’Du vil være død inden aften’
Af VÅgn op!-korrespondent i Sydafrika
„ER DU klar over at du er ved at dø, og at du vil være død inden aften?“ spurgte lægen.
Svækket af blodtabet svarede den 15-årige Wyndham Cook at han var besluttet på at adlyde Bibelens bud om at ’afholde sig fra blod’, selv hvis det skulle koste ham livet. — Apostelgerninger 15:20.
„Ville du sætte en pistol for hovedet og skyde dig selv?“ argumenterede lægen.
„Nej,“ sagde Wyndham. „Men at nægte en blodtransfusion er ikke det samme som at begå selvmord. Det er at adlyde Guds lov.“ Wyndham lider af åreknuder i spiserøret, hvilket nogle gange fører til indre blødninger. Det der gør problemet så alvorligt er at Wyndham samtidig lider af partiel hæmofili.
En krise truer
Det er forståeligt at Wyndhams forældre blev bekymrede da han tirsdag den 28. november 1989 igen begyndte at bløde efter syv år uden problemer. Wyndham blev med det samme bragt på hospitalet. Efter at han havde fået foretaget endoskopi (indvendig undersøgelse) af spiserøret, faldt hans hæmoglobin til 6,6 gram pr. deciliter. (Et normalt niveau er 14 til 15 gram pr. deciliter.) Den nat var alle bekymrede og Wyndham sov uroligt.
Ved middagstid om onsdagen var hans hæmoglobinprocent faldet til 4,3, og han blødte stadig. Nu begyndte den første af flere drøftelser med hospitalspersonalet om hvorfor Wyndham ikke kunne modtage en blodtransfusion. Wyndhams fader, Chris, fortæller: „Vi ræsonnerede længe med dem ud fra Bibelen. Vi gjorde det også klart at vi ikke afslog deres lægehjælp eller afskrev os selve livet. I denne kritiske situation havde vi desperat brug for deres lægelige ekspertise. Det eneste vi afslog var en behandling med blodtransfusion.“
Klokken 14.00 fik Wyndham ført en oppustelig slange ned i halsen som kunne yde et pres på de opsvulmede vener for derved at mindske blødningen. Slangen fortsatte ned i maven for at opsamle det blod der havde samlet sig dér på grund af indre blødninger. Det var på dette tidspunkt, hvor Wyndhams forældre ikke var til stede, at en sygeplejerske sagde til ham: „Hvis bare du får nogle få portioner blod vil du kunne redde livet. Dine forældre og din præst behøver aldrig at få det at vide.“
„Jesus drak blod sammen med sine 12 apostle,“ argumenterede en læge. „Kristus sagde: ’Dette er mit blod . . . drik det.’ Du kalder dig selv for kristen og du vil gerne følge Kristi eksempel. Hvorfor vil du så ikke have en blodtransfusion?“
Wyndham forklarede at det var vin apostlene drak af det bæger Jesus bød dem. Det var et symbol og ikke Jesu eget blod. Wyndhams kompromisløse holdning gjorde et så stærkt indtryk på personalet at der blev lagt en seddel ved hans journal som forklarede at han trods sine kun 15 år, ved fuld bevidsthed og ved sine sansers fulde brug, kategorisk havde nægtet at modtage en blodtransfusion. At Wyndham havde dette faste standpunkt skulle vise sig at være af stor værdi den næste dag.
Ved solopgang om torsdagen lod det til at Wyndhams situation til en vis grad havde stabiliseret sig — men kun for en kort tid. Wyndham begyndte igen at bløde. Klokken 9.00 var hæmoglobinprocenten faldet til 3,0. Hans situation var kritisk. Den ansvarshavende overlæge på det pågældende kirurgiske afsnit bad Wyndhams familie forlade lokalet. Han ville gerne tale med Wyndham under fire øjne.
„Det var ikke let at lade ham være alene tilbage,“ fortæller hans moder, Judy. „Vi var bange for at han i sin svækkede tilstand ville lade sig overtale. Men han var blevet døbt seks måneder forinden, og han havde derfor ret til selv at forsvare sig.“
„Det eneste vi kunne gøre,“ siger hans fader, „var at trygle Jehova om at hjælpe Wyndham til at bevare sin uangribelighed. Vi lærte hvad det vil sige at anråbe Jehova i bøn.“ Wyndham fortæller at det der hjalp ham var Åbenbaringen 2:10. „Jeg tænkte uafbrudt på det skriftsted hvor der står: ’Vis dig trofast indtil døden, og jeg vil give dig livets krone.’“
En dommerkendelse?
