AIDS — De tragiske ofre blandt børn
HAR du set billeder af dem? Har du hørt eller læst om dem? Var du rystet? Kunne du holde tårerne tilbage eller undgå at få en klump i halsen? Bløder dit hjerte for dem? Kan du for dit indre øre stadig høre den sagte klynken fra de døende børn som ingen tog sig af? Har de medynkvækkende billeder af to, tre eller fire døende småbørn i én seng brændt sig ind på nethinden? De fleste af dem var forladte. Deres lidelser og død skyldtes en frygtelig sygdom der i øjeblikket fejer hen over kloden — AIDS!
De billeder fra et europæisk land som i februar 1990 blev vist i fjernsynet, chokerede millioner af seere. På verdensplan har endnu flere læst om tragedien i tidsskrifter og aviser. Bladet Time skrev: „Det er et frygteligt syn. Det gør én syg. I den ene tremmeseng ved siden af den anden ligger der spæde og småbørn som ligner oldinge, med rynket hud og skeletagtige ansigter — et tydeligt tegn på at døden er nært forestående.“ „Det er værre end noget andet jeg har oplevet,“ siger en læge. „Der er tydeligvis tale om en epidemi der har bredt sig gennem lægebehandling.“
Hvordan det? De fleste spædbørn med AIDS er født med sygdommen fordi mødrene har AIDS; men disse børn er ikke født HIV-positive. Tragedien er sket efter fødselen ved at man har givet svagelige eller for tidligt fødte spædbørn blodtransfusioner i den tro at det ville styrke dem — en praksis der længe har været i miskredit blandt læger. „Én HIV-positiv bloddonor har kunnet inficere 10, 12 eller flere spædbørn,“ siger en læge.
„For første gang i sygdommens historie møder vi AIDS hos børn. Det er ligefrem en epidemi,“ siger dr. Jacques Lebas, der er præsident for Verdens Læger, en humanitær organisation med hovedsæde i Paris.
I september 1990 offentliggjorde Verdenssundhedsorganisationen, WHO, for første gang de foruroligende vidnesbyrd om en verdensomspændende epidemi af AIDS hos børn. WHO siger i en rapport at det virus der forårsager erhvervet immundefekt-syndrom, i år 2000 sandsynligvis vil have smittet ti millioner børn. „Størsteparten heraf vil i år 2000 have udviklet AIDS og være døde deraf,“ siger dr. Michael Merson, der er leder af WHO’s globale AIDS-program. Af de 1,2 millioner personer som man i sidste halvdel af 1990 skønnede havde AIDS i udbrud, var en tredjedel antageligvis børn under fem år.
Det kan derfor ikke undre at AIDS-svøben er blevet kaldt pandemisk. Ved slutningen af 1992 vil der være født omkring fire millioner børn af mødre som er HIV-positive. Fire ud af fem børn der er født med viruset har udviklet AIDS før de er fyldt fem år. Ifølge dr. Mersons udtalelser ved en pressekonference i Genève dør de normalt i løbet af et eller to år når de først har fået AIDS.
Eksperterne forudser at der alene blandt afrikanske kvinder vil være 150.000 tilfælde af AIDS i 1992, foruden 130.000 tilfælde hos afrikanske børn. I De Forenede Stater er der, ifølge WHO, til dato født 20.000 børn af HIV-smittede kvinder. Den newzealandske avis Evening Post, der udkommer i Wellington, skrev den 12. juli 1989 at man anslår at 140.000 brasilianske unge er bærere af viruset. „Men aktivister frygter at dette tal er for lavt sat,“ skrev avisen. „Jeg frygter for at hvis ikke denne gruppe modtager særbehandling, vil den blive en atombombe under byen,“ udtaler direktøren for Det Nationale Sundhedsråd for Mindreårige. „Det er et særdeles alvorligt problem,“ har en kendt brasiliansk psykolog sagt.
Problemet vokser
Kan nogen undgå at berøres af disse uskyldige ofres skæbne? Lyt engang til følgende rapport: „Ifølge det norske Røde Kors er mindst 50 børn i det centrale Afrika blevet myrdet — nogle af deres egne forældre — fordi de havde AIDS.“ Den sydafrikanske avis Sunday Star, der udkommer i Johannesburg, oplyser at andre afrikanske børn med AIDS er blevet smidt ud hjemmefra af familier der desperat forsøger at undgå nogen som helst berøring med sygdommen, der betragtes som en større skam end spedalskhed. Avisen tilføjer: „I nogle områder bliver AIDS-ofre nægtet adgang til vandhuller og kirker.“
Andre beretninger er lige så uhyggelige. Rapporter fra hele verden viser at AIDS-pandemien er direkte årsag til en anden tragedie. Millioner af børn som ikke er smittet med AIDS, vil i 1990’erne blive forældreløse fordi deres forældre vil dø af sygdommen. WHO skønner at der i 1992 vil være fem millioner børn som er blevet forældreløse på grund af AIDS. „Det er begyndelsen til en syndflod. Hvis ikke vi planlægger med henblik på familiepleje, bliver vi nødt til at åbne store børnehjem,“ udtaler en ekspert i børneforsorg.
„Man kan næsten ikke fatte al den sorg det medfører,“ siger en socialrådgiver i sin beskrivelse af en newyorkerfamilie. „Moderen er smittet, faderen er smittet, deres baby er syg; forældrene og barnet vil dø, og deres 10-årige dreng vil stå tilbage uden nogen familie.“
Endelig skal nævnes denne alvorlige kommentar fra dr. Ernest Drucker fra Albert Einstein College of Medicine i New York. „Efter en af forældrenes død bliver barnet ofte inddraget i et opgør om forældremyndigheden og opholder sig snart hos det ene familiemedlem, snart hos det andet, mens det samtidig skal forsøge at komme over tabet af dets mor eller far og fordommene omkring AIDS.“
AIDS er stærkt på vej til at blive den hyppigste dødsårsag blandt børn og unge. Det er den niende hyppigste dødsårsag blandt et- til fireårige børn, og den syvende hyppigste dødsårsag blandt teenagere og unge under 25. Ifølge The AIDS/HIV Record for september 1989 kan AIDS i begyndelsen af 1990’erne blive en af de fem største dødsårsager. Rapporterne viser imidlertid at mange potentielle ofre i hele verden ikke bekymrer sig meget om denne frygtelige sygdom. Den næste artikel vil pege på nogle foruroligende kendsgerninger.