Til gensidig opmuntring

PÅ Jehovas Vidners hovedkontor i Brooklyn, New York, har man modtaget følgende brev:

„Jeg skriver fra byen Wyndham i de barske Kimberley-bjerge længst mod nord i Vestaustralien. Jeg håber at I alle har det godt og at I er travlt optaget af den gode gerning. Vi har alle stor gavn af jeres nidkære arbejde med at skrive artikler til Vagttårnet og Vågn op! Af den grund vil jeg gerne skrive og udtrykke min taknemmelighed.

Da den nærmeste menighed er 640 kilometer borte, er vi temmelig isolerede det meste af året, og da vi kun er ti i vores menighed kan I sikkert forestille jer hvor opmuntrende og åndeligt styrkende det er for os at læse bladene. De mange trosstyrkende oplevelser har været til stor hjælp for os, og selv om vi aldrig har truffet disse brødre, takker vi dem for det trofaste standpunkt de har indtaget. Ja, vi kan takke Gud for den åndelige føde han giver os i rette tid. Egentlig har jeg aldrig rigtig værdsat betydningen af regelmæssigt studium før jeg flyttede herop for at fortsætte i pionertjenesten, men nu har Jehova åbnet mine øjne, så jeg fuldt ud forstår Jesu ord i Mattæus 5:3 og 4:4.

Måske har I lyst til at høre lidt om forkyndelsesarbejdet i denne del af verden. — Rom. 1:12.

Menighedens distrikt er på 310.000 kvadratkilometer. Der bor mange indfødte her, og for øjeblikket leder vi nogle gode studier, blandt andet med en fængselsfange. Det er en stor udfordring at prøve at kommunikere med disse mennesker, og vi påskønner englenes ledelse; uden den ville det være meget vanskeligt at bedømme hvem der viser ægte interesse.

Et vigtigt led i arbejdet er at besøge de mange farme. For at komme til dem må vi ofte køre langt på støvede, ujævne veje. På én farm spredte vi omkring 100 bøger til de indfødte, og vi håber at finde interesse når vi aflægger genbesøg. Fem af os rejste 50 kilometer med en lille båd for at komme til et af de indfødtes reservater. På tilbagevejen så vi nogle krokodiller, og glæden var stor da vi igen havde fast grund under fødderne i Wyndham.

I Wyndham har vi for nylig fået en rigssal i hovedgaden. Mindehøjtiden blev holdt dér, og der var 16 til stede. Jehovas arm har ikke været kort. Til eksempel kan jeg nævne at bygningen oprindelig blev udbudt til salg for 13.000 australske dollars. Da vi kun var en lille gruppe tilbød vi 1000 dollars, og tilbudet blev accepteret!

Selv om disse oplevelser ikke på nogen måde er bemærkelsesværdige, håber jeg at det vil opmuntre jer at vide at vi glade sammen med jer tjener vor ’lykkelige Gud’.“