Hvad vi kan lære af universet

„Jeg foregiver ikke at jeg forstår universet — det er så langt større end mig.“ — Thomas Carlyle, 1795-1881

I DAG, omkring hundrede år senere, ved vi endnu mere om hvor meget større universet egentlig er i forhold til os. Men selv om forskerne ved langt mere end tidligere, kan deres situation stadig, som en astronom har udtrykt det, sammenlignes med „botanikerne i det 18. århundrede, der hele tiden fandt nye blomster i junglen“.

Trods vor begrænsede viden kan der ikke desto mindre drages visse konklusioner. Og disse konklusioner har at gøre med de vigtigste af alle spørgsmål, nemlig hvordan universet fungerer og hvordan det er opstået.

Orden i stedet for kaos

Studiet af universets natur kaldes kosmologi. Dette udtryk, der stammer fra de to græske ord kosmos og logos, betegner ’læren om universets orden og harmoni’. Og det er meget dækkende, for orden er det første der springer astronomerne i øjnene uanset om de studerer himmellegemernes bevægelse eller det stof hvoraf universet er dannet.

Alt i universet bevæger sig, og bevægelserne er hverken uregelmæssige eller uforudsigelige. Planeter, stjerner og galakser bevæger sig igennem rummet i overensstemmelse med bestemte fysiske love der sætter forskerne i stand til at forudsige visse kosmiske fænomener med usvigelig sikkerhed. Og utroligt nok er både de små atomer og de enorme galakser styret af de samme fire grundlæggende naturkræfter.

Alt stof i universet er præget af orden. „Stoffet er . . . organiseret på alle planer, fra det mindste til det største,“ forklarer The Cambridge Atlas of Astronomy. Stoffet er langtfra spredt tilfældigt. Det bærer alt sammen præg af orden, hvad enten vi taler om den måde hvorpå elektronerne er bundet til protonerne og neutronerne i atomets kerne eller om de gravitationskræfter der holder en hel galakse sammen.

Hvorfor er universet præget af en sådan orden og harmoni? Hvorfor er det styret af så uforlignelige overordnede love? Eftersom disse love må have eksisteret før universet blev til — ellers kunne de ikke have styret det — er det logiske spørgsmål: Hvordan er lovene opstået?

Den kendte fysiker Isaac Newton har sagt: „Dette vidunderligt skønne system af sol, planeter og kometer kunne kun fungere i kraft af en intelligent og almægtig magts beslutninger og herredømme.“

Fysikeren Fred Hoyle har sagt: „Universets tilblivelse kræver en intelligens, ligesom løsningen af Rubiks terning.“ Den konklusion at der må findes en overnaturlig Lovgiver er helt i harmoni med vor forståelse af universets oprindelse.

Det afgørende spørgsmål: Hvordan er universet opstået?

Stephen Hawking, der er ekspert i teoretisk fysik, forklarer: „Det tidlige univers indeholder svaret på det afgørende spørgsmål om hvor alt det vi ser i dag er kommet fra — også livet.“ Hvordan tænker forskerne sig i dag det tidlige univers?

I 1960’erne blev forskerne opmærksomme på en svag baggrundsstråling der kom fra alle retninger i universet. Denne stråling var, mente man, et ekko fra den første eksplosion som astronomerne gav navnet „big bang“ (det store brag). Denne eksplosion var så voldsom, siger de, at ekkoet stadig kan spores milliarder af år senere.a

Men hvis universet blev til ved en pludselig eksplosion for mellem 15 og 20 milliarder år siden, sådan som de fleste astrofysikere tror, rejser det et vigtigt spørgsmål: Hvorfra stammer den oprindelige energi? Med andre ord, hvad var der før ’det store brag’?

Det er et spørgsmål som mange astronomer foretrækker at vige uden om. En af dem har indrømmet: „Forskningen har vist at verden blev til som et resultat af kræfter der tilsyneladende for bestandig vil unddrage sig videnskabelig beskrivelse. Dette er et dilemma for videnskaben fordi det strider mod videnskabens tro — troen på loven om årsag og virkning, at enhver virkning har en årsag. Vi ser nu at den største virkning af alle, universets tilblivelse, strider imod denne trosartikel.“

En professor ved Oxfords universitet skriver mere direkte: „Hvor man skal finde oprindelsen til universet, overlader jeg til læseren selv at afgøre. Men vort verdensbillede er ufuldstændigt uden Ham.“ Med hensyn til denne oprindelse siger Bibelen ligeud: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ — 1 Mosebog 1:1.

Menneskets ubetydelighed

Den mest enkle lære vi kan udlede af universet er også den mest indlysende, en kendsgerning som stolte mænd i middelalderen bestred men som Bibelens skribenter ydmygt anerkendte for flere tusind år siden — nemlig menneskets ubetydelighed.

Nylige opdagelser bekræfter kong Davids realistiske lovprisning: „Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne som du gjorde rede, hvad er da et dødeligt menneske at du husker ham, og en menneskesøn at du tager dig af ham?“ — Salme 8:3, 4.

Astronomien har afsløret hvor ufattelig stort og majestætisk universet egentlig er — med stjerner af kæmpemæssige dimensioner, ufattelige afstande og tidsforløb, kosmiske ovne med temperaturer på flere millioner grader og med energiudladninger der får menneskers atomvåben til at ligne fyrværkeri. Dette univers er meget rammende beskrevet i Jobs Bog, hvor der står: „Se, dette er kun omridset af hans veje, og hvad andet end en hvisken af noget høres om ham! Hvem forstår så hans vældige torden?“ (Job 26:14) Jo mere vi lærer om universet, jo mindre syner vor viden og jo mindre bliver vor plads deri. For den objektive iagttager er dette i høj grad tankevækkende.

Isaac Newton sagde: „Jeg [synes] kun at have været som en dreng, der leger ved stranden, hvor jeg har moret mig med at finde en sten, der er glattere, eller en muslingeskal, der er smukkere end de andre, mens det store sandhedens ocean lå uopdaget foran mig.“

Den ydmyghed som en sådan erkendelse bør vække i os vil hjælpe os til at anerkende at universet har en Skaber. En der har fastlagt lovene der styrer det, en der er langt større og visere end vi. Som Jobs Bog minder os om: „Hos Ham er der visdom og vælde; ham tilhører råd og forstand.“ (Job 12:13) Og denne erkendelse er den mest betydningsfulde af alt.

Jo flere af universets hemmeligheder der bliver afdækket, jo større gåder viser der sig. I en kommende artikel vil vi behandle nogle af de nyeste opdagelser der optager astronomerne og som rejser nye spørgsmål der giver næring til den ophedede debat.

[Fodnote]

[Illustration på side 10]

Apparatur til registrering af baggrundsstrålingen fra det formodede big bang

[Kildeangivelse]

Med tilladelse fra Royal Greenwich Observatory og Canary Islands Institute of Astrophysics