Deres tro flytter bjerge

SÅDAN lød overskriften til en artikel som Buenos Aires-avisen Crónica bragte den 7. december 1990 om Jehovas Vidners stævner på de to fodboldstadioner River Plate og Vélez Sarsfield. Det var en stærk tro der havde fået de knap 6000 udenlandske delegerede fra over 20 lande til at rejse den lange vej til Argentina for at være sammen med i titusindvis af deres argentinske brødre ved områdestævnet „Det rene sprog“. Desuden var der adskillige lokale menigheder af koreanske Jehovas vidner til stede. De udenlandske delegerede kom fra Danmark, England, Canada, Chile, Japan, Spanien, De Forenede Stater (deriblandt Alaska) og mange andre lande. (Fra Danmark var der 45 delegerede.) Hvorfor var de taget til Argentina? For at overvære det andet af Jehovas Vidners internationale stævner i dette land.

Indvielse af nyt betelhjem

Et godt stykke tid inden stævnet skulle løbe af stabelen havde der fundet mange trosgerninger sted. I oktober indviede gæstetaleren Theodore Jaracz fra Jehovas Vidners Styrende Råd et nyt argentinsk afdelingskontor for Asociación de los Testigos de Jehová. Dette nye boligkompleks var blevet opført af frivillige — 259 internationale og 690 argentinske byggearbejdere. Betel, der betyder „Guds hus“, og som er beliggende i et grønt område i en forstad til Buenos Aires, har nu 129 værelser til beboelse og en spisesal hvor der er plads til 300 personer. Med over 84.000 Jehovas vidner i Argentina og med udsigt til stor vækst, er der ingen tvivl om at dette nye afdelingskontor snart vil være fuldt besat med betelmedarbejdere.

„Jehovas vidner med det rene sprog“

Det internationale stævnes tema „Det rene sprog“ tiltrak manges opmærksomhed, deriblandt flere journalisters. På forsiden af Crónica kunne man læse ovennævnte overskrift, og inde i avisen havde man gengivet en talers definition af udtrykket „det rene sprog“: „Den rette forståelse af sandheden om Gud og hans hensigter med jorden og mennesket, sådan som den fremholdes i Bibelen . . . Når man lærer at tale det rene sprog vil man koncentrere sin tankegang, tale og adfærd om erkendelsen af Gud som den eneste sande Gud.“

Folk i hovedstaden Buenos Aires, en voksende storby med over ti millioner mennesker, var ikke i tvivl om at der blev holdt stævne i byen. Det var blevet påbudt ved lov at stævnet i seks dage gratis skulle annonceres i regelmæssige radio- og tv-indslag af 40 sekunders varighed. Lørdagens program med dåb af nye Jehovas vidner tiltrak pressens opmærksomhed. For at alle tilhørerne skulle kunne følge med i dåben havde man opstillet 3 bassiner i hver ende af de to stadioner. Men selv ikke med disse 12 bassiner kunne man nå at gøre dåben færdig inden eftermiddagens program skulle begynde. Man var derfor nødt til at flytte bassinerne på River Plate Stadion så programmet kunne fortsætte. På River Plate Stadion blev der døbt 1363 og på Vélez Sarsfield 748, hvilket i alt giver 2111 nye Jehovas vidner! Overskriften i avisen Crónica lød: „Endnu et storslået udtryk for tro på River og Vélez — Vidner lod sig døbe.“ Ved de to stævner var der over 67.000 til stede.

Et internationalt præg

Hvis man i en af pauserne gik en tur blandt den farverige menneskemængde ville man tydeligt lægge mærke til de mange mennesker med forskellig racemæssig og kulturel baggrund. Man kunne for eksempel se en argentinsk søster sidde og nyde sin yerba maté, en te som drikkes af en særlig trækop gennem en metal-bombilla eller et metalrør. Blandt de 800 fra Spanien var der søstre som havde taget smukke nationaldragter på. Ni hundrede var kommet hertil fra Japan, deriblandt flere kvinder som var klædt i traditionelle kimonoer. En delegeret fra Mexico bar en sort dragt og en typisk bredskygget mexicansk sombrero. På trods af disse ydre forskelle kunne man tydeligt se deres åndelige enhed. Ved slutningen af stævnet byttede mange reversmærker, kuglepenne og postkort — ja, hvad som helst der kunne bruges som souvenir til minde om denne skønne begivenhed.

Stævneånden rådede også i lufthavnene. Især i Miami i Florida, USA, hvor mange grupper tilfældigt mødtes da de skulle skifte fly. På vej hjem fra Buenos Aires mødte en større gruppe fra De Forenede Stater en japansk gruppe som var på vej til Mexico. Alle de amerikanske rejsende kom hurtigt i snak med deres begejstrede japanske venner. Med stor forbløffelse og interesse så de øvrige rejsende til. Ja, det var Jehovas vidner der glædede sig over at være fælles om „det rene sprog“!

Stævneprogrammet og det internationale samvær var så enestående at ingen havde lyst til at bryde op da stævnet sluttede om søndagen. Spontant begyndte de forskellige nationale grupper af delegerede at synge Rigets sange a cappella på deres modersmål og vinkede til hinanden med lommetørklæder. Sådan fortsatte det i næsten en time før de lykkelige stævnedeltagere til sidst tog hjem. En argentinsk pressefotograf der kun sjældent lader sig begejstre, udtalte: „Noget lignende er aldrig før set i Argentina . . . sikke følelser og sikke en varme!“

[Illustrationer på side 15]

Over 67.000 overværede de to områdestævner „Det rene sprog“ i Buenos Aires i dagene fra den 6. til den 9. december 1990

[Illustrationer på side 16]

Det nye argentinske afdelingskontor, klar til at betjene over 84.000 Jehovas vidner