Til sidst sagde lægen at han ville søge at få en dommerkendelse så der kunne blive givet Wyndham blod. Eftersom Wyndham var mindreårig regnede alle med at denne kendelse ville blive givet. Der blev bedt meget for Wyndham. „Hele menigheden gennemlevede bogstavelig talt prøvelsen med familien Cook,“ fortæller menighedens præsiderende tilsynsmand, Neville. „Når Wyndham fik det bedre, åndede hele menigheden lettet op. Når hans tilstand forværredes, holdt den vejret og bad om en lykkelig udgang.“
„I det tidsrum hvor vi ventede på rettens afgørelse,“ mindes Judy, „kom næsten hele ældsterådet op på hospitalet og ventede i patienternes opholdsrum. Det var en stor opmuntring! Blødningen fortsatte, og hæmoglobinprocenten var nede på 2,9. Det lod ikke til at Wyndham havde en chance.“
Efter en time kom rettens afgørelse. Man afslog at give tilladelse til at påtvinge Wyndham en blodtransfusion. Chris fortæller: „Vi fik at vide at årsagen til afslaget var at Wyndham var ved fuld bevidsthed og ved sine sansers fulde brug, og at han var klar over hvilke konsekvenser hans afgørelse kunne få, og at han nøje havde gennemtænkt sin beslutning der byggede på hans bibelske tro.“
Ansigt til ansigt med døden
Wyndham fik det imidlertid ikke bedre. Torsdag middag fik Chris og Judy at vide: „Jeres søn har kun nogle få timer tilbage at leve i. Hvis I ønsker at han skal tale med sin præst og sine slægtninge inden han dør, må I hellere få fat i dem med det samme.“ Wyndhams broder, Jonathan på 9 år, blev hentet så han kunne være sammen med sin broder.
Klokken 13.30 fjernede lægerne slangen fra Wyndhams hals så han kunne få en værdig død. I de følgende timer svævede Wyndham mellem liv og død. Hans situation var kritisk men stabil; han havde høj feber. Natten igennem lå han på sit yderste.
I løbet af weekenden begyndte han imidlertid at få det bedre. Om mandagen besluttede man at sende ham hjem eftersom man ikke kunne gøre mere for ham på hospitalet. Efter at han var kommet hjem forværredes hans situation. Chris fortæller: „Vi bar Wyndham ind i huset og lagde ham i seng. Der var ikke engang gået tre kvarter før han vågnede og igen begyndte at bløde kraftigt. Vi var sønderknuste! Vi bad Gud om at hjælpe os til at klare situationen på rette måde.“
Inden der var gået en halv time var Wyndham tilbage på det samme hospital, på den samme stue og under den samme læges behandling. Hans hæmoglobinprocent var faldet til 2,5. Samme aften fik Wyndham tilført ilt, eftersom han havde vanskeligt ved at trække vejret. Den følgende dag, mens han stadig kæmpede for livet, fik han et meget opmuntrende besøg. „Vores områdetilsynsmand, Sarel, og hans hustru, Maryann, kom for at besøge Wyndham,“ fortæller Judy. „Sarel stod ved Wyndhams seng, og mens han holdt Wyndhams hånd bad han en inderlig bøn til Jehova. Vi følte os meget styrkede efter hans besøg.“
Under hele denne krise ydede den kristne menighed praktisk hjælp. Man havde lavet en liste over hvem der skulle lave mad, ikke alene til Cook-familien men også til de forkyndere der var hos dem på skift. De unge gjorde rent i huset, gav hunden mad, sørgede for at tænde og slukke lyset og så videre. De klarede alle de små ting som familien ikke havde tid til at tænke på. Man må aldrig undervurdere den hjælp og opmuntring som medkristne kan yde i en sådan situation.
Lægerne kom igen til den slutning at de ikke kunne gøre andet for Wyndham end at give ham blod. Mens han stadig fik ilt og hans hæmoglobinprocent var på under 2, blev han sendt hjem.
Der sker en bedring
For at hæve Wyndhams hæmoglobinprocent blev det anbefalet at man behandlede med lægemidlet erytropoietin, et syntetisk fremstillet hormon der stimulerer knoglemarven til at producere røde blodlegemer hurtigere end normalt.a Men det var ikke frigivet som et registreret lægemiddel i Sydafrika. Man fik imidlertid en særlig tilladelse, og familiens læge indgav ham lægemidlet. I løbet af tre uger steg Wyndhams hæmoglobinprocent til 6,2, og seks uger efter var den oppe på 11,5. To måneder senere var Wyndham stærk nok til at deltage i den offentlige forkyndelse sammen med sin familie som hjælpepioner.
Noget af det positive ved Wyndhams møde med døden var den virkning det havde på andre unge i menigheden. Judy fortæller: „Jeg tror at det gik op for dem at det lige så godt kunne være dem der med kort varsel skulle forsvare deres standpunkt. De kom og besøgte os på hospitalet og var med under det hele, og jeg tror at mange af dem spurgte sig selv: ’Tager jeg sandheden alvorligt?’“
Siden er Wyndham blevet ramt af to andre blødninger. Han er klar over at hans sygdom når som helst kan medføre et tilbagefald. Men uanset hvad fremtiden bringer, ser Wyndham Cook fortrøstningsfuldt frem til den tid hvor Jehova Gud vil belønne ham med et fuldkomment helbred i det kommende paradis på jorden. Indtil da er han fast besluttet på fortsat at leve efter Bibelens principper. — 2 Peter 3:13, 14; Åbenbaringen 21:3, 4.
[Fodnote]
[Illustration på side 15]
Wyndham sammen med sine forældre