Har du brug for aircondition?

DET er en varm, lummer dag. Solen brænder ubarmhjertigt på himmelen mens du slæber dig hjem fra arbejde. Men idet du åbner hoveddøren til dit hus, blæser en kølig, forfriskende brise dig i møde. Herligt! Det er skønt med aircondition i huset!

Hvis det i stedet var en kold vinterdag og du blev mødt af en varm, tempereret stueluft, er det ikke sikkert at du ville tænke det samme. Normalt forbinder man nemlig ikke aircondition med luftopvarmning.

World Book Encyclopedia opregner imidlertid nytten af denne indretning sådan: „Aircondition køler luften når det er varmt i vejret, og opvarmer luften når vejret er koldt.“

Ordet „aircondition“, også kaldet luftkonditionering, bruges dog mest om det at køle luften i et lukket miljø, for eksempel i et hus, en kontorbygning, koncertsal, biograf, bil, togkupé eller lignende. Klimaanlæg regulerer imidlertid ikke alene luftens temperatur men også dens renhed, dens udskiftning og dens fugtighed.

Hvorfor aircondition er nødvendigt

Men hvorfra kommer overskudsvarmen og overskudsfugtigheden i et lukket rum? Den største varmekilde er ofte solen. Dernæst dig selv eller andre personer i hjemmet, bilen eller kontorlokalet. Vi mennesker er nemlig storproducenter af varme og vanddamp. Jo mere vi anstrenger os, jo mere producerer vi. Selv når vi sidder stille, afgiver kroppen varme og fugt.

For at vi kan føle os veltilpasse må varmen og fugtigheden fjernes lige så hurtigt som vi afgiver den. Hvis den bliver fjernet for hurtigt begynder vi at fryse. Hvis det går for langsomt får vi det for varmt. Blot det at fjerne den varme og fugtighed som et hundrede stillesiddende mennesker i et stort lokale afgiver, kræver, udtrykt i tekniske vendinger, 38.000 kilojoule i timen.

Faktisk strømmer der lige så meget varme ud fra en stillesiddende person som fra 360 brændende tændstikker! Ud over den betydelige mængde varme en gruppe mennesker i et lukket rum afgiver, er der varmen fra lamper og andre tændte elektriske installationer. Som det fremgår af det ovennævnte er der således åbenlyse fordele ved at have et såkaldt luftkonditioneringsanlæg til at opretholde en god varmebalance.

Fordele og ulemper

Aircondition kan skabe et behageligt indeklima og endda gavne sundhedstilstanden hvis klimaanlægget vel at mærke bliver rigtigt anvendt og vedligeholdt. I luftkonditionerede lokaler vil man ikke være så tilbøjelig til at få hududslæt, og allergikere vil ofte få det bedre, idet pollen i luften som regel bliver bortfiltreret. Især for ældre mennesker er det vigtigt at luften er frisk og tempereret og bliver renset for støv og snavs ved hjælp af et støvfilter.

Moderne aircondition kan dog også udgøre en sundhedsfare. Mange bliver syge hvis temperaturforskellen mellem udeluften og den ventilerede indeluft er for stor. Derfor foretrækker nogle loftsventilatorer frem for klimaanlæg.

På den anden side stiger kontorarbejderes produktivitet efter sigende når der er aircondition i de lokaler hvor de opholder sig. Det er også lettere for tilhørere ved kongresser i haller eller indendørsauditorier at koncentrere sig hvis der ikke er for varmt. Det kan som bekendt være svært at samle tankerne hvis luften er varm og tung.

Aircondition har stor betydning i mange virksomheder, især inden for fødevareindustrien, hvor klimaanlæg har gjort det muligt at oplagre fødevarer året rundt uden bakterieangreb. I bagerier kan man ved hjælp af luftventilering forhindre skimmel i melet. Dette kalder man for hygiejneventilation. Også ved ostefremstilling har luftkvaliteten stor betydning. Engang blev de berømte roquefort-oste kun fremstillet i visse kølige og fugtige grotter i Frankrig. I dag kan man ved hjælp af klimainstallationer efterligne grotteluften og fremstille de samme oste andetsteds.

