tallotteri, men alle lotterier har to træk tilfælles. For det første bliver vinderne fundet ved lodtrækning. For det andet kræves der, til forskel fra andre former for spil, ingen særlige evner eller talenter for at vinde. Det beror udelukkende på held.

Folk spiller også i lotteriet fordi det er nemt at købe lodsedler. Ofte kan man købe dem i det lokale supermarked. Og hvis ikke, kan man gøre sin indsats pr. brev, giro, telefon, telex eller telefax.

Vore dages lotterier

Er lotterispil af nyere dato? Slet ikke. Ved festlige lejligheder i det gamle Rom forærede kejserne Augustus og Nero slaver og ejendom væk som præmier. En af de første registrerede pengegevinster blev udbetalt ved et lotteri i 1530 i Firenze i Italien. I århundrederne der fulgte havde lotterierne gode tider i Europa. Det samme var tilfældet i Amerika, hvor de var med til at finansiere kontinental-hæren og opførelsen af flotte universiteter som Harvard, Dartmouth, Yale og Columbia.

I det 19. århundrede løb spilleindustrien imidlertid ind i problemer. Visse kredse var imod hasardspil og påstod at trækningerne var aftalt på forhånd. Lotterierne blev rystet af bestikkelse, korruption og kriminalitet. Private arrangører skovlede penge ind. Derfor blev lotterispil forbudt i De Forenede Stater, Frankrig og Storbritannien.

Var lotteriernes skæbne dermed beseglet? På ingen måde. Lotterierne trivedes fortsat andre steder — for eksempel i Italien og Australien. Klasselotteriet i Danmark var blevet grundlagt allerede i 1753. Carlos III skabte et spansk lotteri i 1763; den nutidige udgave af det blev oprettet ved lov i 1811. Eftersom der var store penge at tjene, sprang det ene land efter det andet med på lotterivognen. I 1933 hævede Frankrig sit forbud og oprettede Loterie nationale. I 30’erne blev de irske hospitalers berømte lotterier til. Japans Takarakuji begyndte i 1945. Storbritannien gav grønt lys for tipstjenesten og salget af præmieobligationer, som faktisk er lotterier af gavn om ikke af navn. I 1964 hævede De Forenede Stater også forbudet mod lotterier.

I 1970’erne blev man vidne til to nyskabelser på lotterimarkedet. Den første var indførelsen af salg af lodsedler pr. edb. Det gjorde det muligt at organisere store spil med hurtig trækning hvor spillerne selv kunne vælge deres numre. De behøvede ikke længere at vente i ugevis eller månedsvis på at få at vide om de havde vundet, men kunne få resultatet allerede efter et par dage, timer eller endda minutter.

En anden nyskabelse var lottospillet hvor chancerne for at vinde er små. Når puljen i et lotto ikke bliver vundet, føres den over til de efterfølgende spil. Til sidst kan præmiesummen nå op på mange millioner kroner. Med lottospillet er salget af lodsedler steget yderligere, og spilleindustrien har fået en massiv ekstraindtægt.a

En guldgrube

Hvorfor driver staten hasardspil? Fordi det er en let måde at tjene penge på uden at hæve skatteprocenten. Mens spilleautomater og rouletter betaler helt op til 95 procent i præmie, er gevinsten i lotterierne ofte på mindre end 50 procent. I Danmark går 63 procent af indskudssummen i klasselotteriet, som er statsejet, til gevinster. Klasselotteriet gav i 1990 hele 33,4 millioner kroner i overskud. I alt indbragte lotteriafgifter i 1989 den danske stat 96 millioner kroner. Den amerikanske stats lotteri-indtægter beløber sig til over 7,2 milliarder dollars.

Formålet med de statslige lotterier er ikke kun at tjene penge men også at undgå at tabe penge. Hvis ikke staten afholdt lotterier ville borgerne spille andre steder. Når et land eller en delstat arrangerer lotterier, føler nabolandene sig derfor presset til at gøre det samme. Denne sneboldeffekt ses tydeligt i De Forenede Stater. I 1964 fandtes der kun én stat der drev lotteri, i 1989 var der 30.

Drømmen om den store gevinst

Der er mange der gerne vil have fingre i forbrugernes penge. Hvordan overtales offentligheden til at spille i lotteriet? Ved hjælp af reklamer! Man allierer sig med eksperter i overtalelseskunst!

