Hvor udbredt er AIDS i Afrika?

Af Vågn op!-​korrespondent i Afrika

DU HØRTE sandsynligvis de dystre forudsigelser: Millioner af mennesker på det afrikanske kontinent ville få AIDS. Menneskers immunforsvar ville bryde sammen, så kroppens naturlige forsvarsmekanismer ikke kunne modstå frygtelige sygdomsangreb. Ligesom da Europa blev ramt af byldepest i det 14. århundrede, ville følgen blive død og ødelæggelse i uhørt omfang.

Derefter mistede emnet mediernes interesse. Offentligheden havde fået nok af dommedagsprofetierne. Ville det virkelig blive så slemt? Ja, hvor udbredt er AIDS i Afrika?

„Ingen ved hvordan de fremtidige tal vil se ud,“ siger AIDS-forsker dr. Andre Spier. Men han er ikke optimistisk. „De vil blive meget store, hvilket vil være ødelæggende for hele samfundet.“ På en international AIDS-konference i Stockholm i 1988 forudsagde dr. Lars Kallings at der „i løbet af blot et par år ville ske . . . et foruroligende antal dødsfald“.

Nu er der gået mere end „et par år“ siden denne forudsigelse blev fremsat. Og mange af de dystre skøn har holdt stik. Det som før blot var tal, er nu blevet til virkelighed i form af døde. Men det værste forestår endnu.

De døde og de døende

Mange egne af Afrika syd for Sahara hærges af død og tilintetgørelse. Ifølge en nylig rapport i det videnskabelige tidsskrift Nature „er AIDS i nogle byområder den største dødsårsag blandt voksne og en af de største blandt spædbørn“. I én afrikansk by har præsterne nok at gøre med at begrave de mange AIDS-ofre.

I oktober 1991 blev statsoverhovederne for Commonwealth-landene som holdt møde i Harare i Zimbabwe præsenteret for et ildevarslende memorandum om AIDS i Afrika. Det blev oplyst at mellem 50 og 80 procent af alle hospitalssenge i visse afrikanske lande optages af AIDS-patienter. AIDS-specialist dr. Stan Houston udtaler om Uganda, som er et af de hårdest ramte lande, at AIDS allerede har kostet flere menneskeliv dér end 15 års borgerkrig.

Lige så foruroligende er de resultater som læger og videnskabsfolk i Abidjan i Elfenbenskysten er nået til. Over en periode på adskillige måneder blev alle lig på de to største begravelsespladser i byen undersøgt. Tidsskriftet Science, hvori resultaterne heraf blev offentliggjort, oplyser at AIDS har vist sig at være „den største dødsårsag“ blandt mænd i Abidjan. Tidsskriftet tilføjer at tallene sikkert „er lavt anslåede i forhold til hvor mange der rent faktisk dør på grund af infektion med HIV [Human Immundefekt Virus]“.

Selv WHO som nøje følger sygdommens spredning, erkender at vi kun har set toppen af isbjerget. Ifølge tidsskriftet New Scientist mener WHO „at mange lande i Øst- og Centralafrika kun har rapporteret en tiendedel af alle AIDS-tilfælde . . . Indberetningerne er ufuldstændige og unøjagtige fordi sygdomskontrollen er mangelfuld.“

Tikkende bombe

Det forfærdelige er at man kan være smittet med HIV i lang tid før symptomerne på AIDS i udbrud viser sig. I op til ti år kan en smittet person gå med HIV-virus i kroppen uden at vide det. Han virker måske sund og rask. Hvis ikke patienten har været igennem en HIV-test véd han ikke at han bærer på en dødbringende sygdom — ikke før symptomerne begynder at vise sig! Den tilsyneladende sunde men smittede del af befolkningen spreder uafvidende sygdommen til andre.

HIV-test viser hvor voldsomt denne dødbringende plage har grebet om sig i Afrika. Tidsskriftet African Affairs oplyser for eksempel at „der i det tætbefolkede område langs Victoriasøen . . . er rapporteret mange [HIV-]tilfælde . . . i gennemsnit er 10 til 18 procent af den voksne befolkning i de lavere risikogrupper smittet, og det samme gælder 67 procent af dem der har mange seksualpartnere.“ Tilsvarende anslår tidsskriftet Nature at „infektionen har bredt sig uafbrudt siden 1984 blandt den almene voksenbefolkning og nu har ramt 20-30% i de hårdest angrebne byområder“. Tænk at næsten en tredjedel af et lands voksne befolkning er dømt til at dø inden for de næste ti år!

Epidemiens fulde omfang og de frygtelige følger er nu ved at gå op for regeringer og politiske ledere, som førhen dyssede sagen ned. En tidligere afrikansk præsident gav grønt lys for en kampagne imod AIDS efter at hans egen søn var død af sygdommen. En anden regeringsleder har for nylig advaret om at der er 500.000 HIV-smittede i hans land. De fleste af de smittede ved ikke at de er dødsmærkede og spreder derfor sygdommen ved deres promiskuøse levevis.

„Fortæl dem hvad der er sket her“

Efterhånden som flere og flere smittes med HIV, vil antallet af alvorligt syge og døende stige eksplosivt. Deres bortgang vil medføre stor sorg og fortvivlelse. Det kan den 59-årige Khamlua, som bor ved den AIDS-hærgede grænse mellem Uganda og Tanzania, tale med om. Siden 1987 har han fulgt 11 af sine børn og børnebørn til graven — alle på grund af AIDS. „Bring min klage ud i hele verden,“ hulker han. „Fortæl dem hvad der er sket her.“

Som følge af den måde AIDS-sygdommen spredes på, truer det der er overgået Khamlua i Afrika med at ske i mange andre dele af verden. Men hvordan kan det være at netop Afrika er blevet så hårdt ramt af denne tragedie?

[Tekstcitat på side 3]

I nogle ulande vil „AIDS i 1993 være den største dødsårsag“.— The World Today, England