Få kontrol over fjernsynet før det får kontrol over dig

FJERNSYNET rummer forbløffende muligheder. Da den amerikanske tv-industri skulle overtale udviklingslandene til at få fjernsyn, fremholdt den visioner om et tv-utopia. Hele nationer ville blive omdannet til klasseværelser hvor selv de mest afsidesliggende egne ville kunne modtage uddannelsesprogrammer om vigtige emner som landbrugsteknik, jorderosion og familieplanlægning. Børn kunne lære fysik og kemi og drage nytte af kulturelt stof som ville udvide deres horisont.

Disse visioner forsvandt næsten fuldstændigt da det kommercielle fjernsyn holdt sit indtog — men ikke helt. Formanden for USA’s Forbundskommunikationsråd, Newton Minow, kaldte i 1961 fjernsynet for „et enormt åndeligt ørkenland“, men indrømmede i samme tale at tv havde betydet store landvindinger og også formidlede god underholdning.

Det samme kan siges i dag. Fjernsynets nyhedsudsendelser holder os underrettet om verdensbegivenheder. Naturprogrammer viser os noget vi ellers aldrig ville få at se: en slowmotionoptagelse af en kolibris yndefulde og præcise flugt, som svømmede den gennem luften; eller et blomsterbeds forunderlige dans, filmet med tidsforkortelse så man bogstavelig talt ser blomsterne vælte op af jorden i et orgie af farver. Dertil kommer kulturelle begivenheder som balletopførelser, symfonier og operaer, samt skuespil, film og andre programmer, hvoraf nogle er dybsindige og indsigtsfulde mens andre blot er god underholdning.

Desuden er der undervisningsprogrammer for børn. USA’s Nationale Institut for Mentalhygiejne skriver at ligesom børn kan blive aggressive af at se voldsfilm, kan de også lære næstekærlighed, venlighed og selvbeherskelse ved at betragte gode eksempler på fjernsyn. Programmer om hvordan man skal reagere i nødsituationer har endog reddet nogle børns liv. Vance Packard skriver i sin bog Our Endangered Children: „De forældre der bliver så forargede eller foruroligede at de gemmer fjernsynet væk, overreagerer højst sandsynligt, medmindre de oplever at børnene er helt uregerlige.“

Overtag kontrollen

Hvad enten der er tale om børn eller voksne, er det nødvendigt at man har styr på hvor meget tid man bruger på tv. Lader vi fjernsynet bestemme over os, eller er det os der bestemmer over fjernsynet? Som Vance Packard nævner er der for nogles vedkommende kun den udvej at de skiller sig af med apparatet. Men mange har fundet ud af hvordan man får styr på sine fjernsynsvaner og samtidig udnytter fjernsynets fordele. Her følger nogle forslag.

✔ Hold i en uge eller to regnskab med hvor meget jeres familie ser fjernsyn. Tæl timerne sammen ved periodens afslutning og spørg jer selv om det er værd at bruge så meget tid på at se fjernsyn.

✔ Se i fjernsynsprogrammet før du tænder, og find ud af om der bliver bragt noget der er værd at se.

✔ Sæt tid til side til at familien kan tale sammen og nyde hinandens selskab.

✔ Nogle eksperter advarer imod at børn eller unge i begyndelsen af teenagealderen har deres eget fjernsyn på værelset. Dette kan gøre det vanskeligere for forældrene at følge med i hvad børnene ser.

✔ Hvis man har råd kan det være en hjælp at anskaffe sig en videobåndoptager. Ved at leje gode videofilm eller optage fjernsynsprogrammer af høj kvalitet og se dem når det er belejligt, kan man ved hjælp af videobåndoptageren kontrollere hvad man får at se og hvornår fjernsynet er tændt. Her skal der dog lyde en advarsel. Hvis man ikke har kontrol over videobåndoptageren vil man måske tilbringe endnu mere tid foran fjernsynet eller det kan friste nogle i familien til at se umoralske videofilm.

Hvem er din lærer?

Et menneske er en veritabel indlæringsmaskine. Vore sanser suger konstant informationer til sig og sender over 100.000.000 data til hjernen hvert sekund. Vi kan til en vis grad kontrollere indholdet af disse data ved selv at beslutte hvad vi byder vore sanser. Som det tydeligt fremgår af fjernsynets historie, kan menneskets sind og ånd lige så let tage skade af det der kommer ind gennem øjet, som kroppen kan tage skade af det der kommer ind gennem munden.

Hvordan vil vi lære noget om verden omkring os? Hvilke informationskilder vælger vi? Hvem eller hvad er vores lærer? En udtalelse af Jesus Kristus er i denne forbindelse tankevækkende: „En elev står ikke over sin lærer, men enhver som er fuldt ud oplært vil være som sin lærer.“ (Lukas 6:40) Hvis vi i for vid udstrækning lader fjernsynet være vores lærer, vil vi begynde at efterligne det vi ser og antage de moral- og værdinormer der fremholdes. Som der siges i Ordsprogene 13:20: „Den der vandrer med de vise bliver viis, men den der omgås tåber går det dårligt.“

Selv når fjernsynet ikke bringer tåbelige eller umoralske personer ind i vores stue, mangler det alligevel noget væsentligt. Det har ikke, eller kun i meget ringe grad, kunnet dække det åndelige behov som alle mennesker har. Fjernsynet er udmærket til at vise hvilken sørgelig situation verden befinder sig i, men hvad fortæller det os om årsagen til at mennesker ikke kan regere sig selv? Det kan vise os skaberværkets skønhed, men drager det os nærmere til Skaberen? Det kan tage os med til alle fire verdenshjørner, men giver det os svar på om vi nogen sinde vil kunne leve sammen i fred?

Nej, ’vinduet til verden’ kan ikke besvare disse vigtige åndelige spørgsmål. Men det kan Bibelen, og det er det der gør den så værdifuld. Den er et „vindue til verden“, som Skaberen ser den. Den er blevet nedskrevet for at hjælpe os til at forstå meningen med livet og give os et sikkert håb for fremtiden. Den indeholder tilfredsstillende svar på livets mest foruroligende spørgsmål. For at finde disse svar må man naturligvis læse Bibelen — og det er fascinerende læsning.

Men hvordan skal vi få tid til det hvis vi ikke har kontrol med vore tv-vaner?