Arbejdsløs — hvad kan man gøre?

„Vi går strenge tider i møde. Mange firmaer er på fallittens rand, men vil ikke indrømme det endnu.“ — Amerikansk finansmand.

MANGE har allerede på deres krop mærket hvordan denne forudsigelse fra sidst i 1990 er gået i opfyldelse. Overalt spekulerer ansatte på om de bliver de næste der får fyresedlen.

Hvad ville du stille op hvis du blev arbejdsløs i dag? Det er fornuftigt at være forberedt på det. Som påpeget i foregående artikel påvirkes man både psykisk og økonomisk af at blive afskediget. Det drejer sig altså ikke blot om at klare udgifterne. Her følger nogle forslag som har hjulpet andre til at holde styr på både økonomi og følelser efter en afskedigelse.

1. Bliv ikke panikslagen

Da Dominic blev arbejdsløs måtte han og familien flytte ind hos hans moder og lade banken overtage huset. Han tilråder at man bevarer fatningen uanset hvor fortvivlende fremtiden tegner sig. „Arbejdsløshed er noget man kan leve med,“ siger han. „Jeg må indrømme at jeg først efter nogen tid indså at det ikke var enden på det hele.“ Fantasér ikke om det værst tænkelige, men forsøg roligt at finde nogle brugbare udveje.

2. Tænk positivt

Jim og Donna har tilsammen fire deltidsjob, som imidlertid indbringer mindre end Jims tidligere heltidsarbejde. Men de betragter indtægtstabet som en lærerig erfaring for deres fem børn. Donna siger: „Uden problemerne havde de haft det bedre materielt, men så var de gået glip af den modgang man får livserfaring af.“

3. Vær åben over for nye jobtyper

Også funktionærer kan vælge at skifte branche og begynde på en frisk. „Folk overvejer ikke alternativerne før de er tvunget til det,“ siger Laura, som blev afskediget fra en administrativ stilling. Hun fortsætter: „I 90’erne må man lære at være mere fleksibel.“ Det kan være svært at finde et nyt job hvis man insisterer på at få det samme arbejde eller den samme løn. Det forklarer måske delvis hvorfor funktionærer ofte er længere tid om at finde ny beskæftigelse end industriarbejdere. Vær derfor åben over for eventuelle nye jobtyper. Mange er med held skiftet til servicefag som rengøring.

4. Følg dit eget budget — ikke andres

Et af reklamens effektive virkemidler er at skabe et hidtil ufølt „behov“. Man får ofte det indtryk at alle andre er opmærksomme på sådanne behov og får dem dækket. ’Alle [undtagen du] går i dette modetøj.’ ’Filmen alle taler om [så hvorfor har du ikke set den?]’ ’Bilen alle kører i [hvornår har du tænkt dig at købe sådan en?]’

Noget lignende kan influere på vort forbrug. En ven tager på en dyr rejse, og pludselig trænger vi til ferie. En anden ven køber en ny bil, og med ét ser vores bil forældet og ubrugelig ud. Misundelse vil kun få os til at bruge penge vi ikke har og købe ting vi egentlig ikke behøver. Undgå sådanne destruktive sammenligninger.

Førnævnte Jim bemærker: „Folk bryder sammen når de ikke kan opretholde den livsstil som de tror er nødvendig. Det eneste man behøver at spekulere på, er mad og husly. Alt andet er faktisk uvæsentligt.“ Som Bibelen anbefaler i Første Timoteusbrev 6:8, skal vi ’være tilfredse med føde og klæder’.

5. Pas på med kredit

Et kreditkort kan være et aktiv, men det kan også være ens største hæmsko. Nogle benytter kreditkortet som en krykke, sådan at de slet ikke overvejer om de har råd til det de ønsker. Kortet bliver et smertestillende middel der lader en bruge penge uden at man tænker på det eller mærker det.

Mange lande er blevet overskyllet af en sand kreditkortmani. Virkningen er ofte som hos den computersælger i Korea der købte en ny bil på sit kreditkort og som sammenfattede situationen med ordene: „Når jeg skal betale gælden, har jeg det altid dårligt. Det er som om jeg bare har smidt pengene ud.“ Næsten halvdelen af de japanere der søger økonomisk rådgivning er i tyverne. Der er 140 millioner kreditkort i landet, og de regnes for hovedårsagen til mange unges store gældsbyrde.

