Vi betragter verden
Vulkan afkøler Jorden
Da vulkanen Mount Pinatubo på Filippinerne i 1991 kom i udbrud, forudsagde forskere at Jorden ville blive lidt køligere. Det viste sig at de fik ret. Vulkanen udspyede 20 millioner tons svovldioxid, som endte i stratosfæren. Luftarterne dannede store skyer bestående af bittesmå dråber svovlsyre og blev i løbet af nogle uger spredt ud over hele Jorden af kraftige, højtgående vinde. Solens stråler spredes og absorberes af dråberne, hvorved der bliver koldere på jordoverfladen. Ifølge Science News har områder på den nordlige halvkugle siden udbruddet oplevet et fald på én grad i gennemsnitstemperaturen. Temperaturfaldet er dog midlertidigt og kan kun kortvarigt modvirke den globale opvarmning. En klimatolog forudser at temperatursænkningen som følge af vulkanudbruddet vil have fortaget sig omkring 1994.
Asiens organhandel
„Udbud og efterspørgsel regerer landet,“ skriver tidsskriftet Asiaweek om handelen med menneskeorganer. I Hongkong var der i foråret 1992 hen ved 600 patienter som ventede på en nyretransplantation, men kun 50 kunne forvente at komme til inden årets udgang. Mange rejser derfor til andre lande, deriblandt Indien, hvor der hvert år udføres 6000 nyretransplantationer, hvilket indbringer over 100 millioner kroner om året. Ofte er fattige eller folk med økonomiske problemer villige til at sælge deres ene nyre, eftersom det er muligt at overleve med den anden. Men Asiaweek bemærker at organhandelen er korrumperet. Nogle donorer bliver snydt af korrupte mellemmænd. En mand blev efter sigende indlagt på hospitalet med et mindre maveonde og vågnede senere op uden sin ene nyre — den var blevet fjernet uden hans samtykke!
Uskyldige ofre
I 1991 døde mindst 1383 børn i De Forenede Stater som følge af mishandling eller vanrøgt, oplyser The Washington Post. Ifølge dette moderate skøn fra Det Nationale Råd til Forebyggelse af Børnemishandling dør der altså hver dag fire amerikanske børn på grund af mishandling — en stigning på 50 procent i løbet af de sidste seks år. Der er mange årsager til denne udvikling. Nogle eksperter mener at folk på grund af de forværrede økonomiske kår der medfører arbejdsløshed, lave indkomster og håbløshed, lader deres frustrationer gå ud over børnene. Avisen bemærker at selv om der har været skrevet meget om at babysittere mishandler børn i deres varetægt, „véd eksperterne at den egentlige årsag til det høje dødstal skal findes i hjemmet, nemlig hos forældrene, dem som man skulle tro holdt allermest af børnene“.
Hvorfor overbefolkning?
Hvorfor plages de fattige lande af overbefolkning? Paulo Nogueira Neto, tidligere miljøminister i Brasilien, giver i tidsskriftet Visão et interessant svar på det spørgsmål: „I Brasilien fortælles følgende historie. Da en mand blev spurgt hvorfor han havde ni børn, svarede han: ’Fordi tre dør mens de er små. Tre flytter til São Paulo, Rio de Janeiro eller Brasília, og tre bliver her for at tage sig af os når vi bliver gamle.’ Børn garanterer den fattige befolknings sociale tryghed.“ Paulo Nogueira Neto tilføjer ildevarslende: „Det går igen overalt i verden: Hvor der er fattigdom sker der en demografisk eksplosion. Og hvis den fortsætter, vil jorden være fortabt. I en verden med begrænsede ressourcer kan udviklingen ikke fortsætte i det uendelige, undtagen i åndelig, moralsk eller videnskabelig retning.“
Jesus på video
Forskellige organisationer i kristenheden har gjort næsten desperate forsøg på at lære de unge noget om Bibelen. Det Amerikanske Bibelselskab har for eksempel fremstillet en videoversion af beretningen i Markus 5:1-20, hvor Jesus helbreder en dæmonbesat mand. The Miami Herald, som udkommer i Florida, skriver at den minder om en musikvideo med en række korte billedsekvenser. Én udgave er ledsaget af rap-musik, en anden af messesang. Jesus optræder i T-shirt og jakke mens han på en brandtrappe slås med den dæmonbesatte mand iført baseballkasket og med fråde om munden. På en anden musikvideo kaldet Resurrection Rap (Opstandelses-rap), er Jesus efter sigende anfører for en gadebande!
