Kompost som aldrig før!
KOMPOSTERINGSTEKNIKKEN er lige så gammel som havebrugskunsten. Ved romerske landbrug gravede man komposthuller hvor man samlede menneske- og dyreekskrementer samt ukrudtsplanter, blade og husholdningsaffald. Fra tid til anden vandede man komposten for at fremskynde formuldningsprocessen. Tusind år senere beskrev en landbrugsteknisk afhandling fra det mauriske Spanien tre metoder til fremstilling af „kunstig gødning“, som kompostgødning dengang blev kaldt. Der benyttede man iblanding af duemøg for at sætte fart i forrådnelsen.
Med fremkomsten af den bekvemme og lugtfri kunstgødning og de offentlige lossepladser blev kompostbunker i haverne en sjældenhed. På det seneste har kompostering imidlertid oplevet en renæssance. Lossepladserne er overfyldte, kommunerne indfører restriktioner for hvad der må afleveres, og der må betales en høj pris for hvert ton affald der afleveres. Desuden har den stigende miljøbevidsthed i de senere år medvirket til at det atter er blevet moderne at kompostere.
Der bliver nu fremstillet kompost som aldrig før. Lossepladserne er det næste mål. „Kompostering er en lovende teknik der måske vil medvirke til at løse det stadigt voksende affaldsproblem,“ oplyser en artikel i The New York Times Magazine. „Tilhængere mener at denne teknik vil kunne befri os for op mod halvdelen af det affald — køkkenaffald, haveaffald, og selv noget papiraffald — som de fleste amerikanere smider ud. De er overbeviste om at man ved hjælp af kompostering vil kunne drive landbrug der forbedrer jorden i stedet for at udpine den, at kompost kan erstatte borteroderet eller ødelagt jord, beskytte unge planter mod sygdom og begrænse afhængigheden af pesticider og kunstgødning.“ — 8. september 1991.
„De tilbereder måltider for mikrober“
„Nye havebrugsfolk søger at forstå og styre en allerede eksisterende proces: mikroorganismernes fordøjelse. De tilbereder måltider for mikrober,“ forklarer ovenfor citerede artikel og fortsætter:
„Komposteringsteknikken er i det store og hele enkel. Går man derimod i detaljer er den ret kompliceret. Dybest set er det den proces hvorved jorden omdanner organiske rester til stoffer som planterne kan udnytte. De mikroorganismer der lever i jorden — omkring en milliard i ét gram god jord — har en kolossal appetit efter organiske forbindelser, som for størstedelen består af kulstof-, kvælstof- og brintatomer. Bakterier og svampe omdanner kulstof til energi. Samtidig benytter de kvælstoffet og noget af kulstoffet til opbygning af deres celler. I de fleste tilfælde skal der ilt til, men nogle mikrober klarer sig bedre uden. Hvis der er for få organiske råstoffer fortærer mikroberne hinanden. Restprodukterne af denne gensidige fortæring er varme, vand og kuldioxid samt et stof der kaldes humus, som er sammensat af organiske molekyler der opsamler og holder på næringsstoffer, vand og luft som planter må have for at vokse.“
Med den rette kompostblanding kan mikroorganismerne endda fortære dieselolie, TNT-kulbrinter og uran. Sådanne udfordringer bliver de dog ikke udsat for i din baghave.
Din egen kompostbunke
Er du træt af de uordentlige bunker der opstår når du år efter år opsamler blade, afklippet græs, strå, gammelt hø og ukrudt? Og hvis man henlægger køkkenaffald i sådan en bunke begynder den helt sikkert at stinke, det ved enhver erfaren haveejer. Løsningen er at man anskaffer sig en kompostkasse og udnytter den forbløffende, naturlige omdannelsesproces i sin egen have. Det er den samme proces som omdanner dødt organisk materiale der samler sig i skovbunden, en proces der har fundet sted i årtusinder. Også i dette tilfælde er det Gud der gjorde det først, for det var ham der skabte de grønne planter som til sidst dør, og ham der satte komposteringsprocessen i gang hvorved værdifulde stoffer bliver genanvendt. — 1 Mosebog 1:11-13.
Det er bedst at kompostere i en kasse, eftersom den holder på materialet og giver mulighed for god ventilation, hvilket øger effektiviteten af nedbrydningsprocessen. På siden af kassen kan man lave huller eller åbninger så bakterierne kan få den fornødne ilt. Fugtigheden skal også overvåges. Kassen bør hæves fra jorden og placeres det rigtige sted. Det er bedst at kassen ikke står direkte i solen hele dagen, men den må heller ikke stå i fuldstændigt mørke.
Kompostblandingen er en slags sandwich med mange lag: Et lag haveaffald, et lag jord, et lag husholdningsaffald og så videre. Dette mønster følges indtil man når op i en højde af én til halvanden meter. Til sidst kan kompostbunken dækkes med græstørv eller lignende.
Efter to år vil man have en virkelig god muldjord samt en vrimmel af enhver gartners bedste venner — regnorme. Disse arbejder utrætteligt for at løsne og ilte det øverste jordlag i haven. Komposteringsprocessen kan yderligere aktiveres ved at man indimellem vender bunken eller tilsætter stoffer der fremskynder forrådnelsen, for eksempel små mængder gødning. Men med en rigtigt indrettet kasse og den ideelle blanding af materialer kan komposteringen fuldendes på kun tre eller fire måneder i stedet for to år.
Husk endvidere at kompostbunken skal kunne ’ånde’. Sørg altså for tilstrækkelig ventilation og den rette fugtighed. Så vil blandingen blive omdannet til dækstrøelse som dine planter vil have godt af. Når du spreder det ud på jorden kan dine blomster og grøntsager tage for sig af den rigelige næring. At gøde sin have med kompost bærer lønnen i sig selv i form af et væld af skønne blomster til fryd for øjet og en høst af velsmagende afgrøder.