Når døden kommer på lette vinger

Det er ikke en krig som præger avisoverskrifterne — skønt den har krævet millioner af menneskeliv. Det er ikke en krig som udkæmpes med krudt og kugler. Men hvad angår de dødstal og tragedier der følger i dens kølvand, er den mindst lige så slem som alle andre krige. I denne krig kommer døden ikke flyvende med tunge fjendtlige bombefly, men båret af malariamyggens lette vinger.

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I NIGERIA

DET er nat. Alle sover. I soveværelset svirrer en hunmalariamyg rundt med 200 til 500 vingeslag i sekundet. Den er ude efter menneskeblod. Myggen lander på armen af en dreng. Eftersom den kun vejer ³/1000 gram, registrerer drengen det ikke. Myggen borer sin savtakkede stiksnabel igennem drengens hud og ned i de fine blodkar. Ved hjælp af to pumper i hovedet suger den blod fra drengen. Imens overføres malariaparasitter fra moskitoens spytkirtler til drengens blodbane. Stikket er kortvarigt, og drengen mærker intet. Derefter letter myggen, fyldt med tre gange sin egen vægt i blod. Få dage senere er drengen dødssyg. Han har fået malaria.

Denne hændelse er forekommet milliarder af gange. Resultatet er sygdom og død i et enormt omfang. Malaria er en af menneskehedens mest uforsonlige fjender.

Tålmodig søgen efter fjenden

En af de vigtigste opdagelser i kampen mod malaria blev ikke gjort af Europas førende videnskabsmænd men af en læge i den engelske hær i Indien. Forskere og læger i det 19. århundrede antog i overensstemmelse med de foregående to tusind års tankegang, at folk pådrog sig sygdommen ved at indånde forurenet sumpluft.a I modsætning hertil mente dr. Ronald Ross at sygdommen blev overført fra person til person af myg. Selv efter at det var blevet kendt at malaria forårsagedes af parasitter i menneskets blodbane, fortsatte man med at lede efter smittekilden i sumpenes vand og luft. Ross, derimod, undersøgte myggenes maver.

I betragtning af det primitive laboratorieudstyr han havde til rådighed, var det ikke nemt at studere myggenes maver. Mens han arbejdede sværmede hærskarer af myg omkring ham for, som han sagde, at hævne deres venners død.

Den 16. august 1897 opdagede Ross omsider nogle mikroskopiske organismer i maven på myggene af slægten Anopheles som i løbet af en nat var vokset i størrelse. Det var malariaparasitter!

Jublende skrev Ross i sin notesbog at han havde løst den gåde som vil føre til at „myriader af mennesker“ kan reddes. Han skrev også et skriftsted fra Korintherbrevet i Bibelen: „Død, hvor er din sejr? død, hvor er din brod?“ — 1 Korinther 15:55, da. aut. , 1948.

Den frygtede malaria

Ross’ opdagelse markerede en milepæl i krigen mod malaria. Den gjorde det for første gang muligt offensivt at bekæmpe sygdommen og de insekter som overfører den.

I størstedelen af historien har malaria forårsaget store menneskelige tab. Ægyptiske hieroglyfindskrifter og papyruser bevidner at malaria gjorde stor skade 1500 år før Kristus. Den hjemsøgte de smukke landsbyer i det græske lavland og fældede Alexander den Store på hans magts tinde. Den tyndede ud i befolkningen i Romerrigets byer og tvang rigmænd til at bosætte sig i højlandet. Under korstogene, den amerikanske borgerkrig og de to verdenskrige, kostede den flere menneskeliv end mange store slag.

I Afrika var malaria medvirkende til at Vestafrika blev kaldt „den hvide mands grav“. Faktisk forsinkede sygdommen det europæiske kapløb om Afrikas kolonisering, og et vestafrikansk universitet har derfor udråbt malariamyggen til nationalhelt! I Mellemamerika satte malaria en stopper for franskmændenes forsøg på at bygge Panamakanalen. Det siges at malaria under konstruktionen af jernbanen Mamoré-Madeira i Brasilien forårsagede ét menneskes død for hver svelle der blev lagt.

En sej kamp

I århundreder har man forsvaret sig imod malariamyggen, uden at vide at den overførte malaria. I det 16. århundrede f.v.t. brugte ægypterne olie fra træet Balanites wilsoniana som myggemiddel. Et tusind år senere skrev Herodot at ægyptiske fiskere svøbte deres net rundt omkring deres senge om natten for at holde insekterne på afstand. Sytten hundrede år senere rapporterede Marco Polo at Indiens velhavere sov på senge med beskyttende forhæng som kunne trækkes for om natten.

