Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g92 22/4 s. 30
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1992
  • Lignende materiale
  • Hvordan møl narrer flagermus
    Vågn op! – 1970
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1992
  • “Jeres tøj er blevet mølædt”
    Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1991
Se mere
Vågn op! – 1992
g92 22/4 s. 30

Fra vore læsere

Kræftbehandling Jeg synes at stykket „Sammenligning mellem behandlingsformer“ i rubrikken „Vi betragter verden“ (22. september 1991) var temmelig vildledende. Det antydede at en alternativ kræftbehandling kan være lige så god som en hospitalsbehandling. Tanken i artiklen fra The New England Journal of Medicine, hvorfra De har hentet oplysningen, er imidlertid en helt anden.

A. R., dr.med., De Forenede Stater

Det vi skrev var rigtigt nok, men vi forsømte at nævne et af de vigtigste resultater af undersøgelsen, nemlig at alvorligt syge patienter som gennemgik traditionel behandling, efter sigende havde „betydelig større livskvalitet“ end de der modtog alternativ behandling. Som det fremgik af vort stykke har ingen af behandlingsformerne effektivt kunnet forlænge patienternes liv. Undersøgelsen viste at man i nogle tilfælde bør overveje helt at undlade behandling. Læserne bør også bemærke at ifølge forskerne kan disse resultater „ikke overføres til patienter med [kræft] i et mindre fremskredet stadium“. Forfatterne af artiklen konkluderer at visse alternative behandlingsmetoder „måske fortjener at blive undersøgt“ af forskerne. — RED.

Stævnerne i Østeuropa Artikelserien „Venner af gudgiven frihed fryder sig i Østeuropa“ var meget gribende. (22. december 1991) Det var næsten som om jeg kunne høre fryderåbene og klapsalverne fra vore kristne brødre der modtog de nye bibelske publikationer på deres eget sprog. Eftersom jeg ikke selv kunne overvære nogen af disse stævner, er jeg taknemmelig for at I bragte disse artikler, så vi får del i deres glæde og får større værdsættelse af den frihed vi nyder.

M. M., Italien

Flirten Jeg har læst artiklen „Unge spørger: Hvordan undgår jeg at blive offer for flirten?“ (8. december 1991) Den gik lige til hjertet, eftersom jeg har haft en oplevelse der minder om den i artiklen. En af underoverskrifterne hed „Gå ikke i fælden“. Det kan være svært at undgå, for man opdager måske først for sent at man har været offer for flirten. Men som artiklen siger, kan vi nok ikke undgå at få et par sår og skrammer på vejen til den sande kærlighed. Tak for sådanne værdifulde artikler.

S. C. S. M., Brasilien

Blodspørgsmålet Jeg er lige blevet færdig med at læse artiklen „Man skal aldrig sige aldrig!“ (22. september 1991) Og det er med tårer i øjnene at jeg skriver dette brev. Jeg lever i en religiøst delt husstand og har en lille datter. Selv om min mand ikke modstår min tro i øjeblikket, ville han gøre det hvis det kom dertil at lægerne mente vores datter behøvede en blodtransfusion. Artiklen fik mig til endnu klarere at indse behovet for at vi oplærer vore børn så de i en ung alder selv kan tage standpunkt for Bibelens principper.

L. W., De Forenede Stater

Uld og møl I artiklen „Den forunderlige uld“ (22. september 1991) skriver I: „Som bekendt elsker møl uld og lægger deres æg sådan at de nyudklækkede larver får masser at leve af.“ Men de fleste af de insekter man kalder møl ødelægger ikke uld eller andet stof! Den citerede udtalelse vil få folk til at tro at de alle sammen er skadelige og bør udryddes.

T. K., England

Artiklen opfordrede ikke til at man totalt udrydder alle de småinsekter der ofte betegnes som møl, men gav blot praktiske forslag til hvordan man undgår mølangreb. Interessant nok siges der i „Grzimek’s Animal Life Encyclopedia“ at klædemøl „ikke flyver ret meget. De fleste af de møl der flyver omkring i hjemmene tilhører harmløse arter.“ — RED.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del