Vær derfor påpasselig med brug af kreditkort. Brug det, men lad det ikke bruge dig. Lad det ikke skjule din reelle økonomiske situation. Det vil kun forværre problemerne ved arbejdsløshed.

6. Hold sammen på familien

I et rundspørge blandt 86.000 personer nævnte over en tredjedel at penge var det største problem i deres ægteskab. En anden undersøgelse udpegede penge som årsag til flest skænderier. „Meningsforskelle vedrørende penge kan belaste et forhold,“ fremhæver økonomirådgiver Grace Weinstein.

Selv et tilsyneladende harmonisk ægtepar kan se vidt forskelligt på penge og forbrug. Den ene er måske yderst sparsommelig mens den anden slår om sig med penge.

Hvis man ikke taler ud om pengesager, kan de efterhånden så voldsom splid i familien. „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd,“ siger Ordsprogene 15:22. Når I drøfter pengesager, så prøv at forstå hinandens meninger og komme hinanden i møde.

7. Bevar selvrespekten

Grace Weinstein bemærker: „Den mand eller kvinde der ikke længere tjener penge, oplever det følelsesmæssige problem med forringet status og mindre uafhængighed, der begge medfører tab af selvrespekt.“

Drag ikke den forhastede konklusion at du blev afskediget fordi din arbejdskraft ikke blev påskønnet. Den 29-årige Rani blev fyret blot tre uger efter at hun ifølge den årlige bedømmelse havde gjort det størst mulige fremskridt i egnethed. Det er ikke altid en garanti mod afskedigelse at være en ærlig og pålidelig medarbejder, og han eller hun behøver i så fald ikke at føle sig nedvurderet.

8. Læg budget

Mange kvier sig ved tanken om et budget fordi de forestiller sig at det vil hæmme dem og afskære dem fra at købe det de ønsker sig. Men sådan er det ikke. Et budget er et hjælpemiddel til at man kan nå sine mål, ikke en hæmsko. Det er ganske enkelt et kontrolsystem, en detaljeret plan over hvor man gør af sine penge og hvordan man bruger dem til det man vil.

Overraskende nok har mange ingen anelse om hvor deres penge bliver af. De forfalder til impulskøb og klager så: „Hvor blev pengene af?“ Det er især vigtigt at undgå ødselhed i tider med knaphed. I Ordsprogene 21:5 siger Bibelen meget víst: „Planlæg omhyggeligt, og du vil have rigeligt; hvis du handler overilet, vil du aldrig have nok.“ — Today’s English Version.

Dette kræver at man fører regnskab. Skriv alle udgifter ned måned for måned og kategorisér dem, og notér også alle indtægter. Hvis du opdager at du bruger mere end du får ind, så gennemgå udgifterne og lokalisér lækken. Når først du kender udgifternes størrelse og formål kan du økonomisere rigtigt.

Gør budgettet smidigt. I de første måneder vil du opdage nogle fejl, og du vil måske overse nogle udgifter. Tillemp budgettet indtil det dækker dit behov. Så vil et godt budget være din tjener, ikke din herre.a

Disse råd kan måske hjælpe én gennem en periode med ledighed. Men hvis forslagene skal virke, må de afvejes med et fornuftigt syn på pengenes betydning. Hvor vigtige er de? Bør man sætte noget andet over dem, endog når man er arbejdsløs? Disse spørgsmål vil vi tage op i næste artikel.

[Fodnote]

[Ramme på side 8]

Hvordan man lægger budget:

1. Beregn indtægterne.

2. Notér alle udgifter i en måned eller mere så du kan se hvad dine penge går til.

3. Læg budget ved hjælp af disse to forslag. Lav et overslag over hvor mange penge du vil bruge på hver kategori.

4. Tilpas dig budgettet efter behov.

[Illustration på side 7]

Ægtepar bør tale sammen så de ikke kommer op at skændes om pengesager