Andre steder fandt mennesker frem til effektive naturpræparater mod malaria. I Kina har man i mere end 2000 år med succes bekæmpet malaria med en plante kaldet qinghaosu, et urtepræparat som man i de senere år igen er begyndt at anvende. I Sydamerika brugte indianerne i Peru barken fra kinatræet. I det 17. århundrede kom kinatræet til Europa, og i 1820 udvandt to parisiske apotekere et alkaloid heraf kaldet kinin.

Nye våben

Der gik et stykke tid før man forstod at kinin kunne bruges til forebyggelse og behandling af malaria, men da det skete blev kinin det foretrukne malariamiddel i de næste hundrede år. I begyndelsen af den anden verdenskrig erobrede japanske tropper alle vigtige kinatræplantager i Fjernøsten. Det medførte en alvorlig kininmangel i USA og udløste en intensiv forskning for at udvikle et syntetisk antimalariamiddel. Resultatet var klorokin, et lægemiddel som var sikkert, højeffektivt og billigt at fremstille.

Klorokin blev hurtigt et vigtigt våben i kampen mod malaria. I 1940’erne introduceredes endvidere DDT, en kraftig insektgift. DDT er en forkortelse for diklor-difenyl-triklorætan. Det dræber to gange; første gang når man sprayer med det og derefter som aflejring på væggene.b

Lovende storoffensiv

Efter den anden verdenskrig gik forskere til globalt angreb på malariaen og malariamyggen med DDT og klorokin. Slaget blev udkæmpet på to fronter — med stoffer der dræbte parasitter i menneskelegemet og med insekticider der dræbte myggene.

Målet var den totale sejr. Malariasygdommen skulle udryddes. Kampagnen blev anført af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som gav malariaprogrammet topprioritet. Også de nødvendige pengemidler blev stillet til rådighed. Mellem 1957 og 1967 blev der ofret 1,4 milliarder dollars på en verdensomspændende indsats. De første resultater lovede godt. Sygdommen blev udryddet i Europa, Nordamerika, Sovjetunionen, Australien og flere lande i Sydamerika. Professor L. J. Bruce-Chwatt, der er veteran i malariakrigen, beretter: „Det er svært i dag at beskrive den vældige entusiasme udryddelseskampagnen fremkaldte overalt i verden i disse fredelige dage.“ Malariasygdommen veg på alle fronter; og WHO hævdede pralende: „Udryddelsen af malaria er inden for rækkevidde.“

Malariasygdommen slår igen

Men krigen blev ikke vundet. Generationer af malariamyg som havde overlevet den kemiske krigsførelse blev resistente over for insektgiftene. Det var ikke længere så nemt at slå dem ihjel med DDT. Og malariaparasitterne i mennesker var blevet resistente over for klorokin. Disse og andre problemer førte til alvorlige tilbageslag i lande hvor sejren syntes vundet. Blot fem år senere blev Sri Lanka, hvor malaria i 1963 var blevet anset for næsten udryddet, hjemsøgt af en epidemi der ramte millioner af mennesker.

I 1969 indså de fleste at malariaen var uovervindelig. I stedet for at tale om „udryddelse“ talte man nu om „kontrol“. Dr. Brian Doberstyn, der leder WHO’s malariaprogram, forklarer: „Alt hvad vi nu kan gøre er at forsøge at begrænse omfanget af dødsfald og lidelser.“

En anden talsmand for WHO siger beklagende: „Efter 50’ernes kamp for at udrydde malariaen ved brug af DDT mod insekterne, har det internationale samfund ladet hænderne synke. Fattigdom, manglende infrastruktur, samt resistens over for medicin og insekticider, er skyld i at sygdommen stadig findes. Vi er faktisk blevet besejret af sygdommen.“

En anden faktor er at medicinalfirmaerne har indstillet forskningen. En malariaforsker siger: „Problemet er at det kræver store investeringer, men at der ingen penge er at tjene og derfor intet incitament til at forske.“ Ja, skønt mange slag er vundet, er krigen mod malaria langtfra ovre. Bibelen peger imidlertid på at den tid er nær da „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ (Esajas 33:24) Indtil da vil døden stadig komme flyvende på lette vinger.

[Fodnoter]

[Ramme på side 14]

Myg kontra menneske

Sygdommen truer næsten halvdelen af menneskeheden og findes i mere end et hundrede lande, især i troperne. Afrika er særlig hårdt ramt.

Man ved at malariamyg (slægten Anopheles) er blevet bragt med fly fra troperne og har smittet mennesker der bor nær internationale lufthavne.

Malariamyggene findes også i Danmark, men stikker sjældent mennesker. Så sent som i begyndelsen af dette århundrede fandtes der malaria, i mild form, i Danmark. Sygdommen var kendt under betegnelsen „Lollandsk feber“.

Malariaofre. Hvert år rammes 270 millioner mennesker af malaria, og op mod 2 millioner dør. Sygdommen er især hård ved gravide kvinder og børn. Hvert minut dør to børn af malaria.

