Når volden rammer hjemmet

„Voldelige sammenstød, med slag eller skub, knivstik eller skud, forekommer oftere i familien end noget andet sted i samfundet.“ — Behind Closed Doors (Bag lukkede døre).

GÅ EN tur ned ad en almindelig dansk gade. Bag mange af dørene vil der med jævne mellemrum udspille sig voldsscener. I Danmark begås faktisk to ud af tre mord i familien. Paradoksalt nok er mange af dem som frygter for at færdes på gaderne efter mørkets frembrud, i større fare for at blive forulempet i hjemmet.

Men det er ikke kun hos familien Danmark at volden har holdt sit indtog. I hvert andet hjem i USA forekommer der for eksempel voldelige sammenstød mindst én gang om året, og i ét ud af fire hjem sker det hyppigt. Undersøgelser fra Afrika viser at mellem 22 og 63 procent af alle drab sker i familien. Og i Latinamerika bliver mange nedværdiget, slået eller dræbt af brutale mænd.

I Canada dør omkring et hundrede kvinder hvert år for deres ægtemands eller samlevers hånd. I De Forenede Stater, hvis befolkning er næsten ti gange større end Canadas, bliver 4000 kvinder hvert år dræbt af ægtemænd eller kærester. Desuden bliver 2000 børn hvert år slået ihjel af deres forældre, og et tilsvarende antal forældre bliver dræbt af deres børn.

Verden over er der mænd der slår deres hustruer, hustruer der slår deres mænd, forældre der prygler deres børn, børn der overfalder deres forældre, og børn der er voldelige mod hinanden. „Størsteparten af den vrede og vold man møder i sit voksne liv kommer fra eller er rettet mod nogle som man er beslægtede med ved blodets bånd,“ siges der i bogen When Families Fight (Når der er kamp i familien), „og vreden er mere intens end den der kan forekomme i et hvilket som helst andet forhold.“

Familien i krig

Hustruvold: Alt for ofte betragter mænd vielsesattesten som en tilladelse til at slå konen. Der er dog også hustruer som slår deres mænd, men skaden er som regel ikke slet så stor som når det modsatte gør sig gældende. Tidsskriftet Parents skriver: „I mere end 95 procent af de anmeldte tilfælde med [alvorlige] overgreb på ægtefæller, var det manden som havde lagt hånd på konen.“

En offentlig anklager i New York oplyser: „Vold mod kvinder forekommer i et epidemisk omfang i det amerikanske samfund. FBI har anslået at . . . så mange som 6 millioner kvinder hvert år bliver slået.“ Selv om hustruvoldens omfang varierer fra land til land, viser statistikker at der er tale om et epidemisk problem i mange, om ikke de fleste, lande.

I De Forenede Stater anslås det at „én ud af 10 kvinder bliver alvorligt mishandlet (slået, sparket, bidt eller det der er værre) af deres ægtemænd på et eller andet tidspunkt i deres ægteskab“. Og hvis man medregner de mindre graverende tilfælde, skriver tidsskriftet Family Relations, „vil hver anden amerikansk kvinde blive udsat for vold i hjemmet.“

Faktisk siger en advokat i New York at „kvinder påføres flere læsioner som kræver hospitalsindlæggelse ved hustrumishandling end ved voldtægt, overfald og bilulykker tilsammen“.

Dr. Lois G. Livezey bemærker: „Det er tydeligt at vold mod kvinder og vold inden for familien er noget almindeligt, og at gerningsmændene . . . er almindelige mennesker. . . . Det er et alvorligt problem i alle samfundslag og alle dele af befolkningen.“

Ofrene bebrejder nogle gange sig selv det der er sket, og har derfor en meget lav selvagtelse. Tidsskriftet Parents forklarer: „Den kvinde som mangler selvtillid og som ikke tillægger sig selv særlig stor værdi, gør sig til mål for mishandling. . . . Den typiske mishandlede kvinde er bange for selv at planlægge og handle på eget initiativ.“

