Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g91 22/9 s. 3-5
  • Familier! Lær at holde sammen før det er for sent

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Familier! Lær at holde sammen før det er for sent
  • Vågn op! – 1991
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Det vil hævne sig
  • Når man sår fordærv, høster man fordærv
  • Opvæksten — tiden hvor børnene formes og behøver forældrene allermest
    Vågn op! – 1992
  • Opvæksten — hvad man sår, skal man også høste
    Vågn op! – 1992
  • Børneopdragelse i den nye verdens samfund
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1954
  • Hvordan kan forældre beskytte deres børn mod bander?
    Vågn op! – 1998
Se mere
Vågn op! – 1991
g91 22/9 s. 3-5

Familier! Lær at holde sammen før det er for sent

„Familien er den ældste menneskelige institution. På mange måder er det også den vigtigste. Den er samfundets grundenhed. Hele kulturer er enten fortsat eller forsvundet, afhængigt af om familielivet har været stærkt eller svagt.“ — The World Book Encyclopedia (1973-udgaven).

FAMILIEN er som en paraply der beskytter børnene. Men mange steder i dag er paraplyen fyldt med huller, mange andre steder er den blevet slået sammen og anbragt i garderobeskabet. Det traditionelle familiemønster bliver ofte forkastet som forældet. Fjernsynskomedier skildrer fædre som dumme og uduelige, mødre som lidt klogere, men børnene som de klogeste.

Ægteskabelig utroskab er hverdagskost. I nogle industrilande ender hvert andet førstegangsægteskab med skilsmisse. Efterhånden som skilsmissetallene stiger, bliver der flere og flere eneforsørgerfamilier. Flere og flere lever sammen uden at være gift. Sex — det være sig naturlig eller unaturlig — er hovedtemaet i mange film og videoer. Skoler betragter afholdenhed som umuligt og uddeler kondomer for at gøre utugt sikkert — hvad det alligevel ikke er. Det vrimler med seksuelt overførte sygdomme og teenagegraviditeter. Børnene bliver ofre — hvis de overhovedet får lov at blive født. Når den traditionelle familie bryder sammen er det først og fremmest børnene der bliver tabere.

For år tilbage skrev nobelpristageren Alexis Carrel i sin bog Mennesket det ukendte: „Det moderne Samfund har begaaet en alvorlig Fejltagelse ved helt at erstatte Familieopdragelsen med Skolen. Mødrene afleverer deres Børn i Børnehaven for at kunne sørge for deres egen Karriere, deres sociale Ambitioner, deres seksuelle Fornøjelser, deres litterære eller kunstneriske Indfald eller simpelthen for at spille Bridge, gaa i Biografen og spilde deres Tid med travl Lediggang. Det er derfor deres Skyld, at den Familiegruppe er forsvundet, hvor Barnet holdtes i Kontakt med de voksne og lærte en hel Del af dem. . . . For at naa sin fulde Styrke behøver Individet den forholdsvise Isolation og den Opmærksomhed, det faar fra den begrænsede Samfundsgruppe, som Familien udgør.“ — Side 225-26.

Komikeren Steve Allen har kommenteret fjernsynets skadelige indvirkning på familien, med dets beskidte sprog og dets ublu skildring af kønslig umoralitet, på følgende måde: „Denne strøm fører os lige lukt ned i kloakken. Det sprog som forældre forbyder deres børn at bruge, bliver ikke blot fremmet af producenterne af kabel-tv, men også af de engang så pæne fjernsynskanaler. Det utal af tv-programmer hvori der optræder børn og andre som bruger et vulgært sprog, vidner blot om den amerikanske families sammenbrud.“

Hvad er det for en arv samfundet giver videre til børnene? Det fremgår af aviserne, fjernsynsprogrammerne, videofilmene, nyhedsudsendelserne, rap-musikken og de voksnes eksempel. Børn bliver stopfodret med mental og følelsesmæssig junkfood. „Hvis man ønsker at ødelægge et lands økonomi, sætter man falske penge i omløb,“ sagde den tidligere engelske undervisningsminister sir Keith Joseph. Og han tilføjede: „Man ødelægger et samfund ved at forføre børnene.“ Ifølge Ordbog over det Danske Sprog betyder ordet „forføre“ at „lede bort fra det rette, føre på afveje; forlede“. Dette sker for mange børn i dag. Der tales meget om ungdomskriminalitet, man skulle tale mere om voksenkriminalitet.

