Victoriasøens fjerklædte klovn

Af Vågn op!-​korrespondent i Kenya

VORES båd glider hen over Victoriasøens stille vandflade da vi pludselig får øje på noget. Dér, kilet ind i en grenkløft på hovedstammen af et gammelt træ som hænger ud over søen, sidder en kæmpemæssig fuglerede. Den er over 1,8 meter i diameter — stor nok til at vække frygt for at den er beboet af noget på størrelse med en fortidig flyveøgle.

Vi er dog besluttede på at tage reden nærmere i øjesyn, og fortøjer båden til et stort klippestykke nær ved roden af det enorme træ. Derefter klatrer vi alle sammen op til grenkløften hvor reden hviler. Bådføreren bliver dog hvor han er, for befolkningen ved søen undgår af en eller anden grund enhver kontakt med den sære hammerfugl.

Da vi nærmer os reden ser vi at den ikke ligner nogen af de andre reder vi har set. Det koster hannen og hunnen mellem tre og fire dages intenst arbejde blot at lægge grunden til deres hjem — et temmelig løstbygget, tallerkenformet fundament der består af tagrør, pinde og strå. Når denne del af byggearbejdet er færdigt, begynder de at opføre væggene og at lægge tag på fra bagsiden og fremefter. Når taget er halvt færdigt lægger hunnen sig i reden, hvor hun bliver mens hannen fortsætter sin søgen efter byggemateriale.

Når det forreste vindfang er færdigt, kliner fuglene indgangen og redekammeret til med mudder. Derefter fores siderne og taget med forskellige isolerende materialer, for at gøre reden vandtæt og varm. Til sidst bliver hjemmet udsmykket med stort set alt hvad hannen kan finde — deriblandt konservesdåser, slangeskind og klude. Hele byggeriet tager mellem fem og seks uger.

Da vi har studeret reden, klatrer vi ned til båden og venter. Der går ikke lang tid før hannen viser sig i al sin vælde og lander på taget af reden. Men til vores overraskelse er hammerfuglen ikke særlig stor. Den er kun 56 centimeter lang, mørkebrun og ikke videre iøjnefaldende. Det vil sige med undtagelse af hovedet. Det store næb og den fyldige fjerprydelse i nakken bevirker nemlig at hovedet af udseende minder om hovedet på en kløfthammer.

Hammerfuglen begynder snart på den optræden der har givet den ry som en fjerklædt klovn. Hannen udstøder en højlydt skræppen og begynder at danse og springe omkring. Pludselig viser magen sig. Hun springer op på ryggen af hannen og følger ham i de sære bevægelser. Men dermed er fuglens optræden ikke slut. Nu svæver hannen ned fra sø-residensen og sætter sig på ryggen af en sovende flodhest. Når flodhesten bevæger sig bliver den mudrede søbund hvirvlet op, så skræmte frøer flygter op til overfladen — blot for at blive fanget af hammerfuglen. Også små fisk, orm, insekter og krebsdyr er på hammerfuglens spisekort.

Klovn eller bygmester — under alle omstændigheder er hammerfuglen endnu et fascinerende eksempel på Skaberens ubegrænsede fantasi.

[Illustration på side 31]

Hammerfuglen og dens rede