Fremhæver reklamerne at noget af udbyttet går til almennyttige formål? Nej, kun sjældent. Reklamerne udmaler i stedet hvor fantastisk det ville være at vinde millioner af kroner. Her er nogle få eksempler:

■ „De rige og berømtes livsstil kan blive din her og nu . . . når du spiller med i Canadas berømte million-LOTTO 6/49.“

■ „FLORIDA-LOTTERIET . . . Bliv rig i Amerikas største lotteri.“

■ „Lav penge i Tyskland.

■ RAM PLET og bliv millionær på en nat.“

Salgsmetoderne er pågående, og bestræbelserne på at nedtone reklamerne stopper ofte hvis lodsedlerne ikke sælger. Faktisk må spilleindustrien konstant finde på nye, mere lovende lykkespil og intensivere sin markedsføring for at lokke nye spillefugle til og holde på de gamle. Lotteridirektør James Davey fra Oregon siger: „Vi kører forskellige spilletemaer. For eksempel har vi haft olympiadespil. Ved juletid har vi Holiday Cash-lotteriet. Vi har et astrologisk lotteri der spiller på folks stjernetegn. Vi har fundet ud af at hvis man har to, tre, fire eller fem spil kørende samtidig, sælger man bedre.“

Men den største magnet er udsigten til den helt store gevinst. Når præmiesummerne når svimlende højder i lotto, skaber de overskrifter. I januar i fjor blev der udbetalt en gevinst på 5,4 millioner kroner til en dansk lottovinder. Folk strømmer derfor til for at købe lodsedler. Midt i hysteriet får selv de der normalt ikke spiller i lotteriet, pengene op af pungen.

[Fodnote]

[Ramme på side 6]

Spillemani og religion

„Den katolske kirke har lært mig at spille. Bingo og raflespil er ikke anderledes end lotterier. Hvis den katolske kirke gik foran og satte en stopper for al hasardspil, ville jeg overveje at holde op med at spille i lotteriet. Hvis jeg er pengebegærlig, er det fordi dette næsten er et sakramente i kirken.“ — Læserbrev i tidsskriftet U.S. Catholic.

„Næst efter søndagsmessen er den kirkelige virksomhed som påkalder sig størst opmærksomhed, de ugentlige bingospil; det viser en undersøgelse foretaget af Notre Dame-universitetet i katolske sogne.“ Men adskillige præster siger at det er de færreste bingospillere som går i kirke. — The Sunday Star-Ledger, New Jersey, USA.

„Den Hellige Pankratius bragte Madrid lykke,“ lød en overskrift i den internationale udgave af det spanske ugeblad ABC. I artiklen stod der: „’Det var Den Hellige Pankratius,’ blev to ansatte i en lotteribod i Madrid ved med at sige . . . efter at de havde solgt de eneste serier med 21515, gordo’en [kæmpepræmien] til en værdi af 250 millioner [pesetas, dvs. 15 millioner kroner]. [De ansatte] indrømmede at de havde bedt til den helgen hvis billede hang over deres bod og på hvilken de havde anbragt et bundt persille, for at det skulle blive dem der fik held til at sælge den store julepræmie.“

„De ældre vindere forklarede deres held med at det var Gud og skæbnen som havde udvalgt netop dem til at vinde pengene. . . . ’Vi vil helst tro at der ligger en dybere årsag bag heldet og uheldet, at der ikke bare er tale om et tilfælde,’ siger dr. Jack A. Kapchan, der er professor i psykologi ved University of Miami. ’Og hvem anden end Gud kan man henføre heldet til?’“ — The New York Times.

Hvad siger Bibelen om det at stole på lykken? Til de vantro i Israel sagde Jehova: „Men det er jer der forlader Jehova, jer der glemmer mit hellige bjerg, jer der dækker bord for lykkeguden og jer der skænker blandet vin for skæbneguden.“ — Esajas 65:11.

Hvor mange af de relativt få vindere standser op og tænker på at deres held bygger på millioner af taberes uheld? Viser man næstekærlighed ved at deltage i lykkespil? Er det fornuftigt eller bibelsk at tro at universets suveræne Herre velsigner selviske laster som hasardspil? — Mattæus 22:39.