Det vil hævne sig

Geneva B. Johnson, der er formand for Family Service America, sagde i en forelæsning hun holdt tidligere i år: „Familien er alvorligt, måske dødeligt, syg.“ Idet hun kaldte familien et „dårligt forbillede for mange af vore børn,“ sagde hun advarende: „Vor nation er særdeles villig til at tildele de mange børn som har dårlige boligforhold, som får dårlig ernæring, dårlig lægebehandling og dårlig uddannelse, rollen som udskud i et velhavende samfund. Men det vil hævne sig.“ Og det gør det allerede. Det kan man læse i aviserne, høre i radioen og se på tv. Her er nogle få eksempler:

To danske piger på fjorten og femten år stikker en 52-årig sex-kunde ned og frarøver ham 200 kroner.

En 19-årig odenseaner slår, sparker og tramper en 58-årig invalidepensionist til døde fordi denne havde kaldt ham en voldtægtsforbryder.

Judonne trækker en pistol og skyder Jermaine tre gange i brystet. Jermaine dør; han blev 15. Judonne er 14. De havde været perlevenner, men var kommet op at skændes om en pige.

Et hundrede mennesker overværede begravelsen af den 16-årige Michael Hilliard. Han blev skudt i nakken da han gik sin vej fra et skænderi ved en basketballkamp.

Tre teenagere i Brooklyn, New York, sætter ild til et hjemløst par. Først forsøger de med alkohol, men det vil ikke brænde. Derefter prøver de med benzin — det brænder!

I Florida skubber en femårig et lille barn i døden fra en fem etager høj trappeskakt.

En tiårig i Texas skyder sin legekammerat og gemmer hans lig under huset.

I New York City tager en bande i nitten-tyveårsalderen ud og „slår sig løs“, bevæbnede med boldtræer, metalrør, økser, knive og en flækkekniv. Én får halsen skåret over og mange bliver lemlæstet. Deres motiv? En af politifolkene som efterforskede sagen, siger: „Det morer dem at overfalde hjemløse.“

I Detroit i Michigan voldtager to drenge på 11 og 15 år en pige på 2. Derpå smider de deres offer i en container.

I Cleveland, Ohio, voldtager fire drenge i alderen fra seks til ni år en niårig pige på en skole. „Dette fortæller en hel del om hvad der foregår i dette land. Vore værdinormer er ved at blive skyllet ud i kloakken,“ udtaler Brent Larkins, spalteskribent ved Clevelandavisen Plain Dealer.

Dr. Leslie Fisher, der er professor i psykologi ved Clevelands Statsuniversitet, giver fjernsynet skylden. Han kalder det for „en stor sexmaskine“ og siger at „børn på 8 og 9 år ser den slags“. Han giver også forældrene skylden for den amerikanske families dårlige tilstand: „Mor og far går alt for højt op i deres egne problemer og giver sig ikke tid til deres børn.“

Når man sår fordærv, høster man fordærv

Forskellige samfundselementer, især medierne og underholdningsbranchen — elementer der lefler for alt det dårlige i mennesket — udpensler sex, vold og korruption og er derved i høj grad med til at føre familien og de unge på gale veje. Resultatet udebliver ikke: Sår man fordærv, vil man også høste fordærv.

Er samfundet ved at udklække en generation uden samvittighed? Dette spørgsmål blev stillet efter at en bande af hærgende teenagere havde slået en 28-årig kvinde ned i Central Park i New York, voldtaget hende og efterladt hende i den tro at hun var død. Politiet udtalte at de unge var „selvglade og samvittighedsløse“ og „grinede, snakkede og sang“ da de blev arresteret. Deres motiver til at begå forbrydelsen? „Det var sjovt“, „vi kedede os“, „vi skulle lave et eller andet“. Tidsskriftet Time kaldte dem „psykisk afstumpede“ og sagde at de havde „mistet, eller måske aldrig udviklet, den psykiske mekanisme vi kalder samvittighed“.

U.S.News & World Report har skrevet: „Vor nation må forsøge at forhindre at der kommer endnu en generation uden samvittighed.“ En fremtrædende psykolog, dr. Ken Magid, og Carole McKelvey belyser denne fare i deres debatbog High Risk: Children Without a Conscience (Fare: Børn uden samvittighed). Udtalelser fra mange psykologer og psykiatere støtter dr. Magids teori om at det egentlige problem er at der ikke opdyrkes et stærkt forhold mellem forældre og børn ved fødselen og i de første år hvor børn er så lette at forme.

Familien må derfor styrke sammenholdet i disse afgørende år, før det er for sent!

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del