Hvorfor er Afrika særlig hårdt ramt?

JACOB på 42 år er en syg mand. Han har AIDS, og han har også smittet sin hustru. „Min kone ved at hun har fået det fra mig,“ siger Jacob.

Hvordan har Jacob pådraget sig det dødbringende virus? Han forklarer: „Jeg boede alene i Harare og kørte lastbil fra Zambia gennem Zimbabwe til Botswana og Swaziland. Min kone boede med vores børn i Manicaland [i Zimbabwe]. Og vi chauffører foretog os nogle ting som vi skulle have været mere forsigtige med.“

Promiskuitetens forbandelse

I dag er promiskuitet den største enkeltårsag til spredning af AIDS i Afrika. Ifølge AIDS-forsker Dawn Mokhobo er „de seksuelle normer stort set brudt sammen“. Bladet African Affairs siger at „man i Afrika syd for Sahara er meget interesseret i at få børn men har minimal interesse for ægteskabet. Sex uden for ægteskab bliver ikke fordømt særlig hårdt, heller ikke hvis det fører til graviditet.“ Ifølge Nature spredes smitten typisk gennem prostituerede. Der siges: „Kvindelige prostituerede smitter monogame kvinder gennem kontakt med disses promiskuøse ægtemænd.“

Men ikke mange er villige til at ændre adfærd. Panos Document om AIDS i Afrika indeholder følgende beretning fra en læge i Zaire: „Efter at jeg havde taget blodprøver i et landområde sammen med nogle lægekolleger fra Zaire, gik disse ud med nogle af de lokale piger. De gik i seng med dem, og kun én brugte kondom.“ Da han spurgte om de ikke kendte risikoen, „grinede de og sagde at man da ikke kan holde op med at leve blot fordi man risikerer at pådrage sig en sygdom“. Ja, mange betragter det at dyrke løse seksuelle forbindelser som at „leve“ — som sjov og underholdning.

Som i mange andre dele af verden er det især unge der lever i promiskuitet. En nylig undersøgelse foretaget blandt 377 unge i Sydafrika har vist at mere end 75 procent af dem har haft et seksuelt forhold. En missionær i den sydlige del af Centralafrika siger at det er „få piger i 15-årsalderen som endnu ikke er blevet gravide“. Han tilføjer: „Når man ser en ung, ugift pige, tænker man ved sig selv at til næste år ved denne tid vil hun være gravid.“ Men også andre faktorer i Afrika har bidraget til spredningen af AIDS.

Splittede familier

„Så længe mange mænd i tyverne og trediverne er tvunget til at arbejde langt borte fra deres hustruer og familier — uanset om det er på byernes fabrikker, i miner, på plantager eller på landevejen — vil AIDS fortsat spredes med uformindsket fart,“ siger tidsskriftet Africa South. Afrikanske immigranter lever et hårdt liv. De er adskilt fra deres koner og familier og kæmper for at finde bolig og arbejde i byerne. Ifølge tidsskriftet African Affairs føler immigranten sig „frustreret og utilstrækkelig“ på grund af det hårde pres der hviler på ham, idet han både skal forsørge sig selv og familien derhjemme. Tidsskriftet tilføjer at dette ofte bevirker at han „fuldstændig svigter sit ansvar“.

Man har især peget på lastvognsruterne som smitteveje for AIDS. Som en lastbilchauffør siger: „Jeg må sørge for at jeg, uanset hvor jeg tager hen, har en veninde til at tage sig af mig.“ Et typisk arnested for AIDS er et boligområde i et østafrikansk slumkvarter med 600 prostituerede. Mange af kunderne er lastvognschauffører som kommer i deres „kaffepause“. Over 80 procent af de prostituerede er HIV-positive. Bagefter fortsætter de smittede lastvognschauffører indtil de igen har kaffepause, og vender til sidst hjem — alt imens de spreder den dødelige smitte de er bærere af.

Desuden kan der peges på borgerkrigene og de politiske stridigheder, som skaber en milliontallig flygtningestrøm. „I områder med politisk krise og borgerkrig,“ bemærker AIDS-ekspert Alan Whiteside, „nedbrydes de almindelige sociale normer . . . Flygtninge der flytter fra sted til sted kan udgøre en smittekilde idet de sandsynligvis har adskillige seksualpartnere.“

Medicinsk tragedie

Det kapitalhungrende Afrika har ikke ressourcer til at bekæmpe sine sundhedsproblemer. „I mange afrikanske lande er det årlige sundhedsbudget pr. indbygger mindre end prisen for én HIV-test,“ forklares der i brochuren Understanding & Preventing AIDS. Keith Edelston, forfatter til bogen AIDS — Countdown to Doomsday forklarer at der „ofte ikke engang er sæbe til at rense udstyr, eller almindeligt husholdningsmiddel til at gøre rent hvor noget er spildt“.

