Vi betragter verden

Døden i flasken

Ifølge The Daily Yomiuri er antallet af alkoholforgiftninger steget drastisk i Japan på det seneste. En medvirkende faktor har været genoplivningen af en gammel skik kaldet ikkinomi, der består i at hælde store alkoholmængder i sig uden at holde pause. Det sker ofte under pres eller endda tvang fra tilskuere som kommer med opildnende råb til den der drikker. Denne mani var gået noget af mode indtil den fik nyt liv sidste år. Miyako Omoto, der er lektor ved Toho-universitetets lægevidenskabelige fakultet, siger at det at tvinge nogle til at drikke store mængder alkohol på én gang grænser til mordforsøg. Hun siger: „Ikkinomi er farligt fordi en person når at indtage større mængder alkohol end hans legeme kan tåle før det begynder at udsende advarselssignaler.“ Tokyos brandvæsen oplyser at i 1991 blev 9122 personer bragt til hospitaler med akut alkoholforgiftning — en stigning på 8 procent i forhold til det foregående år. Seks af dem døde.

Intolerante naboer

Hvem ville du nødigst bo dør om dør med? Studiegruppen for Europæiske Værdinormer stillede dette spørgsmål til 20.000 personer i 14 lande for at kortlægge folks frygt og fordomme. „Langt den mest tolerante nation er Danmark,“ bemærker The European, mens Portugal efter sigende er mindst tolerant. Mennesker i overvejende katolske lande som Italien, Spanien og Irland nærede modvilje imod AIDS-patienter mens den racemæssige og religiøse intolerance var større i Belgien. Tyskerne ville nødig have politiske ekstremister til naboer. Intolerancen syntes ikke at være kønsbestemt men derimod aldersbestemt. Ældre er generelt mere kræsne med hensyn til deres valg af naboer.

Tigerbestanden svinder ind

Et af Indiens vigtigste naturreservater er ved at miste sine sjældne bengalske tigre, oplyser tidsskriftet New Scientist. En nylig optælling i Ranthambhor-reservatet har vist at der kun er 15 tigre tilbage mod 44 for blot tre år siden. Ikke overraskende er årsagen krybskytteri. Men nutidens krybskytter er ikke blot ude efter de smukke skind. Af tigrenes knogler fremstilles også „tigerknoglevin“, som er et populært tonikum i visse asiatiske lande. Krybskytter dræber som regel tigrene med forgiftet lokkemad, og slår nogle gange ungerne ihjel sammen med moderen. Paradoksalt nok blev Ranthambhor-reservatet oprindelig fremholdt som et mønstereksempel for Projekt Tiger, der havde til formål at redde den bengalske tiger fra udryddelse. Alt i alt er der kun 6000 til 9000 af disse prægtige dyr tilbage i verden.

Rygning og knoglebrud

„Den dag er kommet hvor ortopæder anbefaler deres patienter at holde op med at ryge,“ oplyser den brasilianske avis Folha de S. Paulo. I en undersøgelse af 29 personer med knoglebrud blev det afsløret at nikotin fra tobaksrøg gjorde blodkarrene hos langtidsrygere mindre elastiske. Blodkarrene hos ikkerygere og dem der havde røget i mindre end to år er bedre til at udvide sig og trække sig sammen, hvilket bevirker at bruddene heles hurtigere. Knoglebrud hos ikkerygere groede 28 procent hurtigere sammen end hos langtidsrygere. At inhalere kulilte når man ryger mindsker desuden iltgennemstrømningen, sådan at en brækket knogle får mindre næring.

Sovesyge på fremmarch

Verdenssundhedsorganisationen oplyser at cirka 18 millioner mennesker i Latinamerika er smittet med den parasit som forårsager Chagas’ sygdom, eller sydamerikansk sovesyge, en lidelse der kan medføre alvorlige hjerteproblemer og kan ende med døden. I alt 90 millioner mennesker — 25 procent af befolkningen — i 17 latinamerikanske lande er i fare for at pådrage sig sygdommen, skriver den bolivianske avis El Diario. Ofte overføres sygdommen af parasitten Trypanosoma cruzi. Avisen Notícias Bolivianas anbefaler at man skurer alle vægge, holder alle dyr i stalde frem for i hjemmet, og hyppigt gør rent for at fjerne sygdomsspredende parasitter fra hjemmet. Avisen oplyser at der ved 47,6 procent af alle blodtransfusioner er risiko for overførsel af sydamerikansk sovesyge. Avisen konkluderer: „Det kan anbefales at man afholder sig fra blod i overensstemmelse med Bibelens bud.“

Truede fugle

Den Tyske Naturfredningsforening anslår at 166 af de 273 fuglearter der yngler i Tyskland er truet af udryddelse. Årsagen siges at være at naturområderne ødelægges af veje, industri, intensivt landbrug og turisme. Avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung oplyser at selv om mange søer, flodløb og vådområder i Tyskland er blevet klassificeret som naturreservater, kan dette ikke redde arter som sort-terne, dværghejre og havørn. Det nytter ikke at frede yngleområder hvis ikke også fuglenes overvintringsområder, for eksempel i Afrika, beskyttes. Avisen skriver: „Naturbeskyttelse lykkes i mange tilfælde kun ved internationalt samarbejde.“

