Vil du gerne være millionær?

NÆSTEN alle vil svare ja på det spørgsmål. Og mange mener at man nemmest kan blive millionær ved at spille med i et lotteri eller ved at tippe.

Overalt i verden — fra Moskva til Madrid, fra Manila til Mexico City — ønsker staten at slå mønt af spilledillen og driver statslotterier med gevinster på helt op til 650 millioner kroner.

Nogle få bliver virkelig millionærer. For en indsats på 20 kroner blev en københavnsk lottospiller vinder af Danmarkshistoriens største spillegevinst. Den var på næsten 8,2 millioner kroner. En kvinde fra New York var imidlertid endnu heldigere. I Floridas statslotteri vandt hun over 350 millioner kroner — en af de største præmiesummer nogen sinde.

Men det er undtagelser. En mere typisk gennemsnitsspiller er den midaldrende spanske kontorist som har købt lodsedler hver uge i de sidste 30 år. Skønt han aldrig har vundet noget videre, tror han fuldt og fast på at det en dag vil ske. „Jeg forventer altid at vinde,“ siger han. En mand i Montreal, der havde brugt en hel ugeløn til at spille i et canadisk lotteri, gav nok udtryk for hvad mange spillefugle tænker, da han sagde: „Det er kun ved lodtrækninger som disse at den lille mand kan drømme om et bedre liv.“ For denne mand er det også kun blevet ved drømmen.

Lotterierne har kronede dage, men også en anden spilleform har vundet stærkt frem, nemlig spilleautomaterne. Skønt ’de enarmede tyveknægte’ ikke kan gøre én rig på et øjeblik, giver de spilleren mulighed for at vinde nogle småpenge eller spillemønter — hvilket er tilstrækkeligt. Og spilleautomater findes ikke kun i kasinoer. Med blinkende lys og iørefaldende lyde og pludselige kaskader af klirrende mønter gør de opmærksom på deres tilstedeværelse på mange caféer, barer, restauranter og hoteller.

Frances er en ældre enke som bor i New York. To til tre gange om ugen tager hun den to og en halv time lange bustur til Atlantic City i New Jersey. Ved ankomsten går hun ind i et af byens kasinoer og spiller på spilleautomaterne i seks timer eller mere før hun tager hjem igen. „Jeg ved ikke hvordan jeg skulle klare mig uden Atlantic City,“ bemærker hun. „Det er vores største fornøjelse, derfor gør vi det.“

For andre er spil andet og mere end blot fornøjelse, det er en flugt fra den daglige rutine eller et håbefuldt forsøg på at blive rig. I deres tilfælde er det en betydningsfuld — ja, næsten uundværlig — del af livet.

„Jeg er spiller fordi jeg godt kan lide at tage en chance,“ forklarer Luciano fra Córdoba i Spanien. „Det er ikke fordi jeg vil finde på undskyldninger for mig selv,“ tilføjer han, „men sagen er at jeg var deprimeret, og derfor begyndte jeg at spille bingo. Derefter gik jeg over til at spille hasard.“ Luciano fortæller at han føler sig storartet tilpas når han har lommen fuld af pengesedler til at spille med. En anden vanespiller, som mistede sit arbejde som direktør for et firma, blev spurgt om han nogen sinde havde tænkt sig at holde op med at spille. „Holde op?“ svarede han. „Det er umuligt. Det er det jeg lever og ånder for.“

Spillere er ikke en mindretalsgruppe selv om deres bevæggrunde er forskellige. Tre ud af fire amerikanere spiller i det mindste nu og da. I Spanien, et andet spillegalt land, er forholdet det samme. Ifølge Jyllands-Posten for 17. marts 1992 spiller danskerne årligt for 4 milliarder kroner. Det svarer til at hver dansker årligt spiller for 800 kroner. Der er altså tale om en storindustri. Kun få industriforetagender i verden har en årsomsætning der kan måle sig med lotteriernes samlede salg i 39 lande.

Hasardspillets magi er stærk. Men er det en harmløs fortryllelse eller rummer det skjulte farer? Et gammelt ordsprog advarer: „En mand der er trofast i sine gerninger får mange velsignelser, men den der har hastværk med at blive rig, forbliver ikke uskyldig.“ (Ordsprogene 28:20) Dette gælder også de der prøver at blive rige ved hjælp af spil.