Hvor mennesker og skildpadder mødes

Af Vågn op!-​korrespondent i Australien

HVIS man gerne vil opleve en fritlevende havskildpadde byder den bedste mulighed sig mens en hunskildpadde er i færd med at lægge sine æg i den fordybning hun har gravet i sandet. Måske kunne du tænke dig at følge med på en tur til Mon Repos, en halvanden kilometer lang strand ved kysten af Queensland, Australiens solskinsstat. Der er ingen grund til at bekymre sig om den brændende subtropiske sol, for turen foregår om aftenen — det er faktisk bedst mellem klokken otte og midnat.

Der er flere forhold man skal være opmærksom på hvis man både skal se og røre ved en stor hunskildpadde. Derfor er det en fordel at følges med en lille gruppe ledet af en kyndig guide. Mens vi går langs stranden, oven for højvandsmærket, beder guiden os om at slå blitzen fra på vores fotografiapparater, da blitzlyset skræmmer skildpadderne. Det er forbavsende så tydeligt vi kan se de meterbrede skildpaddespor i sandet, uden at bruge lys.

Nu giver guiden os nogle interessante oplysninger om havskildpadderne i området. Der findes seks arter i farvandene omkring Australien hvoraf fire kan iagttages her ved Mon Repos, som er det vigtigste yngleområde langs Bundaberg-kysten. Nævnt i rækkefølge efter hvor hyppigt de forekommer, er navnene på de fire arter: Uægte karetteskildpadde (Caretta caretta), Natator depressa, som er nært beslægtet med suppeskildpadde (Chelonia mydas), og læderskildpadde (Dermochelys coriacea).

Det første møde

Spændingen stiger kraftigt da vi får øje på en stor uægte karetteskildpadde. Vi betragter den stille mens den kravler gennem brændingen og fortsætter til den når op over højvandsmærket. Da vi endelig kommer tættere på ser vi at hunskildpadden har gravet en tallerkenformet fordybning ved at skrabe sand og vegetation væk omkring sig. Derved forhindrer hun at græsset gror til over rugepladsen og spærrer vejen for ungerne når de kommer frem 7 til 12 uger senere. Hun er også blevet færdig med at udgrave den pæreformede fordybning til æggene ved skiftevis at skrabe og kaste sandet op med baglufferne — skrabe med højre, kaste med venstre; skrabe med venstre, kaste med højre. Det hele har taget omkring tre kvarter.

Indtil nu ville hun let have ladet sig forstyrre og have søgt tilbage til vandet, men når først hun er begyndt at lægge æg kan vi gå helt hen og røre ved hende. Guiden tænder et spotlight og lyser på hunskildpadden så vi kan fotografere hende. I de næste 10 til 20 minutter er hun optaget af at lægge æg i fordybningen, sammen med en slimet væske der skal beskytte æggene mod svampeangreb og insekter mens de udruges. De uægte karetteskildpadder lægger i hvert kuld gennemsnitlig 120 æg på størrelse med bordtennisbolde. I løbet af én yngleperiode lægges der adskillige kuld med 14 dages mellemrum. Til gengæld går der fra to til fire år mellem hver yngleperiode.

Når man rører ved skildpadden bliver man forbavset over hvor blød huden er. Derfor er skildpaddehud meget eftertragtet, og det er en trussel mod skildpaddernes eksistens. Skjoldet er sammensat af flere plader og kan sammenlignes med vores rygsøjle og ribben. Nu begynder hun at dække æggene til. Men da hun har lagt dem nær ved tidevandsmærket må de flyttes hvis de skal blive til noget. Det vil et par forskere der følges med vores gruppe tage sig af.

Skildpadderne mærkes

Som et led i forskernes undersøgelser af havskildpaddernes biologi får også denne skildpadde et mærke sat på den ene af forlufferne. Det er ikke nogen let opgave at fastgøre mærket mens hunskildpadden er i færd med at grave. Mærkerne er fremstillet af en korrosionsfri titaniumlegering. På forsiden kan man se skildpaddens identifikationsnummer. Denne her får nummer T54239 — men vi beslutter at kalde hende Tabitha. Mærkerne er desuden forsynet med en adresse, eftersom det er vigtigt at forskerne får oplysning om numrene på alle de mærkede skildpadder folk kommer i nærheden af. Kun hvis en skildpadde dør skal nummeret fjernes og sendes retur med oplysninger om findestedet.