At man i nogle afrikanske lande bruger den samme sprøjte til mange patienter har fået Edelston til at advare: „Pas på med indsprøjtninger . . . i Afrika . . . Kræv at få en ny sprøjte og nål, taget fra en steril indpakning mens du ser på.“

Risikoen for at blive smittet ved et uheld har fået lægestaben til at svinde ind. To læger som var tilknyttet et sydafrikansk hospital og som kom til at stikke sig selv under behandling af AIDS-patienter, blev begge smittet og døde. Som følge heraf tog seks udenlandske læger deres afsked fra hospitalet.

Under disse omstændigheder kan det ikke undre at mange har taget en af de hyppigste smitteveje for AIDS — blodtransfusion — op til fornyet overvejelse. „En af de måder hvorpå AIDS oftest bliver spredt, er gennem inficeret blod,“ siger South African Medical Journal, og tilføjer at der „praktisk talt ikke finder screening sted i Centralafrika, hvor mindst 60% af donorblodet er inficeret“.

Afrika, som i forvejen har nok at slås med, bliver altså påført yderligere lidelser. Noget af det mest tragiske ved AIDS-svøben er følgerne for kvinder og børn.

Uskyldige ofre

Lucy er et af AIDS-sygdommens uskyldige ofre. Hun blev smittet af sin promiskuøse mand. Nu hvor hun som 23-årig er enke, er hendes følelser delte. „Jeg forsøger stadig at finde ud af om jeg skal elske hans minde eller hade ham fordi han har smittet mig,“ siger hun. Lucys modstridende følelser vidner om hvilken intens smerte og lidelse AIDS påfører uskyldige ofre.

„Skønt lige så mange mænd som kvinder i ulandene rammes af HIV,“ siger tidsskriftet The World Today, „er konsekvenserne forholdsmæssigt større for kvinderne.“ Dette gælder især i Afrika, hvor kvinder — der står meget svagere på grund af analfabetisme, fattigdom og mændenes fravær — må lide i stilhed.

Men det mest tragiske ved AIDS er dog dens følger for børn. UNICEF (FN’s børnefond) anslår at 2,9 millioner kvinder i Afrika vil dø af AIDS i dette årti, og at op mod 5,5 millioner børn vil blive forældreløse. Fra et land hvor mindst 40.000 børn er blevet forældreløse på grund af AIDS, har en talsmand udtalt at „der er hele landsbyer . . . hvor der kun er børn tilbage“.

Et typisk syn er de smittede mødre med deres smittede børn. South African Medical Journal forklarer at „et spørgsmål som ofte stilles af en mor til et HIV-positivt barn er: ’Hvem vil dø først?’“

Intet under at mange kvinder er bange for at få AIDS. Den zambiske læge M. Phiri siger: „Kvinderne kommer her og spørger om de kan beskytte sig imod denne sygdom . . . De frygter for at deres partner, deres mand, ikke er lige så trofast som de selv. Det gør dem bekymrede.“

Hvad kan en gift person gøre hvis han eller hun opdager at ægtefællen har været utro? Hvis man vælger at tilgive og slå en streg over miseren, bør den skyldige part gå med til at blive testet for HIV-virus. (Jævnfør Mattæus 19:9; Første Korintherbrev 7:1-5.) Indtil resultaterne kendes vil ægtefællerne måske vælge at afholde sig fra kønsligt samkvem eller i det mindste beskytte sig.

I betragtning af AIDS-sygdommens lange inkubationstid bør unge mennesker tænke sig om inden de gifter sig med en der har en umoralsk fortid, selv hvis han eller hun i øjeblikket lever efter de kristne normer. Med tanke på denne risikogruppe anbefaler en tanzaniansk AIDS-ekspert, dr. S. M. Tibangayuka, at unge lader sig teste for HIV før de bliver gift.

Så længe AIDS-sygdommen hærger i Afrika og i resten af verden vil det gå ud over uskyldige personer, herunder ægtefæller og børn.

[Illustration på side 7]

Der er flere årsager til at AIDS har krævet så mange dødsofre i Afrika

[Kildeangivelse]

WHO/E. Hooper