Spillelidenskabens bitre pris

Bobby blev fundet død i en parkeret bil på en gade i den nordlige del af London. Han havde begået selvmord — kun 23 år gammel.

En ældre mand havde sovet på gaden i nogen tid før han opsøgte et forsorgscenter. Han var stærkt svækket eftersom han ikke havde spist i fire dage og heller ikke havde taget sin ordinerede hjertemedicin.

Emilio, fader til fem, var knuget af sorg. Hans kone og hans børn havde slået hånden af ham. De ville ikke engang tale med ham.

ET SELVMORD, en vagabond og en ensom far: tre triste skæbner, som ikke er ualmindelige i vore dages samfund. Hver af dem havde én ting tilfælles — de var spillenarkomaner.

Mange uforbederlige spillere nægter at indrømme at de har et problem, og familien dækker ofte over dem for ikke at tabe ansigt. Men hver dag må millioner af hjem verden over leve med den smerte og fortvivlelse denne nedbrydende lidenskab medfører.

Ingen ved hvor mange spillenarkomaner der er. Ifølge et forsigtigt skøn er der ti millioner vanespillere i De Forenede Stater. Dette tal er alarmerende højt og stiger overalt efterhånden som der bliver flere og flere spillemuligheder i de forskellige lande. Spillenarkomani er blevet beskrevet som „den hurtigst voksende form for narkomani“.

I begyndelsen ønsker mange blot at „prøve lykken“. Derefter bliver de hvirvlet ind i spillelidenskabens mareridt.

Når man mister kontrollen

Hvordan kan nogen der blot spiller i ny og næ gå hen og blive spillenarkomaner? Der er forskellige årsager, men af den ene eller den anden grund kommer nogle spillere til et punkt hvor de ikke kan leve uden at spille. (Se rammen side 7.) Nogle føler at det at spille giver dem den spænding som de mangler i tilværelsen. En spiller forklarer: „Jeg er egentlig ligeglad med om jeg vinder eller ej. Hvis jeg indgår et væddemål føler jeg at jeg er den mest betydningsfulde person i verden, især hvis jeg satser mere end de andre. Folk respekterer mig. Jeg føler mig meget opstemt!“

Andre begynder at spille fordi de er ensomme eller deprimerede. Ester, der har fire børn, var gift med en militærmand som ofte var væk hjemmefra. Hun følte sig ensom og begyndte at hænge ved spilleautomaterne. Inden længe spillede hun flere timer hver dag. Husholdningspengene var snart spillet bort og problemerne tårnede sig op. Hun prøvede at skjule problemet for sin mand og forsøgte desperat at låne penge i banken eller af andre for at tilfredsstille sin lidenskab, der kostede hende næsten 1300 kroner om dagen.

Nogle bliver også spillefugle fordi de har vundet en stor præmie. Robert Custer, en forsker med speciale i tvangsspilleri, forklarer: „Det er almindeligvis dem der vinder på et tidligt tidspunkt i deres spillekarriere der bliver grebet af spillelidenskaben.“ Derefter bliver de overmandet af ønsket om at vinde.

Overtroens underfundige snare

Mange spiller pr. intuition snarere end ud fra logiske overvejelser. Simpel sandsynlighedsberegning burde skræmme enhver vordende spiller langt væk. Chancen for at vinde puljen i et statslotteri i De Forenede Stater er 1 til 3.400.000. Til sammenligning er risikoen for at blive ramt af et lyn dobbelt så stor.

Hvem regner med at blive ramt af lynet? Kun den uforbederlige pessimist. Men næsten alle der spiller på en lodseddel drømmer om at vinde. Det er ganske vist mere tiltalende at vinde i lotteriet, men at håbe på det grænser næsten til ren overtro. Spillerne vælger deres „lykkenumre“ og tror at de kan vinde selv om de har alle odds imod sig. — Se rammen side 8.