Eftersom Tabitha ikke tidligere er blevet mærket, har hun sandsynligvis aldrig ynglet før. Hun kan derfor give vigtige oplysninger der kan medvirke til bedre beskyttelse af skildpadderne og deres æg i den sydlige Stillehavsregion. Som et led i fremskaffelsen af disse oplysninger foretager forskerne på stedet et mindre kirurgisk indgreb på Tabitha. Dette indgreb kaldes en laparoskopi og udføres ofte på mennesker. Tabitha bliver forsigtigt vendt om og lagt på en rullevogn. Vi har ondt af hende og opdager at det tilsyneladende beroliger hende når vi stryger hende på halsen. Fra øjnene løber en væske der ligner tårer, men det er det ikke. Det er et sekret der fjerner sand fra øjnene sammen med det salt der er blevet udskilt fra det havvand hun har drukket. Tårerne har altså intet med smerte at gøre. Huden bliver renset lige over den ene af baglufferne, hvorefter der bliver ført et rør ind gennem et lille snit. Der bliver blæst en lille smule luft ind gennem røret. Nu kan forskerne undersøge æggestokkene. Derved finder de ud af at det er første gang hun yngler og at mange flere æg er ved at modnes. Disse oplysninger bliver noteret. Luften bliver lukket ud gennem en ventil i røret og snittet bliver syet sammen.

Så bliver Tabitha vendt om og lagt på sandet igen, og straks søger hun instinktivt ned til vandet og forsvinder i bølgerne.

Æggene flyttes

Da vi vender tilbage er æggene allerede blevet flyttet fra den oprindelige fordybning. Fire timer efter at et skildpaddeæg er lagt, fæstner fosteret sig til indersiden af skallen idet der dannes blodkar. Hvis ægget vendes efter dette tidspunkt vil det gå tabt. Der er i de fleste tilfælde sat to timer af til at flytte æggene, og resultaterne er meget gode. Hensigten med dette er at beskytte rugeplads og æg mod vand og erosion. Temperaturen i sandet bestemmer de nye skildpadders køn. På de fleste øer er sandet køligt; derfor klækkes der hovedsagelig hanner. Ved Mon Repos er sandtemperaturen derimod højere. Det betyder at der på denne lokalitet hovedsagelig klækkes hunner.

Ungerne klækkes fra januar til marts. De skraber på sandet øverst i ægkammeret, sådan at det falder ned i bunden. På den måde kan de arbejde sig op til overfladen. Hvis ikke temperaturen i sandet er for høj, arbejder de sig helt ud og begynder at kravle ned mod vandet. Men det er blot en spæd begyndelse. Man mener at der går 50 år før en skildpadde er kønsmoden. Kun en lille procentdel når denne alder.

Mennesket må lære omsorg

Desværre har tankeløshed og ligegyldighed fra menneskers side medført en stor nedgang i bestandene af de seks kendte arter af havskildpadder. Plasticposer der kastes i vandet bliver af skildpadderne ofte forvekslet med vandmænd, som de spiser. Derved bliver deres fordøjelsessystem blokeret så de dør af sult. I andre tilfælde bliver de kvalt af affald. Også en skibsskrue kan være til fare for skildpadderne hvis styrmanden ikke er forsigtig. Dertil kommer spildolie og udledning af giftstoffer, som i ynglesæsonen kan udslette en hel bestand af skildpadder. Desuden kan skildpadderne blive fanget i fiskenet. Da de må op til overfladen hvert kvarter for at trække vejret, kan det betyde at de drukner.

Efterhånden som flere og flere mennesker bliver opmærksomme på disse faremomenter og lærer at tage større hensyn til miljøet, vil der utvivlsomt blive flere muligheder for at møde de imponerende og betagende havskildpadder, hvis ynglebiologi er endnu et eksempel på de forunderlige formeringsprocesser der findes i skaberværket.

[Illustrationer på side 26]

Øverst til venstre, og med uret: Et lille kirurgisk indgreb; på vej til havs igen; æggene flyttes; et mærke sættes på luffen