Lotterifeberen er over os

„ALT hvad du behøver er en dollar og en drøm.“ Drømmen var at vinde New York-lotteriets førstepræmie på 45 millioner dollars. Med en indsats på en dollar havde man chancen. Der var millioner af drømmere. Når folk stod i kø for at købe lodsedler, talte de om de lystyachter, minkpelse og huse de ville købe hvis de vandt. På et tidspunkt blev der solgt 28.000 lodsedler i minuttet. I de sidste tre dage før lodtrækningen blev der købt 37,4 millioner lodsedler.

I Japan foregår der altid en livlig handel ved de 10.000 autoriserede lotteriboder. Folk flokkes om at købe lodsedler til det store nytårslotteri Takarakuji. Ved en lotteribod i Tokyo, hvor der efter sigende var solgt fem førstepræmielodder de foregående år, stod der omkring 300 mennesker i kø da boden åbnede. En ung kvinde, der troede at heldet følger de morgenduelige, havde ventet siden klokken et om natten. Den store gevinst var sidste år på 100 millioner yen (over 4 millioner kroner).

I et område af en vestafrikansk by som de lokale kalder for lotteriuniversitetet, vrimler det altid med folk som køber lodsedler og gætter på fremtidige vindernumre. Folk der håber at finde nøglen til fremtidige kombinationer kan erhverve en lang liste over tidligere vindernumre. Overtroiske spillere kan mod betaling konsultere lotteriprofeterne og få et tip om hvilke tal de skal holde på.

Er der tale om et særtilfælde? På ingen måde. Lotterifeberen er pandemisk. Den har ramt alle kontinenter. Den er blusset op i både rige og fattige lande og griber alle uanset økonomisk, social og uddannelsesmæssig baggrund.

Lotterispil er en kæmpeforretning — en forretning der spinder guld. Alene i De Forenede Stater havde lotterierne i 1989 en omsætning på 18,5 milliarder dollars. For blot 27 år siden var det tilsvarende tal nul dollars. Men i dag er lotterispil den næststørste form for hasardspil i De Forenede Stater, og lotteribranchen vokser med 17,5 procent om året, lige så hurtigt som computerindustrien. Siden lanceringen af lottospillet i Danmark er lotterimarkedet også vokset betydeligt herhjemme.

Ifølge de nyeste tal fra tidsskriftet Gaming and Wagering Business havde lotterierne i 1988 en omsætning på 336 milliarder kroner på verdensplan — et ufatteligt tal. Det svarer til 60 kroner pr. menneske på jorden! Og det på kun et år!

Ingen kan benægte at lotterierne trives, selv om mange er stærke modstandere af dem. I de to næste artikler vil vi se nærmere på lotterispillenes voksende popularitet og den debat de afføder. Undervejs har man lejlighed til at afgøre om lotterispil er noget for en selv. Er det fornuftigt at spille i lotteriet? Hvor stor er chancen for at vinde? Kan man miste andet end penge?