Sund babymassage

„Intuition og personlig erfaring siger os at det er sundt for mennesker at berøre hinanden,“ oplyser Stress & Health Report. Denne erfaring har man nu testet i forbindelse med for tidligt fødte spædbørn; og et nyhedsbrev, udgivet af Enloe-hospitalet i Californien, beskriver en videnskabelig undersøgelse af 40 sådanne børn. Halvdelen af dem modtog tre gange 15 minutters blid massage om dagen. Den anden halvdel fik blot den gængse pleje. De 20 der fik massage klarede sig på adskillige punkter bedst. Deres daglige vægtforøgelse var i gennemsnit 47 procent større, ved adfærdstester fik de flere point, og de virkede mere aktive og kvikke. Stress & Health Report slutter: „Hvad der er gavnligt for spædbørn, er sikkert gavnligt for os alle.“

Sø bliver kvalt

Afrikas smukke Victoriasø, verdens næststørste ferskvandssø, trues ifølge forskere af kvælningsdøden. Det lader til at alger har bredt sig på søbunden og stjæler ilten i vandet. Hvad er årsagen? Sagt med ét ord, mennesket. Det har i kraft af dets skovning, agerdyrkning og overbefolkning øvet stor skade. Høje koncentrationer af næringsstoffer fra jord og spildevand samt røg fra brænde giver algerne næring. For 30 år siden besluttede myndighederne desuden at forøge fiskeriet ved at sætte nilaborren ud. Nilaborren trivedes, og fiskerierhvervet oplevede som forventet gode tider. Nilaborren spiste imidlertid de små fisk som længe havde opretholdt balancen ved at æde algerne. Mere end halvdelen af disse fiskearter er siden forsvundet. Nu er aborren også selv i farezonen på grund af rovfiskeri og iltmangel. Cirka 30 millioner mennesker er afhængige af fiskeriet i Victoriasøen.

Hjernegymnastik

„Sunde hjerner.“ Det er navnet på en finsk kampagne for optræning af hjernen. Idéen er at jo mere vi bruger hjernen — til at tænke, skabe og lære nyt — jo bedre fungerer den. „I hjernen har vi et uendeligt potentiale til at løse problemer med, men desværre udnytter mennesket kun i gennemsnit en tiendedel af hjernekapaciteten,“ udtaler Juhani Juntunen, som er hjerneforsker, hospitalsdirektør og projektleder for kampagnen. „Gymnasticér hjernen, lær noget nyt, og du vil have større kapacitet til rådighed,“ tilskynder han. Han er irriteret over at så mange forguder de unge og undervurderer ældres hjernekapacitet, for han tror at ældre hjerner på nogle områder arbejder bedre end yngre. „Det er ingen tilfældighed at betroede poster varetages af ældre,“ bemærker Juhani Juntunen. „Hjernen er måske nok et redskab der forfalder, men de ældre udnytter den bedre end de unge.“

Mindre variation

Ifølge det brasilianske tidsskrift Superinteressante er adskillige melonarter i Spanien og løgvarieteter i Centralasien ved at gå tabt, og i Brasilien er flere arter af sukkerrør og majs allerede forsvundet. „Fejlen ligger hos industrien og forbrugerne, som altid foretrækker de samme produkter,“ citeres Edouard Saouma, generaldirektør for FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation, for at have sagt. Tidsskriftet tilføjer: „Eftersom landmændene forsøger at imødekomme markedets behov, bliver problemet med de forsvindende arter større for hver dag.“ På grund af denne standardisering risikerer menneskeheden at miste 40.000 grøntsagsarter i de kommende årtier, advarer Edouard Saouma. Forskere frygter for at afgrøderne vil blive mere sårbare over for sygdomme hvis den biologiske variation forsvinder.

Det farligste vanedannende stof

Tobak er ikke alene det mest vanedannende stof men også „det mest dødbringende“, bemærker Thomas C. Schelling, tidligere direktør for Institut for Studium af Rygevaner og Rygepolitik. Ifølge Science for 24. januar 1992 har han udtalt at det er svært for mange at slippe tobakken. Kun for én ud af fem lykkes det at holde op i to år eller mere. Hvorfor er det så svært at holde sig fra tobakken? Schelling angiver følgende grunde: Cigaretter er billige, kan købes overalt, er lette at have med og nemme at opbevare. Tobak svækker ikke ens åndsevner, og det kræver intet særligt udstyr at ryge. „Skaderne viser sig først efter lang tid,“ siger han. „Folk som får kræft og lunge- og hjertesygdomme af at ryge har typisk røget i tre årtier eller mere før symptomerne viser sig.“ Nikotin er det mest vanedannende stof i cigaretter, men Schelling mener også at smagen af tobaksrøg og den dulmende virkning som rygning har, medvirker til afhængigheden. Hvorfor får så mange tilbagefald? „De fleste rygere der holder op befinder sig sjældent mere end 5 minutter fra den nærmeste cigaret, og blot et øjebliks manglende selvkontrol er nok til at man bukker under for trangen til at ryge,“ siger han.