Hvad skyldes volden i hjemmet?

„Frem for at være et fristed for omverdenens stress, belastninger og urimeligheder, synes det ofte at være familien selv der påfører eller endog forstærker disse belastninger.“ — The Intimate Environment — Exploring Marriage and the Family (Det hjemlige miljø — undersøgelse af ægteskabet og familien).

DET er først inden for de sidste par årtier at man er begyndt at forske i familievold. Resultaterne fra de omfattende undersøgelser stemmer måske ikke altid overens, men der er nogle gennemgående træk. Lad os se på nogle af dem.

Hvilken rolle spiller den familiemæssige baggrund?

En række forskere siger om deres resultater: „Jo mere voldelig parret vi udspurgte var, jo mere voldelige var deres børn mod hinanden og mod deres forældre.“

Alene det at være øjenvidne til vold i familien har stor indvirkning på et barn. „Det er lige så slemt for et barn at se sin mor blive slået som hvis det selv bliver slået,“ bemærker terapeuten John Bradshaw. En dreng ved navn Ed hadede at se sin far tæve hans mor. Men uden at han erkendte det, endte det med at han troede at mænd har ret til at styre kvinder ved at skræmme, skade og nedværdige dem. Som voksen blev han selv voldelig og brutal mod sin kone.

Nogle forældre forbyder deres børn at se vold på tv, og det er godt. Men forældre bør vogte sig endnu mere for ikke at sætte et dårligt eksempel for deres letpåvirkelige børn ved selv at opføre sig voldeligt.

Hvilken rolle spiller stress?

Graviditet, arbejdsløshed, forældres dødsfald, flytning, sygdom, økonomiske problemer og andet er stressfremkaldende. De fleste mennesker kan klare stress uden at blive voldelige. Nogle mennesker reagerer imidlertid voldeligt når de udsættes for belastning. Det at passe en aldrende far eller mor har — især hvis vedkommende er syg — ofte affødt vold. Børnene er nemlig ofte i forvejen overbebyrdede med andre familieforpligtelser.

Det er stressende at opdrage børn. Derfor vokser risikoen for at børnene mishandles jo større familien bliver. Det øger også risikoen for vold mellem ægtefæller, for „som oftest er det konflikter vedrørende børnene der får et par til at ryge i totterne på hinanden,“ siges der i bogen Behind Closed Doors.

Nedvurdering af det modsatte køn

Dan Bajorek, som er leder af en rådgivningsgruppe i Canada, siger at voldelige ægtemænd har et forvrænget syn på kvinder: „Uanset hvilken kultur de kommer fra, er de blevet opdraget til at tro at mænd er de bedste.“ Hamish Sinclair, som leder et behandlingsprogram for voldelige mænd, siger at mænd opdrages til at tro at de står over kvinder og at de har ret til „at straffe, irettesætte eller true dem“.

I mange lande anses manden for at have ret til at behandle sin kone som en genstand, som en del af hans private ejendom. Hans dominans over konen tages som et udtryk for hans mandighed og værdighed. Ofte bliver hustruer brutalt slået eller på anden måde mishandlet, og myndighederne gør ikke meget ved det fordi manden ifølge landets normer står over kvinden. Hun må blindt adlyde ham, uanset hvor krænkende, voldelig, pervers eller selvisk han er.

Tv-journalisten Morley Safer fra CBS siger om et sydamerikansk land: „Ingen steder i Latinamerika er mandsdyrkelsen mere åbenlys . . . Den gennemsyrer hele samfundet og retssystemet idet manden ustraffet kan begå mord for at forsvare sin ære, især hvis offeret er hans kone eller samleverske.“ „Ingen steder på jorden er kvinder så ringeagtede“ som i pågældende land, hævder han. Imidlertid er det ikke kun i ét land men overalt i verden at mænd dominerer og ringeagter kvinder.

Minna Schulman, der er formand for et kriminalpræventivt råd i New York, siger at vold er det våben mænd bruger når de skal bevare ledelsen og vise deres magt og myndighed over en kvinde. Hun tilføjer: „Vi anser vold i hjemmet for misbrug af magt og myndighed.“

Nogle voldelige mænd føler sig mindreværdige, en følelse de giver videre til deres ofre. Derved stiver de deres egen selvagtelse af, idet de føler at de har magt over et andet menneske og er det overlegent. De tror at det beviser deres mandighed. Men har de ret? Beviser deres voldelige fremfærd over for de fysisk svagere kvinder at de er stærke, eller beviser det snarere at de er urimelige? Er det virkelig mandigt af en stærk mand at slå en svagere, ofte forsvarsløs kvinde? En mand med en stærk moralsk karakter vil vise hensyn og medfølelse med de svagere, ikke udnytte dem.

Noget andet der viser hvor ulogisk den voldelige mand tænker, er at han ofte påstår at hans kone provokerer ham til at slå. Han antyder eller siger måske direkte til hende: ’Du gjorde det ikke rigtigt. Derfor slår jeg dig.’ Eller: ’Maden kom for sent på bordet, derfor får du kun hvad du fortjener.’ I hans øjne er det hendes skyld. En ægtefælles fejl og mangler er imidlertid aldrig en undskyldning for at slå.

Alkohol en medvirkende faktor

Eftersom alkohol mindsker ens selvkontrol og får én til at handle mere impulsivt, er det ikke overraskende at nogle mener at drikkeri kan være årsag til vold. Ofte er en person i stand til at undertrykke sine voldelige tilbøjeligheder i ædru tilstand, men efter et par genstande kan det gå galt. Alkohol sløver hjernen og nedsætter et menneskes evne til at beherske sit temperament.

