Harmløs underholdning eller mental gift?

Ved en rockkoncert anbragte en af musikerne en kvinde i en kasse og begyndte derefter at hugge den i stykker med en økse. En stråle med noget der lignede blod sprøjtede op i musikerens mund, hvorefter han spyttede det ud på publikum.

I 1984 skød en 19-årig dreng sig selv. Hans forældre hævdede at hans selvmord skyldtes at han havde lyttet til en rocksang med titlen „Suicide Solution“ (Selvmord som løsning).

Et tidsskrift for unge har beskrevet en gruppes perverse seksuelle handlinger i deres omklædningsrum samt i studiet under musikoptagelserne. Et rockalbum havde et billede af de mandlige og kvindelige kønsorganer på sit cover.

VOLD, selvmord og sadistisk sex er nogle af de nedbrydende temaer der går igen i rocksange, musikvideoer og ved koncerter. Når der opstår debat om disse fordærvende programmer og det endda kommer til retssager, forsøger kunstnere og musikproducenter at retfærdiggøre sig selv. Om en obskøn illustration hedder det for eksempel at den skal skildre „det mentale fordærv i det amerikanske samfund og hvordan det til sidst vil ødelægge os“. På samme måde hævdes det at ord som i noget musik tydeligvis hentyder til det mandlige kønsorgan (for eksempel pistol eller kniv) blot skal forstås bogstaveligt.

Kunstnere og musikproducenter undgår måske at blive straffet, men bliver folk narret? Hvad med dig? Kan man benægte at vold, sex og okkultisme er vigtige ingredienser i hård rock?

Heavy metal- og rap-musik

Der har i årenes løb udviklet sig mange rockgenrer. To af dem, heavy metal- og rap-musik, er på det seneste blevet voldsomt kritiseret for at være chokerende uanstændige.

Heavy metal er kraftigt forstærket elektronisk musik med en hårdtslående rytme. Ifølge tidsskriftet Time „spiller heavy metal-musikere på fantasierne hos et publikum af overvejende hvide unge mænd der føler sig fremmedgjorte, idet musikerne skildrer sig selv som desillusionerede outsidere der har vendt en fordærvet civilisation ryggen“. Meget af heavy metal-musikken har til hensigt at chokere. Nogle af sangteksterne er så sjofle at de ikke lader sig gengive. Et lægetidsskrift i Texas gør opmærksom på at mange af sangene i heavy metal lovpriser „et forskruet forhold til sex, vold, had og okkultisme“.

Et andet problem er den vold der knytter sig til heavy metal-musik. Da en koncert blev stoppet fordi sangeren fik et ildebefindende, gik publikum amok og satte endog ild til scenen. Ved en anden koncert blev tre unge mast til døde da tusinder af fans bevægede sig frem mod scenen, slog dem der stod forrest ned og derefter trampede hen over dem.

I rap-musik, der i USA også kaldes hip-hop-musik, fremsiger en eller flere sangere teksten i takt til rytmisk baggrundsmusik, der ofte frembringes ved en computerteknik kaldet sampling. De fleste rap-musikere er sorte, men publikummet består af både sorte og hvide. Nogle få af sangenes budskaber er positive, og fordømmer for eksempel børnemisbrug og stofmisbrug. Men det meste rap-musik handler om oprør mod myndighed, vold, kvindehad og racisme. Mange numre er vulgære og beskriver kønslivet i sjofle vendinger.

Nogle rap-koncerter har været rene voldsorgier. Ved én koncert angreb 300 bandemedlemmer publikum, som slog igen med metalstole indtil politiet kom til og afbrød koncerten. Femogfyrre personer blev såret.

Sidste år opfordrede Politimesterforeningen i staten New York til at man boykottede alle firmaer ejet af Time Warner indtil firmaet havde trukket rap-sangen „Cop Killer“ (Politimorder) tilbage fra butikkerne. Formanden for foreningen, Peter Kehoe, sagde: „Denne indspilning er fyldt med had og opfordrer til og forherliger drab på politifolk. Denne sang vil føre til drab på politifolk.“ Det endte med at sangen blev taget ud af handelen.

Har musikken nogen virkning?

Når musikere synger om ondskab eller ligefrem udfører frastødende handlinger på scenen, hvilken virkning har det da på tilhørerne? Her er nogle iagttagelser og erfaringer.

Dr. Carl Taylor, professor i strafferet ved Michigan State University, mener at rockstjerner „fremmer en bestemt livsstil. . . . Musikerne påvirker i høj grad de unge.“

En dreng der overlevede et selvmordsforsøg, sagde at musikken fik ham og hans ven (som døde ved selvmord) til at tro at „døden var løsningen på livets problemer“.