Claudio Alsina, en spansk matematiker, har påpeget at hvis kasinoer og lotterier brugte bogstaver i stedet for tal, ville chancerne for at vinde være nøjagtig de samme, men fortryllelsen — og mange lotterispillere — ville forsvinde. Talfascinationen er stærk. Tal som 9, 7, 6 og 0 er favoritnumre hos nogle, mens andre vælger deres „lykketal“ ud fra deres fødselsdag eller horoskop. Og atter andre vælger tal ud fra en eller anden mærkelig oplevelse de har haft.

En dag fik en mand en ubehagelig overraskelse da han nærmede sig kasinoet i Monte Carlo. En due fløj hen over ham og tilsvinede hans hat. Samme dag vandt han næsten 100.000 kroner. I den overbevisning at dueklatter var et godt varsel gik han fra den dag aldrig ind i kasinoet uden først at have spankuleret rundt foran kasinoet i håb om at modtage et „tegn fra himmelen“. Overtro forleder mange spillere til at tro at en vinderperiode aldrig vil få ende. Men dette fører ofte til en ubarmhjertig besættelse som styrer dem og til sidst fortærer dem.

Kærlighed til penge

Folk spiller for pengenes skyld og går ofte efter de store summer. Men i tilfældet med spillenarkomanen er der tale om en særlig fortryllelse ved gevinstpengene. Robert Custer siger at i spillerens øjne betyder penge ’indflydelse, venskab og medicin’. Hvorfor betyder penge så meget for spilleren?

I spillerkredse beundrer folk den store vinder og den der slår om sig med penge. De ønsker at være i nærheden af ham. At spilleren har vundet fortæller ham at han er betydningsfuld, at han er smart. Pengene får ham også til at glemme sine problemer, de hjælper ham til at slappe af og sætter ham i godt humør. Sagt med forskeren Jay Livingstons ord, sætter lidenskabelige spillere „følelsesmæssigt set alt på ét bræt — på pengene“. Det er en tragisk fejltagelse.

Når sæbeboblen brister og spilleren taber igen og igen, får pengene endnu større betydning. Han ønsker nu desperat at vinde det tabte tilbage. Hvordan kan han skrabe tilstrækkeligt med penge sammen til at betale sine kreditorer, og til igen at spille og genoptage vinderperioden? Inden længe udvikler hans liv sig til en konstant søgen efter likvider.

Sådan former livet sig for millioner af spillere. Sammenlagt tabte danske kasinogæster en kvart milliard kroner i 1991. Og spillerne er af begge køn, kommer fra alle aldersklasser og fra alle samfundslag. Alle er i farezonen. Det fremgår af den seneste bølge af spillelidenskab blandt teenagere og husmødre.

Spillesyge teenagere og husmødre

Teenagere er et let bytte for de fascinerende spilleautomater eller andre former for hasardspil som stiller dem lettjente penge i udsigt. En undersøgelse foretaget i en engelsk by afslørede at 4 ud af 5 14-årige regelmæssigt spillede på spilleautomater og at de fleste var begyndt i 9-årsalderen. Nogle pjækker fra skolen for at spille. En undersøgelse på en amerikansk highschool afslørede at 6 procent af eleverne „viste tegn på ’patologisk spillemani’“.

Manuel Melgarejo, som er præsident for en selvhjælpsgruppe der består af forhenværende spillere i Madrid i Spanien, forklarer til Vågn op! at en letpåvirkelig teenager kan bide på krogen allerede efter at have vundet én stor jackpot i en spilleautomat. På et øjeblik er spillet blevet et tidsfordriv og en lidenskab. Inden længe begynder den unge spillenarkoman at sælge familiens arvestykker eller at stjæle fra familien. Måske giver han sig endda af med smårapserier eller prostitution for at finansiere sin last.

Eksperterne har også registreret en betydelig stigning i antallet af husmødre som spiller. I De Forenede Stater udgør kvinder for eksempel nu omkring 30 procent af alle spillenarkomaner, men det anslås at dette tal vil stige til 50 procent inden årtusindskiftet.