Ægteskabelig vold har også en skadelig virkning på børnene. De lærer at vold kan benyttes til at manipulere med andre. Nogle mødre beretter endog at børnene, for at få deres vilje trumfet igennem, truer dem ved for eksempel at sige: „Jeg vil få far til at slå dig.“

Børnemishandling: Hvert år bliver millioner af børn udsat for brutal fysisk afstraffelse som medfører alvorlige kvæstelser, invaliditet eller endog døden. Man anslår at der for hvert indberettet tilfælde er 200 som ikke anmeldes. „Hjemmet er ofte det farligste sted for børnene at opholde sig,“ siges der i bogen Sociology of Marriage and the Family (Ægteskabs- og familiesociologi).

Universitetsprofessor John E. Bates siger at mishandling er den faktor i hjemmet som har størst indflydelse på barnets adfærd senere i livet. Dr. Susan Forward siger: „Jeg har fundet ud af at ingen anden faktor i livet i den grad nedbryder folks selvagtelse og gør dem modtagelige for alvorlige følelsesmæssige problemer som voksne.“ Allerede hos børn i fire-femårsalderen kan man i anspændte situationer spore en aggressiv adfærd. Når disse børn vokser op er de mere tilbøjelige til at komme ud i stofmisbrug, alkoholmisbrug og kriminalitet, og til at få psykiske forstyrrelser og blive udviklingshæmmede.

Forståeligt nok er mange mishandlede børn vrede på den af forældrene der har mishandlet dem, men ofte er de også vrede på den anden af forældrene fordi vedkommende har set gennem fingre med volden. I barnets øjne kan det tavse vidne blive opfattet som medskyldig.

Mishandling af de ældre: Det anslås at 15 procent af Canadas ældre bliver fysisk eller psykisk mishandlet af deres voksne børn. En læge mener at „situationen kun kan blive værre efterhånden som en større og større del af befolkningen udgøres af ældre og de finansielle og følelsesmæssige byrder der hviler på børnene tynger mere og mere“. Det samme frygter man for overalt i verden.

Ofte er de ældre tilbageholdende med at anmelde mishandlingen. De er måske afhængige af mishandleren og vælger at lide i stilhed. Hver gang man spurgte en ældre dame hvornår hun ville melde sin søn og svigerdatter til myndighederne, svarede hun: „Næste gang.“ De havde slået hende så voldsomt at hun var hospitalsindlagt en måned.

Søskendevold: Dette er en udbredt form for vold i hjemmet. Nogle bagatelliserer søskendevold og siger: „Drenge er jo drenge.“ Men ifølge én undersøgelse havde mere end halvdelen af børnene begået handlinger som ville være blevet regnet for kriminelle hvis de havde været begået mod nogen uden for familien.

Mange mener at man ved at mishandle sine søskende tilegner sig et handlingsmønster som føres med over i voksenlivet. I nogle tilfælde er dette en væsentligere årsag til senere ægteskabelig vold end det at være iagttager til vold forældre imellem.

Farlig slagmark

En kriminolog har anslået at politiet oftere bliver tilkaldt i forbindelse med familiestridigheder end i forbindelse med al anden kriminalitet tilsammen. Han hævder også at der bliver dræbt flere politifolk ved indgriben i familiekonflikter end ved en hvilken som helst anden tilkaldelse. „Ved et røveri er man i det mindste forberedt,“ siger en politibetjent. „Men man aner ikke hvad der venter en når man går ind i en eller andens hjem.“

Efter en omfattende undersøgelse af vold i hjemmet kom et forskerhold i Amerika til den konklusion at bortset fra en hær i krig er familien den mest voldelige sociale enhed der findes.

Hvad er årsagen til volden i familien? Vil den nogen sinde høre op? Kan den til tider retfærdiggøres? Den næste artikel vil besvare disse spørgsmål.

[Tekstcitat på side 4]

„Vold mod kvinder forekommer i et epidemisk omfang i det amerikanske samfund.“ — En offentlig anklager

[Tekstcitat på side 5]

„Hjemmet er ofte det farligste sted for børnene at opholde sig.“ — Sociology of Marriage and the Family