I 1988 slog tre teenagere en ven ihjel „for sjov“. En af dem hævdede at dødsfascinationen begyndte med heavy metal-musikken.

Efter en rap-koncert tog nogle teenagere rundt og smadrede vinduer. En politiembedsmand fra Pittsburgh i Pennsylvanien, har sagt: „Jeg er ikke det mindste i tvivl om at rap-musik avler vold.“

En undersøgelse af satankulter blandt unge viser at mange af dem der giver sig af med satandyrkelse, tager stoffer og lytter til heavy metal, som forherliger stofmisbrug og tilskynder til kønslig umoralitet. Derfor søger letpåvirkelige unge til satankulterne.

Når unge ender i stofmisbrug eller kriminalitet eller begår selvmord, skyldes det naturligvis ikke kun den musik de lytter til. Familielivets sammenbrud og den almindelige håbløshed i samfundet spiller også en væsentlig rolle. Men musikken kan udgøre den katalysator der får nogle unge til at gøre noget som de ellers ikke ville drømme om at gøre. Behøver mennesker der allerede er blevet nedslåede på grund af livets problemer at lytte til musik som fremkalder destruktive tilbøjeligheder hos dem?

Dårlig musik kan rent faktisk virke som mental gift på dem der lytter til den. Husk at budskaberne i en sådan musik slår stærkere igennem fordi de kommer fra stjerner der betragtes som helte og ligefrem tilbedes af deres fans.

Hvad med dig?

Hvilken musik lytter du til? Måske er du allerede forsigtig med hvilken musik du vælger. På den anden side kan det også godt være at du lytter til musik der er nedbrydende eller af tvivlsom karakter. Har det påvirket dig i negativ retning? Selv om du måske ikke har ændret adfærd, kan du så helt ærligt sige at det ikke har påvirket din indstilling? Hvis man den ene gang efter den anden lytter til fordærvende musik, kan man få den holdning at det forkerte ikke er så slemt endda.

Lyt engang til hvad en ung kristen der plejede at høre heavy metal- og rap-musik, har at fortælle. Han blev ikke drevet til at begå mord, selvmord eller at tilbede Djævelen. Men læg mærke til hvordan det påvirkede hans indstilling. Han siger: „Musikken var meget rå. Selv om jeg udadtil opførte mig pænt og ordentligt, gav jeg inderst inde rum for de mest nedværdigende og voldelige tendenser. . . . Jeg levede i en fantasiverden af had. Der gik ikke en dag uden at jeg alvorligt overvejede at begå selvmord.“ Han besluttede at lægge sine musikvaner totalt om. Derefter fik han en langt bedre indstilling.

De der forsvarer fordærvende musik prøver at retfærdiggøre eller bagatellisere rockmusikkens dystre sider. Men hvilken slutning må man drage? Kan man lukke øjne og ører for at musikken er meget nedbrydende? Kan man overvære koncerter som de føromtalte uden at frygte for sin sikkerhed? Og hvad med den sammenhæng der er mellem den slags musik og musikeres og publikums dårlige opførsel?

Hvis du ønsker at bevare et godt helbred vil du sikkert gå uden om mad der er usund, selv om den smager godt. Nedbrydende musik, uanset om det er rock eller en anden genre, udgør en trussel mod din mentale sundhed. Hvorfor udsætte sig for underholdning der forgifter sindet? Men hvordan kan man da få en sund og afbalanceret holdning til musik? Det vil vi komme ind på i den følgende artikel.

[Ramme/illustration på side 6]

Hvad er djævletilbedelse?

Djævletilbedelse, som nogle heavy metal-tekster opfordrer til, er ikke den rene spøg. Texas Medicine/The Journal forklarer at denne tilbedelse kan give sig udslag i alt lige fra „udførelse af uskadelige ritualer til indtagelse af blod, selvlemlæstelse og dyreofringer“. Sataniske kulter ’sværger Djævelen troskab. De udfører bestemte ritualer for at hente kraft fra Satan. . . . Den totale valgfriheds dogme indebærer at man gør hvad man har lyst til uden tanke for Gud, uden skyldfølelse, og uden samvittighedskvaler.’ Som følge heraf er der nogle som begår kriminelle handlinger uden at føle den mindste skam over det.

[Illustration på side 5]

Du ville ikke fylde din mave med affald. Hvorfor så fylde sindet med det?

[Illustration på side 7]

Ville du føle dig tryg ved at overvære en sådan koncert?