Livmoderen — dit allerførste, enestående hjem

DIT første hjem var et vidunderligt sted! Varmt og behageligt, godt forsynet med rigelig næring, og trygt og sikkert at være i.

Her tilbragte du flere måneder mens du voksede til. Pladsen blev mere og mere trang, og en skønne dag kunne du knap nok bevæge dig. På dette tidspunkt stod du sandsynligvis på hovedet! Pludselig blev du udsat for et vældigt tryk, som om alt omkring dig snørede sig sammen. Og så kom du brasende ud ad døren til dit hjem — ud til den kolde, støjende og blændende verden udenfor.

Du husker nok ikke noget af det. Ikke desto mindre kom du til verden takket være dette vidunderlige opholdssted — din mors livmoder. Den var perfekt indrettet med henblik på dig — med al den næring og de beskyttende foranstaltninger som et foster behøver under sin udvikling. Så hvorfor ikke i tankerne rejse tilbage og undersøge dit første, enestående hjem — livmoderen?

En varm velkomst venter dig

Dit liv begyndte sandsynligvis endnu før du var nået frem til dette dejlige hjem. En moden ægcelle fra din mor rejste ned gennem et rør der kaldes æggelederen. Imens var millioner af sædceller fra din far på vej op gennem det samme rør for at møde dette æg. Det lykkedes for én sædcelle at befrugte ægcellen, og det blev begyndelsen til dig.

Allerede på det tidspunkt var dit første hjem ved at blive gjort klar til at modtage dig. Livmoderen, eller uterus, som den kaldes på latin, havde forberedt sig på din ankomst, og dens væg var nu fuldstændig mættet med næringsstoffer. Slimhinden på livmodervæggens inderside er vokset til det dobbelte af sin normale tykkelse og har dannet et blødt, svampet lag.

Efter tre-fire dage passerede du indgangen til dit nye hjem. For dig — en cellehob på størrelse med et knappenålshoved, kaldet en blastocyst — har det måske virket som et hulrum med masser af plads. Men rummet er meget lille. Faktisk er livmoderen et hulorgan der er glat og lyserødt og af samme størrelse og form som en omvendt pære.

Dette skulle være dit hjem i de næste cirka 270 dage. Tilmed ville din mors krop på sin egen bekostning sørge for den næring du behøvede for at du kunne vokse og udvikle dig indtil fødselen. Der gik adskillige uger inden din mor blev klar over at du var derinde, og der gik yderligere tre til fire måneder inden andre kunne se det på hendes mave.

Efter et frit fald ned i livmoderhulen flød du omkring i tre dage. Endelig fæstnede du dig til livmodervæggen. Enzymer fra blastocysten gav sig til at fordøje celleoverfladen på livmoderslimhinden, kaldet endometrium. Derefter sank du ned og lejrede dig trygt i dette fløjlsbløde dyb. Hvis et æg ikke er blevet befrugtet og indplantet på livmoderens inderside vil den skille sig af med det i forbindelse med menstruationen.

Beskyttet mod afstødelse

Fantastiske processer blev nu sat i gang for at sikre dig et behageligt ophold. Først og fremmest havde du brug for at blive beskyttet mod din mors immunsystem. Forskere betragter det stadig som en gåde at din mors krop ikke opfattede dig som en fremmed, ubuden gæst og angreb dig. Normalt vil dette sindrige forsvarssystem træde i kraft ved det mindste tegn på et fremmedlegeme i kroppen. Men du voksede faktisk og blev til et fremmedlegeme af enorm størrelse, med en vægt på flere kilo. Hvorfor blev du ikke angrebet af immunsystemet?

