En gammelkendt metode benyttes i kampen mod malaria
I øjeblikket er verdens opmærksomhed rettet mod borgerkrige, kriminalitet, arbejdsløshed og andre kriser. Ofrene for malaria bliver derfor sjældent omtalt i nyhedsudsendelserne. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er næsten halvdelen af verdens befolkning i dag i fare for at pådrage sig malaria, og 300-500 millioner rammes hvert år af sygdommen. Det betyder at malaria er blevet „den mest udbredte tropesygdom og den mest dødelige“. Hvor dødelig er den?
Hvert 20. sekund kræver malariasygdommen et offer. Det betyder at der årligt dør over 1,5 millioner — et antal der svarer til indbyggertallet i det afrikanske land Botswana. Ni ud af ti dødsfald forekommer i det tropiske Afrika, hvor de fleste ofre er små børn. I Nord-, Syd- og Centralamerika har WHO registeret den største udbredelse af malaria i amazonområdet. Skovrydning og andre økologiske ændringer efterlader flere og flere malariaofre i denne del af verden. I nogle af Brasiliens amazonsamfund er problemet nu blevet så alvorligt at over halvdelen af indbyggerne er smittet.
Uanset om det er i Afrika, på det amerikanske kontinent, i Asien eller andre steder, rammer malaria hovedsagelig de fattigste befolkningsgrupper. Disse mennesker er ifølge WHO dem der „har mindst adgang til sundhedsvæsenet, har mindst råd til at beskytte sig mod sygdommen og er længst væk fra de organiserede malariakontrolsteder“. Men de fattiges situation er ikke håbløs. I de senere år er en af de mest lovende metoder til forebyggelse af malariadødsfald blevet mere tilgængelig, siger TDR News, et nyhedsbrev om forskning i tropesygdomme. Hvilken metode er det? Det er moskitonet som er imprægneret med insektgift.
Fordelene ved at bruge moskitonet
Brugen af moskitonet er en gammelkendt metode, men dr. Ebrahim Samba, leder af WHO’s afdeling i Afrika, har sagt til Panos Features, et nyhedsbrev der udgives af Panos-instituttet, at man har afprøvet hvor effektive moskitonettene er i kampen mod malaria, og „resultaterne er meget lovende“. I Kenya har man for eksempel ved at bruge moskitonet der var imprægneret med biologisk nedbrydelige insektgifte, kunnet nedbringe det samlede dødstal — ikke blot antallet af malariadødsfald — med en tredjedel blandt børn under fem år. Ud over at redde liv „kan nettene lette sundhedsvæsenets arbejdsbyrde betydeligt“ fordi færre patienter vil have brug for at blive behandlet på hospitalet for malaria.
Der er imidlertid et problem som endnu ikke er blevet løst: Hvem skal betale for nettene? Da folk i et afrikansk land blev spurgt om de ville betale for dem, afslog de fleste. Det er ikke overraskende, for når man lever i et land hvor der bruges under 30 kroner pr. indbygger på sundhedspleje, er selv et moskitonet — med eller uden insektgift — en luksus. Men da denne forebyggende metode vil koste regeringerne mindre end behandlingen af malariapatienter, siger FN’s eksperter at „regeringerne ville bruge deres sparsomme midler fornuftigt hvis de uddelte og finansierede de imprægnerede moskitonet“. Ved at sørge for moskitonet kan regeringerne måske endda spare penge. For millioner af de fattige borgere er det imidlertid ikke kun et spørgsmål om at spare penge — men om at redde liv.
[Kildeangivelse på side 31]
CDC, Atlanta, Ga.