Minder der fastholdes ved et tryk på en knap

Du skynder dig hen til fotohandleren for at hente de skønne billeder du tog i din ferie. Men hvilken skuffelse! Nogle af billederne er for mørke, andre er for lyse. Og andre igen er uskarpe. ’Sikken et dårligt kamera!’ siger du ærgerligt. Men er det kameraets skyld? Det skulle vel ikke være fotografens?

DIT bryllup, storslåede naturscenerier, venner der er flyttet langt bort, bedsteforældre og andre slægtninge, dit barns første skridt — alle disse minder kan fastholdes på film blot ved et tryk på en knap. Hvor er det derfor skuffende når ens billeder er dårlige eller slet ikke bliver til noget! Det er ikke sikkert at løsningen er at købe et nyt kamera. For at tage gode billeder må man nemlig kende de grundlæggende principper ved fotografering.

Hvordan fungerer kameraet?

Et kamera er ganske enkelt en lystæt kasse med et „øje“, en linse, hvor lyset trænger igennem og bliver fokuseret så det danner et billede på filmen. Filmens overflade består af lysfølsomme stoffer der skal påvirkes af en bestemt mængde lys for at blive korrekt belyst eller eksponeret. Ved for meget lys vil billederne blive for lyse. Ved for lidt lys vil de blive for mørke.

Når du tager et billede åbner kameraets lukker sig i en brøkdel af et sekund og lader lys slippe ind så billedet dannes på filmen. Man kan derfor blandt andet kontrollere belysningen eller eksponeringen ved at regulere den tid lukkeren står åben. I normalt dagslys kan man som regel tage et billede med en lukkertid på 1/125 sekund. Mange kameraer har flere forskellige lukkertider, men almindeligvis bør man anvende den hurtigste lukkertid som lysforholdene tillader. Jo længere lukkeren står åben, jo større er sandsynligheden for at billedet bliver uskarpt på grund af rystelser. Under vanskelige forhold kan dette modvirkes ved at man anbringer kameraet på et stativ og benytter en trådudløser eller kameraets selvudløser.

Man kan også regulere eksponeringen ved at indstille linsens eller objektivets blændeåbning. Det kan sammenlignes med at have øjet, det vil sige pupillen, mere eller mindre åbent. Blænden bestemmer hvor meget lys der kommer ind. Mange objektiver har en skala hvor man kan vælge mellem forskellige indstillinger. Jo større blændeåbningen er, jo mere lys kommer der ind og rammer filmen. For begynderen kan det virke forvirrende at jo større blændetallet er, jo mindre er blændeåbningen, men det skyldes at blændetallet er et forholdstal. For eksempel er blænde 2,8 ensbetydende med en stor åbning, mens blænde 32 er en ganske lille åbning. Mange kameraer har i dag automatisk eksponeringskontrol og indbygget lysmåler der viser nøjagtigt hvilke justeringer man skal foretage. Visse fuldautomatiske kameraer foretager selv alle justeringer, og kan endog selv fokusere på motivet.

Hvilken film skal man vælge?

Ligesom det er tilfældet med kameraer, kommer der uafbrudt nye film på markedet. Farvenegativfilm benyttes til papirbilleder. De er lette at vise og relativt billige at få kopieret og forstørret. En anden fordel ved farvenegativfilmen er dens store eksponeringsspillerum, der gør at man kan få acceptable billeder af selv dårligt belyste negativer. Farveomvendefilmen anvendes til lysbilleder. For at se disse må man købe en fremviser og et lærred. Lysbilleder kræver større præcision hvad eksponeringen angår. Man kan imidlertid få lavet gode papirbilleder fra dias.

Film har forskellig hastighed (lysfølsomhed), hvilket angives med ISO-tal eller ASA-tal.a Nogle går helt ned til ISO 25 og andre helt op til ISO 3200. En god allroundfilm er en ISO 100 dagslysfilm. Denne middelhurtige film er udmærket til almindelig fotografering i dagslys. Den hurtigere ISO 400 film er god i situationer hvor der ikke er meget lys, for eksempel først på aftenen, i overskyet vejr og indendørs. Som en tommelfingerregel kan man sige at jo langsommere filmen er, jo finere detaljer kan den gengive. Hurtige film har tendens til at give kornede billeder ved forstørrelse.

Hvis dit kamera har en filmhastighedsvælger er det meget vigtigt at du, samtidig med at du sætter filmen i kameraet, husker at indstille det på det rigtige ISO- eller ASA-tal. Men nu til det vigtigste, nemlig . . .

Hvordan man tager gode billeder

De fleste nybegyndere tager snapshot. De retter kameraet mod motivet og trykker hurtigt af. Mere erfarne fotografer tager sig tid, tænker sig om og komponerer et billede. Man komponerer billedet ved at anbringe motivet det rette sted i søgeren. Det er ikke altid bedst at anbringe motivet lige midt i billedet. Læg i eksemplerne på side 26 mærke til hvordan et motiv kan blive langt mere interessant når det anbringes lidt uden for centrum — cirka en tredjedel fra siden og en tredjedel fra den øverste eller nederste kant. Dette er en populær version af det såkaldte gyldne snit.

Det er også vigtigt at motivet isoleres fra baggrunden. En urolig baggrund hvor der sker for meget, kan bortlede opmærksomheden fra motivet. Måske findes der en mur eller en anden neutral baggrund i nærheden som man kan gøre brug af når man skal tage personbilleder. Kan man ikke finde en ideel baggrund kan man gøre blænden større ved at bruge et mindre blændetal (idet man tilsvarende forkorter lukkertiden). Dette vil bevirke at motivet bliver skarpt og baggrunden sløret. — Se eksemplet på side 24.