Forskeren David Billington fra Bristol-universitetet forklarer: „Det væsentlige ligger i at der er en væg mellem moderen og fosteret. Denne væg forhindrer ret effektivt enhver forbindelse mellem moderen og fosteret.“ Den væg David Billington hentyder til er et lag af væv der kaldes trofoblasten, som omgiver fosteret. Denne barriere forhindrede al direkte kontakt mellem dig og din mor. Men det er en gåde at hendes immunforsvar ikke angreb trofoblasten som andet fremmed væv. Løsningen på dette kan måske også rumme forklaringen på at nogle graviditeter ender med abort. — Se rammen på side 16.

Fortsat næring

Prøv at forestille dig hvor umættelig din appetit må have været i disse tidlige stadier. I de første otte uger af dit liv øgede du din længde med omkring 240 gange og din vægt med en million gange af det du målte og vejede ved undfangelsen. Og din fødselsvægt var omkring 2,4 milliarder gange større. Samtidig måtte dit enestående hjem udvide sig som en ballon for stadig at kunne huse dig. Livmoderen vejer i dette stadium omkring 16 gange mere end før graviditeten, men kun få uger efter fødselen vil den svinde ind til næsten normal størrelse. I livets første trimester (tremåneders periode) blev din krops grundstruktur med organerne og nervesystemet gjort rede til yderligere udvikling.

Senere blev den vandfyldte amnionsæk dannet. Den virkede som en beskyttende og temperaturreguleret legestue hvor du kunne tumle og more dig i det andet trimester. Derved styrkede du de muskler du ville få brug for uden for den vægtløse tilstand i amnionsækken. Du sank adskillige mundfulde af væsken, sandsynligvis for at få næring. Væsken blev udskiftet for dig hver anden eller tredje time.

På blastocystens ydre overflade dannedes en pude af kompliceret væv som bliver kaldt moderkagen eller placenta (latin: flad kage). Lad os se på nogle af de opgaver den løste til gavn for dig.

Moderkagen fungerede som lunge, idet den varetog udvekslingen af ilt og kuldioxid mellem dig og din mor. Ligesom en lever behandlede den nogle af din mors blodlegemer for at udskille vigtige stoffer til dit brug, som for eksempel jern. Den fungerede som en nyre der filtrerede urinstof ud af dit blod og overførte det til din mors blodbane, hvor det så kunne udskilles gennem hendes nyrer. Ligesom tarmene, fordøjede moderkagen fødemolekylerne. Alle disse processer fandt sted gennem den 55 centimeter lange navlestreng.

Man havde engang den opfattelse at moderkagen var et uigennemtrængeligt sikkerhedssystem der ikke ville tillade noget skadeligt at passere fra moderen til barnet. Nu er man imidlertid blevet klar over at mange infektioner og skadelige stoffer sørgeligt nok kan bryde igennem dette sikkerhedssystem, for eksempel det berygtede medikament thalidomid. En sygdom som mæslinger udgør også en fare i bestemte stadier af graviditeten.

Adskillelsen mellem selve hjernen og blodstrømmen er heller ikke fuldt etableret på dette tidspunkt. Derfor er fosterets hjerne, som er under udvikling, særlig sårbar over for skadelige stoffer såsom cigaretrøg, alkohol, medikamenter og andre kemiske gifte. Undersøgelser har vist at alkohol har en ugunstig indvirkning på et ufødt barn. Har koffein, der er i stand til at trænge igennem moderkagen, indflydelse på spædbørns udvikling? Gavner vitamintilskud på nogen måde barnet mens det udvikler sig? Det er spørgsmål som man endnu ikke har tilstrækkelig viden til at kunne besvare.

Beskyttelsen af barnet må derfor begynde med at moderen undgår at indtage noget som helst stof som man véd kan skade fosteret. Samtidig vil en alsidig kost og passende motion, efter lægens anvisninger, være en stor hjælp til at fremme et godt helbred. Det vil samtidig skabe velvære hos både moderen og barnet.

Tid til at forlade hjemmet

Et godt stykke inde i det tredje trimester begyndte forberedelserne til din afrejse. Den stærke muskulatur i livmodervæggen indledte nogle uregelmæssige sammentræknings- og afspændingsøvelser, de såkaldte plukveer. Livmoderen blev derefter blødere og mere elastisk.

