Den charmerende kurby

Af Vågn op!-​korrespondent i Tjekkoslovakiet

FOR flere hundrede år siden var Karl IV, kejser af det såkaldte Hellige Romerske Rige, sammen med sit jagtselskab udmattet på vej hjem efter en resultatløs jagt. Pludselig sprang en stor hjort frem, og hundene halsede efter den. Jægerne glemte alt om træthed og ilede bagefter. Hjorten førte dem til en stejl klippeskrænt, sprang dristigt ud over kanten og forsvandt i den underliggende dal.

Jægere og hunde fulgte en sikrere omvej, og da de nåede til foden af skrænten, var hjorten borte. Men jægerne fandt noget andet — en varm kilde hvis solglitrende vand vældede op af jorden. Karl IV erklærede højtideligt at han her ville bygge et kursted der skulle bære hans navn. Ifølge sagnet var det sådan det gik til at Karlovy Vary (Karlsbad) i det vestlige Böhmen blev grundlagt.

De varme kilder

Hvor kommer dette varme kildevand fra? Ifølge nyere geologiske undersøgelser siver noget af det regnvand der falder på de omkringliggende bjergskråninger ned i undergrunden og løber gennem utallige sprækker i granitten. På sin vej dybere og dybere ned i jorden udvasker vandet mineraler fra klipperne.

I halvanden kilometers dybde bliver dette mineral- og kulsyreholdige vand til sidst opvarmet af hede klippemasser. Trykket fra vanddamp og kuldioxid i endnu større dybder tvinger nu mineralvandet opad. Ved overfladen danner det de berømte varme kilder.

Der findes i alt 12 kilder med temperaturer der veksler mellem 41 og 72 grader celsius. Alle kilder har forskellig mineralsammensætning og menes derfor at have forskellige helbredende virkninger. Man har beregnet at kilderne fører cirka 18 tons mineralforbindelser op til overfladen pr. dag.

Kilder der helbreder

Folk strømmer til kilderne i håb om at blive alle slags lidelser kvit, lige fra mavesår, galdesten, fødevareallergi og sukkersyge til overvægt og gigt. Kilderne siges at have haft velgørende virkning på patienter der er blevet opereret i mave- og tarmsystemet eller som lider af for eksempel smitsom hepatitis.

Behandlingsmetoderne er komplicerede, men et grundtræk er at man indtager vand. En halv time før hvert af de tre daglige måltider drikker man af den kilde der passer til ens behov. Behandlingen kan også omfatte mineralbade, kulsyrebade og iltrige bade, foruden massage, mudderbade og andre metoder. Kuren kan også omfatte motion og streng diæt.

I Tjekkoslovakiet udvælger lægerne og fagforeningerne de patienter der skal på kurophold. Der er så stor søgning at det overstiger kapaciteten. I de senere år er mange kurbade blevet istandsat og nye er blevet opført, men man kan stadig ikke indkvartere alle der gerne vil hertil. Det er derfor klogt at reservere plads i god tid.

På byrundtur

Byen Karlovy Vary har en charmerende, afslappet atmosfære som gennem lang tid er blevet værdsat af dens gæster. Husene er bygget ind i de skovklædte skråninger, og de er forsynet med nydelige, hvide facader der kan føre tanken hen på konditorkager.

Ved bredden af floden Teplá kan man se drenge kaste brød ud til ørrederne. Et andet almindeligt syn er kunder der står i kø for at købe byens berømte vafler. I butiksvinduerne glitrer tjekkisk krystal. Moser-glasværket her i byen eksporterer krystalglas til hele verden.

Krydser man en af alleerne med kastanjetræer, rododendron og hvide syrener, kan man høre fuglesang fra de skovklædte bakker. Her plejede den tyske digter Johann Wolfgang von Goethe at vandre med sin notesbog. Han viste sine prospekter til Ludwig van Beethoven, der komponerede sin ottende symfoni her.

Ja, siden det 17. århundrede har store musiknavne haft deres gang her. Foruden Beethoven har Carl Maria von Weber, Niccolò Paganini, Frédéric Chopin, Franz Liszt og Johannes Brahms gæstet byen. Det var her at den niårige Robert Schumann henrevet lyttede til en koncert af Ignaz Moscheles, en oplevelse han aldrig glemte.

Det var den østrigske kejser Franz Josef I der for over hundrede år siden lod De Kejserlige Bade opføre til brug for ham og fyrstefamilien. Kejserens badekar var af guld; vore dages patienter må tage til takke med messingkar.

Et godt helbred for alle

Civilisationens svøber, for eksempel forurening, overbefolkning, alkoholmisbrug, rygning, umoralitet og en stillesiddende tilværelse, har været medvirkende årsag til mange af det 20. århundredes skavanker. Dem søger mange lindring for ved kurbade som her i Karlovy Vary. Desværre aflægger enkelte kurgæster ikke deres rygning eller umoralske levevis under opholdet, hvilket kan være til gene for andre gæster.

Et andet problem er industriforureningen. Egnen omkring Karlovy Vary er rig på naturlige mineraler som kul og kaolin, men den industri der er vokset op på grund af udvindingen har forurenet den smukke natur.

Ikke desto mindre bliver mange tilsyneladende opkvikket eller kureret for deres lidelser i Karlovy Vary. Naturens egne kure er en gave fra Skaberen, og måske vil de blive ved med at gavne menneskene til den dag hvor „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ — Esajas 33:24.