Hvem skal give seksualundervisning?

ET NYFØDT barn bringer sine forældre stor glæde. De leger med barnet og fortæller deres venner om næsten alt hvad det foretager sig. Men efterhånden som barnet vokser til går det op for forældrene at det også medfører et stort ansvar. De har blandt andet den vigtige opgave at lære deres barn hvordan det kan beskytte sig i en stadig mere umoralsk verden.

Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at vokse op og blive modne voksne som kan glæde sig over et varmt og lykkeligt familieliv, og måske selv opdrage børn til at blive gudfrygtige? Nogle forældre betragter dette som en overvældende opgave og vil derfor uden tvivl værdsætte nogle råd.

Du opdrager sikkert dine børn på nogenlunde samme måde som du selv er blevet opdraget. Mange forældre har imidlertid kun modtaget lidt eller slet ingen vejledning i seksuelle spørgsmål. Og selv om de har fået en god oplæring har verden forandret sig, og det samme har børns behov. Desuden har mange af dette blads læsere fået højere normer og har antaget en bedre livsform. Du kan derfor spørge dig selv: ’Er den måde jeg underviser mine børn på, i overensstemmelse med min nuværende holdning og mine børns voksende behov?’

Nogle forældre overlader det til børnene selv at skaffe sig oplysninger om seksuallivet. Men derved opstår nogle skræmmende spørgsmål: Hvad vil de lære? Af hvem og under hvilke forhold?

Hvad skolerne lærer

Mange forældre siger: „Jamen, det tager skolen sig jo af.“ Mange skoler har ganske rigtigt seksualundervisning, men det er kun de færreste der underviser i moral. Forhenværende undervisningsminister i De Forenede Stater William J. Bennett sagde i 1987 at skolerne „helt bevidst er imod at foretage en moralsk sondring“.

Tom, der selv har to døtre, spurgte deres skolerepræsentant: „Hvorfor siger I ikke bare at sex uden for ægteskabet er forkert?“ Hertil svarede hun at det ville hun også gerne, men skolen kan ikke risikere at fornærme børnenes ugifte mødre og deres samlevere. Skolerne lærer altså eleverne at de har nogle valg, men de fortæller dem sjældent hvilke valg der er de rette.

’Jeg vil købe en bog til dem’

Andre forældre siger måske: ’Jeg vil købe en bog til dem.’ En god bog vil måske være en hjælp, men man skal sætte sig grundigt ind i om man er enig i dens synspunkter. De færreste bøger om dette emne kommer ind på moral, og nævner måske slet ikke hvad der er rigtigt eller forkert. Nogle bøger anbefaler direkte umoralske handlinger. Og man vil have svært ved at finde en bog der siger at seksuelle forhold skal begrænses til ægteskabet.

Ansvaret for at undervise børn i moralske spørgsmål hviler altså stadig på dem som Gud pålagde det fra begyndelsen, nemlig forældrene. Bibelen siger til fædrene: „Du skal indprente din søn [Guds love] og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ — 5 Mosebog 6:7.

Forældre kan i virkeligheden være de bedste lærere for deres børn. Ingen bog eller skole kan nogen sinde formidle styrken i den overbevisning de har eller det gode eksempel de sætter i familien. Som William Bennett siger: „Undersøgelser har vist at når det først og fremmest er forældrene der giver børnene seksualundervisning, er børnene mindre tilbøjelige til at dyrke sex. . . . Forældrene har større betydning end nogen andre [i denne sammenhæng].“

Nogle forældre er imidlertid bange for at en sådan viden kan føre til at børnene begynder at eksperimentere. Dette afhænger naturligvis meget af hvad de lærer og hvordan de lærer det. Fakta er at børn under alle omstændigheder vil lære noget om sex. Er det så ikke langt bedre at de lærer om det på en korrekt og værdig måde af kærlige og moralsk retskafne forældre, end at de lærer om det på gaden, i skolegården eller fra voksne med en beskidt tankegang.

Spørgsmålet er dog stadig: Hvordan underviser man i dette emne på en gudfrygtig og respektfuld måde? Når unge hører at „alle gør det“, hvordan kan man så overbevise dem om at sådan forholder det sig ikke og at man bliver mest lykkelig hvis man venter til man er gift? Hvordan kan man hjælpe dem til at forstå at man ikke alene opnår størst lykke ved at leve efter Bibelens vejledning om at ’afholde sig fra utugt’, men at det også er den eneste livsform der har Guds godkendelse? De følgende artikler vil prøve at besvare disse vigtige spørgsmål. — 1 Thessaloniker 4:3.

[Tekstcitat på side 3]

„Noget tyder på at det stadig er de værdinormer forældrene giver deres børn der tæller mest.“ — U.S.News & World Report