I stedet for at sige at ’barnet går i fødestilling’, er det mere korrekt at sige at det er hele livmoderen — med barnet indeni — der går i fødestilling. Dette skyldes at livmoderen trækker sig sammen som en cylinder og synker en smule ned, sådan at barnets hoved nu befinder sig i den skålformede bækkenbund.

Hvordan beslutningen blev truffet om at tiden var kommet da du skulle flytte ud, er der ingen der ved. Det kan være hormoner fra din mor eller fra din egen krop som gav signal til livmoderen om at sætte veerne i gang.

Det latinske udtryk for veer betyder ’arbejde’, og ’arbejde’ er et godt ord til at beskrive de tre faser som livmoderen derefter gik ind i. Først trak muskulaturen i livmodervæggen sig sammen mens livmoderhalsen og skeden udvidede sig som forberedelse til din fødsel. Det var formentlig på dette tidspunkt at vandsækken bristede.

Og så kom din mor ellers på arbejde. Hun måtte presse dit hoved ned igennem livmoderhalsen og skeden. Sammentrækningerne fortsatte og blev voldsommere og hyppigere indtil dit hoved endelig passerede gennem fødselskanalen. Resten af kroppen fulgte let med. I den sidste fase udstødte din mor moderkagen og resterne af navlestrengen. Det kaldes efterbyrden.

Dér var du så — forskrækket, kold og grædende. Uden tvivl har du begrædt din pludselige afrejse fra dit trygge hjem i de sidste ni måneder. Men hvor kan du være glad for at have livets gave og værdsætte omsorgen fra en kærlig Skaber — som sørgede for at du havde et dejligt hjem lige fra begyndelsen.

[Ramme på side 16]

Abort — en tragisk tvangsfjernelse

SELV den mest påpasselige mor kan blive ramt af en tragedie. Grundene til uønsket abort er vanskelige at fastslå, og debatten omkring dette emne er følelsesladet. Forskerne er ikke engang enige om hvor stor en procentdel af de befrugtede æg der ender deres dage ved spontan abort. I De Forenede Stater anslår man at mellem 10 og 20 procent af alle svangerskaber ender med abort.

Hvorfor udstøder livmoderen nogle gange det nye liv i stedet for at beskytte det? Grunden kan være at moderens immunsystem reagerer fjendtligt mod trofoblasten, går til angreb på den beskyttende væg og forårsager abort. Mange aborter kan også skyldes et såkaldt genetisk uheld der betyder at embryoet eller fosteret er så ødelagt at det ikke kan leve. Det kunne også skyldes en abnormitet i forplantningsprocessen: Et æg kan være trængt for tidligt ind i livmoderen, førend væggen har været klar til at modtage det; eller det kan være kommet ind så sent at livmoderslimhinden allerede er begyndt at blive afstødt. Måske kan en deformitet i en kvindes livmoder bevirke at hun er ude af stand til at bære et barn.

En undersøgelse af omkring 200 kvinder i Storbritannien (1990) antyder at ufrugtbarhed og abort kan have forbindelse med en hormonal ubalance. Koncentrationen af LH (luteiniseringshormonet) som udskilles fra hypofysen, stiger som regel på fjortendedagen af menstruationscyklusen, og bevirker at en moden ægcelle bryder gennem æggestokken og begynder sin rejse gennem æggelederen for om muligt at blive befrugtet. „Det britiske forskerhold fandt at der var en stor mængde af LH på et uheldigt tidspunkt, nemlig på ottendedagen i menstruationscyklusen, før ægløsningen,“ skriver The New York Times. For at bekræfte og tolke disse resultater er det nødvendigt at foretage flere undersøgelser.

[Illustrationer på side 15]

Et foster på 3 måneder

Et foster på 6 måneder

Et foster på 9 måneder