Den angriber også turister i troperne. Hvert år rapporteres der om 10.000 „importerede“ malariatilfælde i Europa og mere end 1000 i Nordamerika. I Danmark importeres årligt omkring 100 tilfælde fra Afrika og Indien. I 1990 var der 119 tilfælde. FSL 10:95

Taktik. Det er som regel om natten at hunmoskitoen smitter mennesker. Men malaria kan også overføres ved blodtransfusion og, om end sjældent, gennem forurenede kanyler.

Først i de senere år har mennesker haft viden og midler til at bekæmpe problemet. Men trods 105 landes forenede indsats for at udrydde svøben, taber vi stadig terræn.

[Ramme/illustration på side 15]

Forholdsregler mod myggestik i troperne

Sov med myggenet omkring sengen. Net imprægneret med insekticider er bedst.

Brug luftkonditionering om natten hvis det er muligt, eller sov i et værelse med net for vinduer og døre. Hvis der ingen net er, bør døre og vinduer holdes lukkede.

Gå med lange ærmer og lange benklæder efter solnedgang. Vær opmærksom på at mørke farver tiltrækker myggene.

Brug myggemiddel på de dele af kroppen som ikke er beskyttet af tøj. Brug et middel der indeholder diethyltoluamid eller dimetylfthalat.

Brug myggespray, myggelys eller insektdræbende midler.

Kilde: WHO.

[Kildeangivelse]

H. Armstrong Roberts

[Ramme på side 16]

„Ingen ’magiske våben’“

Selv om den totale sejr over malaria synes fjern, fortsætter kampen mod sygdommen. Ved en international malariakonference i Brazzaville i Congo i oktober 1991 opfordrede repræsentanter for WHO til at man gik bort fra den „udbredte fatalisme“ og anbefalede en ny global mobilisering for at få malariaen under kontrol. Vil sådanne bestræbelser blive kronet med held?

„Der findes ingen ’magiske våben’ mod malaria,“ sagde WHO’s generaldirektør, Hiroshi Nakajima, for nylig. „Vi må derfor kæmpe på mange fronter.“ Her er tre fronter som har fået stor offentlig bevågenhed:

Vacciner. Forskere har i årevis arbejdet på at finde en vaccine mod malaria, og medierne har indimellem rapporteret om „gennembrud“ i forskningen. WHO advarer imidlertid imod ubegrundet optimisme, og mod „den vrangforestilling at man vil have en malariavaccine inden for nær fremtid“.

Én af vanskelighederne ved at udvikle en vaccine er at malariaparasitten er utrolig god til at undvige det menneskelige immunforsvars forsøg på at ødelægge den. Selv efter mange års gentagne sygdomsangreb har folk ofte kun udviklet en begrænset immunitet mod sygdommen. Dr. Hans Lobel, der er epidemiolog ved USA’s Center for Sygdomskontrol i Atlanta, siger: „Man udvikler ikke immunitet efter nogle få angreb. [I udviklingen af en vaccine] forsøger man derfor at forbedre på naturen.“

Medicin. På grund af malariaparasittens voksende resistens mod eksisterende medikamenter, anbefaler WHO et nyt medikament kaldet „arteæter“ som er udvundet af det kinesiske urteekstrakt qinghaosu.c WHO håber at qinghaosu vil danne grundlag for udviklingen af en række nye naturpræparater som inden for de kommende ti år vil være tilgængelige på verdensmarkedet.

Sengenet. Denne to tusind år gamle sikkerhedsforanstaltning mod malariamyg er stadig effektiv. Malariamyg angriber hovedsagelig om natten, og myggenettet omkring sengen holder dem borte. Mest effektive er net imprægneret med en insektgift, for eksempel permethrin. Undersøgelser fra Afrika viser at i landsbyer hvor man indfører brugen af sådanne sengenet, falder antallet af malariadødsfald med 60 procent.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 17]

Skal du til troperne?

Hvis du planlægger at rejse til et område hvor der er malaria, bør du træffe følgende forholdsregler:

1. Opsøg din praktiserende læge.

2. Følg de anvisninger du får til punkt og prikke, og hvis du tager et malariamiddel, så fortsæt med det fire uger efter din hjemkomst.

3. Beskyt dig imod myggestik.

4. Kend malariasymptomerne: feber, hovedpine, muskelsmerter, opkastning og/eller diarré. Malaria kan bryde ud op til et år efter at du har forladt et malariabefængt område, også selv om du har brugt malariamidler.

5. Søg læge hvis du får symptomerne. Malaria kan hurtigt forværres og kan føre til døden mindre end 48 timer efter at de første symptomer har vist sig.

Kilde: Verdenssundhedsorganisationen.

[Kildeangivelse på side 13]

H. Armstrong Roberts