Andre hævder imidlertid at problemet i højere grad skyldes stress end alkohol. De siger at den samme person som i belastende situationer griber til flasken, også kan finde på at gribe til vold. Det betyder at en dranker kan være lige så voldelig når han er ædru som når han er beruset. Men uanset hvordan det forholder sig, sætter alkohol bestemt ikke én bedre i stand til at tæmme sine følelser, snarere tværtimod.

Hvordan vi påvirkes af massemedierne

Nogle hævder at både fjernsyn og biograffilm skildrer mænd som brutale og undertrykkende, og fremstiller vold som en legitim måde at tackle konflikter og vrede på. „Jeg var overrasket over hvor kraftigt jeg selv reagerede på filmen Rambo,“ indrømmer en familierådgiver. „Mens den lovlydige voksne i mig var rystet over Rambos massedrab, heppede barnet i mig.“

Eftersom mange børn udsættes for tusinder af timers tv-transmission fyldt med vold, voldtægt og krænkelser af andre mennesker, især kvinder, begynder mange at opføre sig højst asocialt over for andre når de bliver større. Og det er ikke kun børnene der påvirkes, det gør de voksne også.

Især i de senere år er mængden af vold, umoralitet og nedværdigelse af kvinder på tv og i film vokset betydeligt. Dette kan kun forværre volden i hjemmet. En forskergruppe har fundet at der er „en klar . . . sammenhæng mellem det at betragte vold og aggressiv adfærd“.

Følgerne af isolation

Mange i dag lever en anonym og ensom tilværelse. Supermarkeder og discountforretninger har erstattet kvarterets hyggelige købmandshandel. Bysanering, økonomiske problemer og arbejdsløshed tvinger familier til at flytte ofte. En stor del af den hjemlige vold finder sted blandt folk der mangler stærke sociale kontakter.

James C. Coleman forklarer i sin bog Intimate Relationships, Marriage, and the Family (Samliv, ægteskab og familie) hvorfor han mener det forholder sig sådan. Han mener at ensomhed modvirker meningsfyldte samtaler og gør det svært for den voldelige person at betragte sin situation objektivt og søge hjælp hos en ven. Uden venner og nære slægtninge er han mere tilbøjelig til at optræde selvisk, eftersom hans forkerte tankegang ikke daglig korrigeres af andre der står ham nær. Det er som der siges i Ordsprogene 18:1: „Den der holder sig for sig selv, søger kun det han selv længes efter; han farer frem mod al praktisk visdom.“

Hjælp til den voldelige familie

Vi har her kun været inde på nogle af de forklaringer der gives på volden i hjemmet. Der er andre. Efter at have påvist nogle af årsagerne må vi lede efter løsninger. Hvordan kan den onde cirkel brydes i en voldsramt familie? Hvad siger Bibelen? Vil volden i hjemmet nogen sinde få ende? Artiklen på side 10 vil tage disse spørgsmål op.

[Ramme/illustration på side 9]

Psykisk vold — Ord der rammer hårdt

FYSISK vold foregår ofte med næverne, psykisk vold med ord. Den eneste forskel er valget af våben. Det er som der siges i Ordsprogene 12:18: „Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug, men de vises tunge læger.“

Hvor skadelig er psykisk vold, deriblandt sådanne „sværdhug“? Dr. Susan Forward skriver: „Resultatet er det samme [som ved fysisk vold]. Man bliver lige så skræmt, man føler sig lige så hjælpeløs, og det gør lige så ondt“ rent følelsesmæssigt.

Psykisk vold mod ens ægtefælle: „Ægteskabelig vold er ikke blot af fysisk karakter. Den kommer sikkert mest til udtryk i form af verbal og psykisk vold,“ siger en der gennem lang tid har været offer for denne form for vold. Psykisk vold kan bestå i at man bruger øgenavne, råben, konstant kritik, nedværdigende fornærmelser og trusler om fysisk vold.

Ondsindede bemærkninger som nedgør, ydmyger eller truer kan være meget nedbrydende. Ligesom vanddryp på en klippe kan nedgørende bemærkninger måske i begyndelsen virke harmløse. Men ens selvagtelse bliver snart nedbrudt. „Hvis jeg skulle vælge mellem fysisk og verbal vold, ville jeg til hver en tid foretrække at få tæsk,“ siger en kvinde. „Man kan se mærkerne,“ forklarer hun, „og så har folk i det mindste ondt af én. Verbal vold kan gøre én vanvittig. Mærkerne er usynlige. Ingen forstår.“

Psykisk vold mod et barn kan have karakter af konstant kritik af barnets udseende, intelligens, dygtighed eller menneskelige værd. Især sarkasme er dræbende. Børn tager ofte sarkastiske bemærkninger for pålydende, og kan ikke skelne mellem spøg og alvor. Familieterapeuten Sean Hogan-Downey bemærker: „Barnet føler sig såret, men alle griner. Det lærer barnet at det ikke kan stole på sine følelser.“

Der er noget sandt i det den skotske historiker og essayist Thomas Carlyle engang har sagt: „Efter min mening er sarkasme i regelen Djævelens sprog. Derfor har jeg for længe siden så godt som aflagt det.“

Joy Byers, der forsker i børnemishandling, siger: „Fysisk vold kan slå et barn ihjel. Men man kan også dræbe dets ånd, og det er hvad uophørlige negative kommentarer fra forældre gør.“ Tidsskriftet FLEducator bemærker: „I modsætning til et synligt blåt mærke som fortager sig, skaber psykisk vold usynlige forandringer i barnets sind og personlighed som for altid ændrer dets virkelighedsopfattelse og samspil med andre.“

[Illustration på side 7]

Der er risiko for at børn der er vidne til vold, selv bliver voldelige som voksne