Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g92 8/7 s. 31
  • De kalder det „death metal“-musik

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • De kalder det „death metal“-musik
  • Vågn op! – 1992
  • Lignende materiale
  • Harmløs underholdning eller mental gift?
    Vågn op! – 1993
  • Satanismens lakajer — narkotika og heavy metal-musik
    Vågn op! – 1994
  • Pas på nedbrydende musik!
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1993
  • Kan jeg virkelig tage skade af musik?
    Vågn op! – 1993
Se mere
Vågn op! – 1992
g92 8/7 s. 31

De kalder det „death metal“-musik

EN UNG MAND med langt hår og et vildt udtryk i øjnene står foran en stor fanskare der hujer og råber. Han tager en spand fyldt med dyreblod og indvolde og kaster indholdet ud over de første par rækker. Hans fans morer sig med at smøre sig ind i blodet og smide indvolde efter hinanden. Ifølge Florida-avisen St. Petersburg Times fandt dette sted ved en rockkoncert. Det optrædende band hedder Deicide, der betyder ’drab på en gud’. Denne form for musik kaldes „death metal“, og er sikkert den mest yderliggående gren af heavy metal-musikken. Death metal har vundet stor popularitet, både i Florida og på internationalt plan, især siden gruppen Death fik succes med albummet Scream Bloody Gore.

Frontfiguren i gruppen Deicide er en erklæret satanist. Han hævder at han har hadet Gud lige siden han ved en bilulykke pådrog sig et J-formet ar, som han er sikker på står for Jesus eller Jehova. Han siger at han hører stemmer som opfordrer ham til at begå selvmord, og han har brændemærket sig selv i panden med et satanistisk tegn.

Selv de mere ordinære heavy metal-grupper udsender budskaber med samme groteske indhold. Tidsskriftet Time har skrevet at salget af to plader med heavy metal-gruppen Guns N’ Roses oversteg 1,5 millioner eksemplarer på tre dage. Dette på trods af at pladerne viderefører hvad Time kalder gruppens „uforsonlige mandschauvinisme og de direkte voldelige tekster“ og „deres strejftog gennem fremmedhad og sadomasochisme.“ De forherliger også oralsex, mord og en overvældende brug af bandeord. Adskillige butikskæder har nægtet at forhandle deres plader.

Heavy metal, såvel som en del af rap-musikken, har på det seneste været udsat for mere og mere kritik. Denne kritik kommer ikke kun fra religiøse fundamentalister og ultrakonservative politiske grupper. Den kommer også fra Den Amerikanske Lægeforening (AMA) og Det Amerikanske Akademi for Pædiatri, som har gjort opmærksom på den skjulte fare ved de budskaber som kommer fra begge former for musik. Ifølge tidsskriftet American Health, har AMA udtalt: „De budskaber som visse former for rockmusik udsender, kan udgøre en reel trussel mod det fysiske og følelsesmæssige velbefindende, især hos sårbare børn og unge.“

Er disse former for musik virkelig skadelige? Betragt engang de seks temaer som er fremherskende inden for rap og heavy metal, og som AMA anser for at være farlige: misbrug af stoffer og alkohol, selvmord, vold, satandyrkelse, seksuelt misbrug og racisme. Kan sådanne emner være opbyggende? — Jævnfør Ordsprogene 6:27, 28; Filipperne 4:8.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del