Farlige havområder
Hvad skal man gøre med den ubrugte ammunition når en krig er forbi? Ifølge den tyske avis Hannoversche Allgemeine fandt de allierede efter den anden verdenskrig på en enkel men kortsigtet løsning. De dumpede ammunitionen i havet. Avisen skriver at mellem 700.000 og 1,5 millioner tons ammunition fra Det Tredje Rige blev dumpet i havet, og senere dumpede de allierede også noget af deres egen ammunition. Det gik ud over Nordsøen, Østersøen og Skagerrak, men stederne er ikke angivet særligt nøje. Selv om noget af det farlige affald blev bjærget i 50’erne, mener man stadig at der er omkring 500.000 tons tilbage. Der er stigende frygt for at det undersøiske affald kan udgøre en fare. Dykkere er i øjeblikket i færd med at undersøge nogle af affaldsdepoterne for at anslå hvor meget ammunition der er og hvor farligt det er. Nogle af sprængstofferne er stadig farlige, og nogle forurener vandet med farlige gifte, såsom blyazid, kviksølv og TNT.
Trampolin-ulykker
Det er blevet populært at hoppe i trampolin, men det kan være farligt, oplyser den canadiske avis The Toronto Star. Nogle opfatter trampoliner som legetøj, men en undersøgelse fra Canadas Statistik viser at der over en toårig periode blev anmeldt 324 alvorlige trampolin-ulykker i Canada. „Børn i alle aldre er i fare, og disse ulykker er ofte alvorligere end de fleste andre børneulykker,“ oplyser Arlene Huhn fra Det Idrætsmedicinske Råd i Alberta. De fleste ulykker sker når folk skal på eller af trampolinen eller når de forsøger at slå en saltomortale, tilføjer Arlene Huhn. Eksperter anbefaler at man anbringer trampolinen på et åbent område, at springerne bruger skridsikkert fodtøj og er forsigtige når de skal på og af. Trampolinen bør kun bruges af én person ad gangen. Og det er vigtigt at børn er under opsyn.
Slangeinvasion
For 30 år siden blev øen Guam i Mikronesien ramt af en plage som udryddede de fleste af øens skovfuglearter. Plagen var ikke et virus eller et pesticid men en slange — på engelsk kaldet brown tree snake (slangen har intet dansk navn). Slangen, som muligvis er ført til Guam fra Ny Guinea af amerikansk militær, har bredt sig stærkt. Der er nu 12.000 af disse forholdsvis ugiftige slanger pr. kvadratkilometer. Efter sigende kryber de op ad hegn og elkabler, trænger ind i huse, kravler pludselig ud gennem afløbsrør, og angriber kæledyr og selv spædbørn. Miljøfolk på Hawaii frygter for at slangerne skal forårsage lignende problemer dér. Hawaii har ikke selv nogen slanger, men derimod mange sjældne og eksotiske fuglearter som ville være et let bytte for sådanne rovdyr. Indtil nu har man fundet adskillige af de brune træslanger i Hawaiis lufthavn, sandsynligvis ankommet med fly fra Guam som blinde passagerer.
Venedigs kamp mod tang
Venedig, den smukke laguneby i Norditalien, har taget kampen op mod tangen. På grund af mange næringssalte i vandet produceres der årligt 500.000 tons tang i lagunen! Hvad gør man ved problemet? Man benytter tangen til papirfremstilling. Det er det første forsøg af sin art i verden, et forsøg som tidsskriftet Le Scienze betegner som en „virkelig succes“. Forskerne har anvendt nogle af de 40.000 til 60.000 tons tang der hvert år høstes i lagunen, til fremstilling af papir gennem en proces som er endnu mere skånsom mod miljøet end papirgenbrug. Papiret er lige så godt og på nogle punkter bedre end papir fremstillet af cellulose. Hvilken farve har det? Det er naturligvis lysegrønt med prikker!
Sand godgørenhed?
Tidsskriftet Consumer Reports omtalte for nylig en organisation til kræftens bekæmpelse som udsendte breve der opfordrede folk til at indsamle og indsende bidrag fra venner og naboer. Ifølge tidsskriftet var det meget interessant at studere den tekst som var trykt med småt på bagsiden af brevet. For eksempel viste det sig at organisationen havde indsamlet over 14 millioner kroner det foregående år, men at mindre end én øre af hver krone gik til kræftforskning. „Resten gik til aflønning af en professionel pengeindsamler, diverse omkostninger ved indsamling og administration, betaling af bøder fra tidligere vildledende pengeindsamlinger og finansiering af ’folkeoplysning’,“ siges der i tidsskriftet. Denne folkeoplysning bestod blandt andet af generelle og intetsigende råd som: „Hold din arbejdsplads fri for kræftrisici.“
Sprogcentre i hjernen
Ifølge Franco Fabbro, der er forsker ved Triestes Universitet, gemmes hvert sprog vi kender, helt eller delvist, i et særligt center i hjernen. Hvordan er han nået til den konklusion? Det har vist sig at en række flersprogede personer som har pådraget sig hjerneskade og ikke længere er i stand til at udtrykke sig korrekt på deres eget sprog, begynder at udtrykke sig flydende på et fremmed sprog som de troede at de kun kendte overfladisk. Ifølge tidsskriftet L’Espresso viser det at „modersmålet hæmmer de andre sprog og begrænser ens evne til at udtrykke sig på dem“.