María, der er lønmodtager og har to piger, er karakteristisk for mange af de husmødre som spiller. I de sidste syv år har hun brugt over 220.000 kroner — fortrinsvis husholdningspenge — på bingo og spilleautomater. „Pengene er tabt for bestandig,“ sukker hun. „Jeg længes efter den dag da jeg kan gå ind på en café med 50 dollars i pungen og have styrke til at bruge dem på mine børn [i stedet for at putte dem i spilleautomaten].“

Drømme der bliver til mareridt

Spillelidenskab bygger på drømme. For nogle spillere er drømmene om rigdom kortvarige, men for spillenarkomanen bliver de en besættelse, en besættelse som ubønhørligt skubber ham ud mod bankerot, fængsel og endog død.

Spil giver løfte om at kunne opfylde legitime behov — behovet for behageligt tidsfordriv, lidt spænding, lidt ekstra penge eller en flugt fra hverdagens bekymringer — men den skjulte pris er uhyrlig, hvilket mangen en spiller med smerte har måttet sande. Kan disse behov tilfredsstilles på anden måde?

[Ramme på side 7]

Portræt af en spillenarkoman

SPILLEREN bliver ved med at spille uanset hvor meget han taber. Og hvis han vinder, spiller han gevinsten op. Han hævder at kunne holde op når som helst, men kan ikke gå rundt med penge på lommen i længere tid uden at spille på et eller andet. Han har en sygelig trang til at spille.

Han stifter ustandselig gæld. Når han ikke er i stand til at betale sine kreditorer, låner han flere penge for at betale den mest presserende gæld og for at kunne fortsætte med at spille. Før eller siden griber han til uærlige metoder. Han spiller måske endda for sin arbejdsgivers penge. Som regel ender det med at han bliver afskediget.

Alt, også hans kone og børn, bliver offer for hans spillemani. Hans last fører til ægteskabelige bryderier og måske til sidst til separation eller skilsmisse.

På grund af intens skyldfølelse bliver han mere og mere indadvendt. Han har svært ved at komme ud af det med andre mennesker. Han bliver ramt af svær depression og forsøger måske at begå selvmord, idet han ikke ser nogen anden vej ud af sin knibe.

[Ramme på side 8]

Manden som sprængte banken i Monte Carlo

ENGLÆNDEREN Charles Wells besøgte i juli 1891 kasinoet i Monte Carlo. På blot få dage fik han ti tusind franc til at yngle og blive til en million, og forbavsende nok gentog han sin succes fire måneder senere. Mange andre spillere forsøgte at finde ud af hans „system“, men uden held. Wells holdt hele tiden på at han ikke havde noget system. Det følgende år tabte han faktisk alle sine penge og døde uden at eje noget som helst. Men episoden gav kasinoet stor publicity. Det vandt et internationalt ry som det aldrig siden har mistet.

Monte Carlo-myten

Mange spillere tror at en spilleautomat eller et roulettehjul kan huske. Når der et stykke tid er fremkommet en bestemt række af tal, tror spilleren derfor at rouletten vil fortsætte med at standse på tal der passer ind i talrækken. Nogle tager for givet at hvis en spilleautomat ikke har givet jackpot et stykke tid, vil den snart gøre det. Sådanne fejlslutninger kaldes for Monte Carlo-myten.

Både roulettehjulet og jackpotmekanismen i spilleautomaten er helt og holdent styret af tilfældigheder. Hvad der er sket tidligere er derfor fuldstændig irrelevant. Om disse hasardspil påpeger The New Encyclopædia Britannica at „der i hvert spil er samme chance for at få et givet resultat som i alle de andre“. Så oddsene for at vinde er nøjagtig de samme hver gang. Monte Carlo-myten har ruineret mangen en spiller og fyldt kasinoernes pengetanke.