Den alsidige oliepalme

Af Vågn op!-​korrespondent i Nigeria

TROMMELYDEN fra ekwe’en blev kraftigere og kraftigere. Denne lyd forvandlede landsbyens ellers rolige, afslappede tempo og fyldte byen med en vældig aktivitet. Året var 1937, og oliepalmehøsten tog nu sin begyndelse i Iboland i det østlige Nigeria.

Landsbyhøvdingen havde to dage forinden fortalt folket at de skulle begynde at forberede høsten, da han havde fået at vide at de modne frugter var begyndt at falde ned fra palmerne i de vilde plantager. Arbejderne blev organiseret, macheterne slebet og klatreselerne repareret. Disse seler, der bestod af en enkel ring af træ forsynet med reb, understøttede klatrerne når de i små ryk bevægede sig op ad træstammerne.

Oliepalmehøsten

Matthew, der var 12 år, var ivrig efter at komme i gang. Han havde øvet sig i at bruge selen. De foregående år havde han hjulpet kvinderne med at samle de afskårne grene sammen, men nu havde hans far givet ham lov til at klatre i de lave træer. Han blev betalt for hver frugtklase han skar ned. Men hans højeste ønske var at blive en rigtig klatrer, et ønske han delte med alle de andre drenge i landsbyen.

Ved trommelyden løb Matthew, hans far og de andre klatrere ud af landsbyen. Det var ikke kun et spørgsmål om at høste frugten, men også en dyst mellem de erfarne klatrere. De ville få mulighed for at vise deres klatrefærdighed når de skulle klatre op ad træstammer der var 9 meter høje og derfra op til toppen af brede, fjerlignende palmeblade der øgede træets højde med 5 meter.

Alt lige fra sæbe til vin

’Hvad særligt er der ved palmetræerne?’ tænker du måske. Jo, der er tale om alsidige nytteplanter. Den næste morgen blev palmefrugterne, der er på størrelse med oliven, klasevis skilt fra stænglerne. Disse kaliumholdige stængler blev derefter forarbejdet til sæbe. Det meste af frugten blev solgt til eksport og den resterende del forarbejdet i landsbyen.

Matthew havde tit set sin mor koge frugten for at blødgøre den fiberholdige pulp der dækker de hårde nødder. Det satte hende i stand til med hånden at klemme olien ud af de bløde fibre. Derefter tog hun nogle sten og knækkede nødderne for at komme ind til kernerne, hvoraf hun udvandt palmekerneolie. Olien brugte hun i madlavningen, som salve og som lampeolie. De hårde skaller blev brugt til brændsel.

Matthew kunne også have fortalt os at palmebladene blev anvendt som tagbeklædning. Han kunne have vist at den måtte han lå på var lavet af palmeblade, og at fibrene fra bladstænglerne kunne snoes til reb og flettes til kurve eller fiskeruser. Ud over dette var det almindeligt at et hegn af palmeblade blev brugt til at beskytte urtehaverne mod dyr. Yamsrankerne voksede på simple rammer der var lavet af palmebladstængler. Og fejekostene var lavet af bladribbe fra palmebladene.

Det var ikke uden grund at landsbyens ældste nøje fulgte med i nedskæringen af palmebladene. En hensynsløs nedskæring kunne ødelægge træets ydeevne eller forårsage at det gik ud. Derfor var væverfugle ikke velkomne. De hentede materialer fra palmebladene til at væve deres reder af, hvorved mange træer døde.

Selv et væltet træ tjente et formål. Svampe voksede frem på den rådne træstamme. Stammen var også hjemsted for de store billelarver der var et velsmagende og nærende måltid når de blev stegt i palmeolie. Saften blev tappet fra stængelen på han-palmeblomsten og det gav mange liter palmevin. Saft der lige er tappet fra et væltet eller et levende træ er en forfriskende drik. Ofte blev den brugt til at lave eddike af samt kai-kai (ogogoro), som er en stærk alkoholisk drik der smager som gin.

Den moderne udvikling

Der er sket meget siden 1937. Folk der før tjente til deres skolegang ved at handle med palmeolie, er nu flyttet ind til større byer. Og den glade tid hvor palmerne blev høstet hører fortiden til.

Store landbrug benytter i dag moderne metoder til at dyrke forbedrede sorter af palmetræet. Disse nye sorter er mere modstandsdygtige over for sygdomme, bliver hurtigere fuldt udviklede, giver et større udbytte og frembringer frugt som man næsten kan nå fra jorden. Det gør det meget lettere at høste. Behovet for at klatre er minimalt, og ofte er det slet ikke nødvendigt da man benytter specielle knive og kroge til at høste de højere træer med. Men selv om de nye metoder er produktive er de ikke forbundet med den charme eller spænding der før kendetegnede høsttiden.

Forarbejdningen er også blevet forbedret. Under bearbejdningen knuses nødderne fra palmerne let med store maskiner. Affaldet fra kernerne bruges til palmekernekager, der er en vigtig ingrediens i kvægfoder. De forskellige kvaliteter af olien bruges til henholdsvis spiselige produkter (margarine, konfekture og is) og ikkespiselige produkter (vaskemidler, lys, parfume, kosmetik og endda smøremidler til industrien). Desuden bruges eddikesyren fra lagret palmevin i gummi-industrien som et koaguleringsmiddel.

Matthew har hilst alle disse nye fremskridt der er sket siden han for årtier siden var en lille dreng i Igboland, velkommen. I mellemtiden har han dog lært noget nyt om palmetræet. Efter at have studeret Bibelen med Jehovas Vidner har han lært at Gud for lang tid siden sagde: „Lad jorden få græs til at gro frem, planter der bærer frø, frugttræer der bærer frugt med frøene indeni, efter deres arter — på jorden.“ (1 Mosebog 1:11) Nu da Matthew ved hvem der er ophav til palmetræet, beundrer og værdsætter han ikke blot dette attraktive træ, men priser Jehova Gud der har skabt den alsidige oliepalme.

[Illustration på side 20]

Et af palmetræerne høstes

[Kildeangivelse]

Peter Buckley/Photo Researchers