For at sikre sig den rette eksponering kan man også tage flere billeder af det samme motiv, med forskellige lukkertider eller forskellige blænder. Man kan for eksempel tage et billede med blænde 8 på 1/125 sekund, og derefter tage et billede med blænde 5,6 og et med blænde 11 med samme lukkertid. På den måde kan man kompensere for variationer i lysforholdene. Hvis man derimod ønsker optimal dybdeskarphed kan man gøre det samme, men denne gang øge eller mindske lukkertiden (1/60, 1/125 og 1/250 sekund) uden at ændre blænden.

Også lysets karakter og retning er vigtig. Hvis der for eksempel er en lys baggrund eller et kraftigt lys bag motivet (sne, sandstrand eller solreflekser i vand), kan dette narre lysmåleren i kameraet og resultere i undereksponering. Hvad gør man? Gå tættere på motivet og foretag en nøjagtig lysmåling. Gå derefter tilbage til din oprindelige position og tag det billede du havde tænkt dig. Når erfarne fotografer tager billeder i dagslys benytter de ofte en blitz som „udfyldningslys“, for at få motivet rigtigt belyst hvis det befinder sig i stærkt modlys eller er præget af hårde skygger.

Stærkt sollys kan danne hårde skygger under øjne, næse og kinder i et ansigt. Anbring derfor dit motiv i skyggen eller brug udfyldningslys. Du kan endog lade solen belyse dit motiv bagfra eller fra siden for at skabe en glorieeffekt i håret; solen må blot ikke skinne direkte ind i linsen.

Der er grænser for hvor meget lys en elektronblitz kan give; i mange tilfælde rækker den højst 10 meter. Det vil derfor kun tære på batterierne hvis man forsøger at tage et blitzbillede af en teaterscene (som for eksempel ved et kristent stævne), eller af en bys skyline. Et direkte blitzlys vil ofte give hårde skygger eller fremhæve uheldige ansigtstræk. Hvad er løsningen? Prøv at dække blitzen (ikke linsen) med et lommetørklæde eller ret den mod et lyst loft. Dette kan kræve en ændring af blændeindstillingen. Man kan også anbringe motivet mod en mørkere baggrund for at undgå for mange skygger.

Når man bruger blitz sker det at personer på billedet får røde øjne, især hvis blitzen er indbygget i kameraet. Hvis ikke man fotograferer med en løs blitz kan man lade personerne kigge på et skarpt lys så øjnene ikke udvider sig når man tager billedet. Man kan også bede personerne om ikke at kigge direkte ind i linsen.

Gode portrætter

Et godt portræt gengiver ikke blot personens ansigt. Det fortæller noget om vedkommendes personlighed og karakter. For at tage billeder af en sådan kvalitet må man kunne mestre det rent tekniske. Først da vil man kunne koncentrere sig om motivet og ikke om kameraet.

Få personen til at slappe af. Man kan bruge en telelinse så man kan tage et nærbillede uden at komme for tæt på med kameraet. Det kan virke afslappende at spille noget passende musik. Man kan også få personen til at slappe af ved at tale med vedkommende og få ham til at glemme kameraet så der kommer et naturligt udtryk frem. Stil spørgsmål for at få ham til at tale frit, og prøv at vække de følelser du gerne vil indfange. Når man skal fotografere børn kan man gøre det som en leg eller man kan fortælle en historie. Lad dem lege og være spontane. Man kan også få en person til at slappe af ved at bruge rekvisitter. En musiker kan anbringes med sit instrument og en håndværker med sit værktøj.

Når man tager et gruppebillede behøver personerne ikke at stille sig op i pæne lige rækker. Brug nogle rekvisitter — en stol eller to — og lad dem tage opstilling rundt om dem, måske så de danner en trekant i kompositionen. Det er ikke nødvendigt at alle smiler til fotografen. Tag et omhyggeligt overblik over opstillingen før du trykker af. Sidder hår og tøj som det skal? Er der noget i baggrunden der virker forstyrrende? Er kameraet anbragt så man tager billedet fra en vinkel der er til personernes fordel? (For eksempel kan man ved at anbringe kameraet lidt under motivets hovedhøjde få en lang næse til at syne kortere eller medvirke til at man ikke lægger så meget mærke til høje tindinger.) Gå så i gang med fotograferingen, tag en serie billeder, få dem fremkaldt, og vælg så det bedste ud.

Med omhu og øvelse kan du få meget glæde af dit kamera. Det kan hjælpe dig til at fastholde nogle dejlige minder, minder der skabes ved et tryk på en knap.

[Fodnote]

[Ramme på side 26]

Sådan undgår man mislykkede billeder

1. Læs kameraets brugsanvisning nøje og følg den.

2. Forvis dig om at kameraet er indstillet til filmens hastighed. (ASA- eller DIN-tal)

3. Pas på at linsen og blitzen ikke dækkes af fingre eller kamerataske.

4. Komponér og ’beskær’ billedet ved at skifte stilling eller ved hjælp af en zoomlinse.

5. Hold kameraet roligt, og tryk på udløseren.

[Illustrationer på side 24]

En stor blændeåbning (lavt blændetal) får blomsten til at træde frem fra baggrunden; en lille blændeåbning vil gøre både motivet og baggrunden skarp

[Illustrationer på side 25]

I billedet nederst er de mørke skygger lysnet med udfyldningslys fra en blitz

[Illustration på side 26]

Når man bruger det tilnærmede gyldne snit, flytter man hovedmotivet bort fra centrum og lader det træde frem i den ene tredjedel af billedet