Fra kronisk syg til aktiv tilbeder af Gud
DA TO Jehovas vidner i februar 1984 gik fra hus til hus i landsbyen Corcovada i Añasco i Puerto Rico, traf de en dame som de forkyndte for. Pludselig hørte de støj inde fra hendes hus og spurgte om nogen lå syg derinde.
„Ja, det gør min mand,“ svarede hun. „Han har været syg i 14 år og kommer kun ud af værelset når han skal i bad eller spise.“
De to forkyndere spurgte om de måtte tale med manden. Damen sagde at han ikke brød sig om at tale med nogen overhovedet, men de kunne da godt prøve.
„Da vi kom ind i værelset,“ fortæller den ene forkynder, „lå manden i sengen. Vi fik straks ondt af ham. Han var så afkræftet at han rystede over hele kroppen. Vi fortalte ham om Guds rige og om udsigterne til at leve i en verden uden sygdom og død. Tårerne trillede ned ad hans kinder, og jeg spurgte ham om han kunne tænke sig at leve i denne nye verden hvor ingen er syge.“ — Åbenbaringen 21:3, 4.
„Ja,“ svarede han. „Vi tilbød at komme tilbage en anden dag og studere Bibelen med ham. Det kunne han godt tænke sig. Bibelstudiet foregik så mens han lå i sengen.
Efter nogle få besøg foreslog jeg at han sad op i sengen mens vi studerede, for så ville han lettere kunne følge med. Han klarede det, selv om han i begyndelsen kun kunne sidde op i kort tid ad gangen, fordi han blev svimmel. Vi studerede nogle gange på denne måde, og da han fik flere kræfter foreslog jeg at vi holdt studiet inde i stuen. Det sagde han ja til, og hver uge hjalp vi ham så med at gå ind i stuen.
Manden gjorde gode åndelige fremskridt, og det til trods for at han næsten ikke kunne se og at hans hænder rystede så meget at han havde svært ved at holde på sin lup. Han fortalte os at i de 14 år han havde været syg, havde han ikke været hos nogen læge da han ikke havde været i stand til at forlade huset. Vi fik derfor arrangeret at han kunne konsultere en læge.
Han fik foretaget en vellykket øjenoperation, og kunne inden længe læse i Bibelen uden at bruge luppen. Han holdt endog op med at ryste på hænderne. Han begyndte nu at gå rundt i huset på faste tidspunkter, og til sidst kunne han nøjes med at sove om natten. Kort efter begyndte han at overvære de kristne møder i vores rigssal.
Tilskyndet af kærlighed til Jehova og hans løfter begyndte denne tidligere kronisk syge mand at tale med andre om det han havde lært. Inden længe var han med i forkyndelsen fra hus til hus — til stor overraskelse for både hans naboer og venner! Han fik det endda så godt at han kunne begynde at arbejde i sit landbrug.“
Denne oplevelse blev fortalt ved et af Jehovas Vidners kredsstævner i november 1988. Endnu mens forkynderen var ved at fortælle, kom denne mand, Pedro Martínez, ind på scenen! Året efter, i november 1989, symboliserede han sin indvielse til Jehova ved vanddåben.