Moderne ventilationsanlæg har dog også været skyld i mange menneskers sygdom og død. Under veteranforeningen American Legions kongres i 1976 blev 182 legionærer for eksempel smittet med den sygdom som senere fik navnet legionærsyge. Niogtyve af de smittede legionærer døde. The New Encyclopædia Britannica skriver herom: „Det menes at forurenede vandpartikler fra centralklimasystemet kan sprede Legionella pneumophilia i den omgivende atmosfære.“ Hvis klimaanlæg ikke holdes ordentligt ved lige, kan de forurene luften og sprede smitte.

Opfylder et behov

Mange føler at de har behov for aircondition. Førhen hængte man våde græsmåtter for vinduer og døre om sommeren, så indblæsningsluften blev nedkølet ved vandets fordampning. Den første mekaniske ventilator blev bygget for cirka 500 år siden. Den gjorde varmen lettere at udholde idet den skaffede luftcirkulation. Selv i dag synes mange at en god ventilator fuldt ud dækker deres behov.

I tørre områder med lav luftfugtighed benytter mange en billig form for luftkøling. Udeluften suges gennem en våd fibermåtte, hvorved den afkøles før den kommer ind i bygningen. Blot skal man sørge for at luftindtaget ikke er større end den mængde luft der slipper ud. Normalt er det tilstrækkeligt at lade nogle vinduer stå på klem. Denne form for aircondition har dog ofte vist sig utilfredsstillende fordi luftfugtigheden ender med at blive for høj.

I dag anvender man derfor klimaanlæg som fungerer efter samme princip som et køleskab. En luftkonditioneret bygning, måske også dit hjem eller dit kontor, er i realiteten ét stort køleskab.

Indetemperaturen holdes nede ved at ventilatoren blæser den varme indeluft igennem en køleflade (fordamper) indeholdende en flygtig kølevæske. Kølevæsken fordamper derved og absorberer varmen, hvorved luften køles. Den kølede luft sendes derefter atter i cirkulation. Under kølingen affugtes luften ligeledes, idet vanddampen kondenserer på kølefladen og drypper af.

Imens ledes den varmeabsorberende kølevæskedamp ind i en luftkompressor, hvor den udsættes for tryk. Derefter presses den videre ind i kondensatoren, hvor den afgiver varmen og fortætter til væske. Varmen suges ud af bygningen, og kølevæsken cirkulerer atter gennem fordamperen så køleprocessen kan fortsætte.

Luftkøleanlæg er af relativ ny dato. Første gang der blev anvendt et anlæg udelukkende til komfortventilation var i en biograf i 1922. Det første luftkonditioneringsanlæg til togkupéer blev installeret i 1931, og i 1939 blev de første biler udstyret med ventilation. Følgende år skete det samme for de første busser. I 30’erne begyndte man at installere aircondition i private boliger.

Det er forskelligt hvor stort folks behov for luftbehandling er. En temperatur på 22 til 26 grader og en relativ luftfugtighed på 40 til 60 procent vil de fleste nok finde behagelig. Når vejret er så koldt at man må fyre, vil de fleste føle sig veltilpasse ved en temperatur på 22 til 24 grader.

Hvis det derimod er varmt i vejret vil de fleste befinde sig godt ved en temperatur på 24 til 27 grader. Såfremt udetemperaturen er ekstremt høj og man ofte går ud og ind, er det dog af helbredsmæssige årsager klogere at holde en lidt højere temperatur indendørs end normalt.

Har du brug for aircondition?

Aircondition kan altså skabe et behageligt indeklima. Nogle steder i verden er det dog overflødigt med aircondition, eller det er uden for ens økonomiske rammer.

Du må altså overveje om fordelene ved aircondition står mål med omkostningerne. Men hvis du får et godt klimaanlæg der passer til dine behov, og som fungerer og vedligeholdes rigtigt, kan du have glæde af det længe, uden at det koster de store summer.