Julen — myte eller sandhed?

„HVIS man spørger troende katolikker om hvorfor julen fejres den 25. december, vil mindst ni ud af ti forundret eller med et træk på smilebåndet svare: ’Jamen den dag blev Jesus jo født!’ Hvis man spørger et af Jehovas vidner om hvorfor vedkommende ikke holder jul, vil han eller hun sandsynligvis svare: ’Fordi julen ikke er omtalt i evangelierne.’“

Sådan indledtes en artikel om julen i Il Mattino, en avis der udkommer i Napoli i Italien. Men hvem har så ret? „For at finde ud af at svar nummer to er det rigtige, behøver man blot at blade Mattæus- og Lukasevangelierne igennem (de to eneste der omtaler Jesu fødsel).“

Det er efterhånden ikke sjældent at læse sådanne artikler hvor de gængse forestillinger om julen bliver afsløret som værende myter. I december 1990 bragte avisen The Press fra Christchurch i New Zealand for eksempel en artikel med titlen: „Seks myter om julen.“ Heri hed det:

„Første myte. Julemanden, som bor på Nordpolen, rejser juleaften jorden rundt for at bringe gaver ud til de artige små piger og drenge. Ingen ønsker at ødelægge morskaben, men det er ganske enkelt ikke sandt, vel? Hvordan kan han nå at besøge så mange hjem og indtage så meget frugtkage og portvin på én nat? Og hvad gør han hvis der ikke er nogen skorsten? Nej, det er en værre røverhistorie . . .

Anden myte. Den 25. december er Jesu fødselsdag. Det er forkert. Lukasevangeliet fortæller at da Jesus blev født i Betlehem boede fårehyrderne udendørs og vogtede deres hjorde om natten. I denne egn af Palæstina er gennemsnitstemperaturen i december 7° om dagen og en hel del lavere om natten. Ofte falder der kold regn og nogle gange sne i højlandet. Hyrderne ville opholde sig samme sted som deres får altid har gjort på denne årstid — nemlig indendørs. . . .

Tredje myte. Den første jul blev fejret i Betlehem ved Jesu fødsel. Faktisk kan man spore julen tilbage til Rom, og den tidligste beretning om fejring af jul stammer fra år 336. Festen fandt derefter udbredelse i øst og vest indtil den i midten af det femte århundrede blev antaget af Kirken i Jerusalem.

I en vis forstand begyndte man fejringen af julen lidt efter lidt; i virkeligheden var det blot en gammel hedensk højtid der fik navneforandring. I århundrederne før Jesus havde man i slutningen af december på den nordlige halvkugle holdt gilder og gæstebud som indgik i vinterens solhvervsfester . . .

At man begyndte at fejre Jesu fødsel ved disse hedenske drikkegilder mødte åbenbart ingen modstand hos kirkelederne, som forekom mindre interesserede i sandheden eller den teologiske renhed end i udsigten til at forøge deres hjorde og derved deres egen magt. . . .

Ikke mærkeligt at puritanerne i Skotland, England og New England i det 17. århundrede forsøgte at afskaffe julen, idet de fordømte den som en videreførelse af ’hedningernes hengiven sig til tant og udsvævelser’.

Det årligt tilbagevendende krav om igen at ’bringe Jesus ind i julen’ lyder hult, eftersom sandheden er at han aldrig har haft noget med julen at gøre.

Fjerde myte. Skikken med at give gaver ved juletid er opstået fordi Jesus modtog gaver i form af guld, røgelse og myrra. Faktisk havde folk i århundreder før Kristus givet hinanden gaver den 25. og 26. december i anledning af solhvervsfesterne. De gamle romere udvekslede gaver under deres solfest saturnalierne.

Hvorom alting er, de vise mænd fra Østerland gav Jesus, og ikke hinanden, gaver — som skik og brug foreskrev når man besøgte fornemme folk. Mattæusevangeliet viser at deres interesse for Jesus skyldtes at han var jødernes fremtidige konge.

Femte myte. ’De tre vise mænd fra Østerland’ og fårehyrderne bøjede sig alle ærbødigt for Jesus da han lå i krybben. De der tegner de yndige fødselsscener med hyrderne og de vise mænd i stalden, har ikke læst deres bibel særlig godt.

Mattæusevangeliet viser tydeligt at på det tidspunkt da ’de vise mænd’ fandt Jesus, var han i et hus — og at der formentligt var gået cirka to år siden hans fødsel.

I Mattæus’ beskrivelse af ’de vise mænds’ besøg omtaler han desuden Jesus som et lille barn, ikke et spædbarn. Jesus lå ikke længere i svøb, og hyrderne var for længst vendt tilbage til deres hjorde.

Man bør heller ikke glemme at da Herodes søgte at dræbe Messias, tog han udgangspunkt i den dato ’de vise mænd’ havde oplyst og beordrede alle drengebørn op til to år dræbt.

Ville han have givet en så grufuld og ekstremt upopulær befaling hvis han vidste at hans rival kun var få uger gammel? . . .

Bibelen nævner faktisk intetsteds hvor mange vise mænd der var. . . .

Sjette myte. Julen er en tid med fred på jorden og god vilje blandt alle mennesker. En smuk tanke — men det er bare ikke det Bibelen siger. . . .

Interlineare oversættelser af Lukasevangeliet på det græske originalsprog viser at de skarer af engle som åbenbarede sig for hyrderne faktisk sagde: ’Og på jorden fred blandt mennesker af god vilje.’

Det gør en forskel. At fejre en overkommercialiseret dag én gang om året med et drikke- og ædegilde gør ikke én til kristen; ifølge Bibelen er det ikke dem der fejrer Jesu påståede fødselsdag der opnår fred, men derimod dem der efterlever hans lære — hele året.“