Vi betragter verden

Den globale fjernsynsmani

Hvor populært er fjernsynet på verdensplan? Ifølge International Herald Tribune er der nu over én milliard fjernsynsapparater på jorden, hvilket er 50 procent flere end for fem år siden. I japanske hjem er der faktisk flere fjernsyn end wc’er. Og kun cirka halvdelen af alle mexicanske husstande har telefon, mens næsten alle har fjernsyn. I USA har mange 25 til 30 kanaler at vælge imellem. International Herald Tribune skriver: „De kulturelle, politiske og økonomiske følger af denne globale tv-revolution er enorme. . . . Nogle er bekymrede for at fjernsynsmanien vil få hele verden til at miste sin læselyst, som det allerede er sket for to generationer af amerikanere.“

Blodets bånd ingen fordel

En undersøgelse af mere end én million portioner blod fra fem regioner af De Forenede Stater har aflivet den myte at blod fra venner eller familiemedlemmer er mindre farligt end blod fra fremmede. En test har for eksempel vist at 2,6 procent af blodtapningerne fra slægtninge og venner var inficeret med hepatitis B, sammenlignet med 1,8 procent fra anonyme donorer. Den procentdel af blodet fra familie og venner som var inficeret med syfilis, hepatitis C og det kræftfremkaldende virus HTLV-1, var ligeledes større end ellers. „Det er ikke mere sikkert at bede venner eller slægtninge afgive blod til én,“ siger Lyle Petersen fra USA’s Center for Sygdomskontrol.

Planeten på afgrundens rand

Verdens årlige befolkningstilvækst er, ifølge British Medical Journal, i øjeblikket på næsten 100 millioner, og man anslår at verdensbefolkningen i år 2050 vil have rundet 10 milliarder. The Royal Society of London og U.S. National Academy of Science har udsendt en fælleserklæring der advarer om at væksten i befolkningen truer med at påføre miljøet ubodelig skade. Det gælder især hvis ulandene, hvor den største befolkningstilvækst finder sted, skulle forbruge ressourcerne lige så hurtigt som industrilandene. De to videnskabelige selskaber anbefaler at videnskab og teknologi får en central placering, men siger at det er uklogt at forlade sig på at videnskaben alene „løser de problemer den hurtige befolkningstilvækst, det ødsle ressourceforbrug og menneskers ødelæggelser fører med sig“. Hvis der ikke sadles om, vil „videnskaben og teknologien måske ikke være i stand til at forhindre en uoprettelig nedbrydning af miljøet eller vedvarende fattigdom i store dele af verden“. „Medmindre vi gør seriøse forsøg på at holde befolkningstilvæksten i skak, bliver alt andet af sekundær betydning,“ bemærker sir Michael Atiyah, formand for The Royal Society of London.

Hjælpen der aldrig når frem

Kun 7 procent af den internationale nødhjælp til fattige og hungerramte i Afrika når dem den er tiltænkt, fortæller Ferhat Yunes, der er vicepræsident for Den Afrikanske Udviklingsbank. Samtidig befinder millioner af afrikanske børn sig i en desperat situation. Den spanske avis El País skriver at der på det afrikanske kontinent er 30 millioner fejlernærede børn og yderligere 40 millioner hvis vækst er blevet hæmmet på grund af en mangelfuld kost. Repræsentanter for 44 afrikanske lande fremhævede på et møde i Dakar i Senegal at en decentralisering af nødhjælpsdistributionen samt en nedskæring i militærbudgetterne ville være to vigtige skridt til at forbedre disse børns kår.

Afrikansk støv

Afrikansk støv som hvirvles op fra savannen og kratbevoksede områder af varme, tørre vinde, kommer andre dele af jorden til gavn, oplyser forskere. En langvarig tørke i det sydlige Afrika har medvirket til at millioner af tons afrikansk jord alene i 1992 er blevet forvandlet til tykke støvskyer, oplyser International Herald Tribune. Meget af støvet falder ned i Atlanterhavet og forsyner plankton og krill, fødekædens første led, med mineraler — især jern, som er meget vigtigt. Resten ender i Syd- og Nordamerika. Undersøgelser fra Amazonjunglen viser at næringsfattige jorder dér bliver beriget af det afrikanske støv. „At det afrikanske støv kan berige Atlanterhavet og Amerika, viser at meget store og fjerne økosystemer hænger sammen,“ siger dr. Michael Garstang fra University of Virginia. „Konklusionen er at vores planet består af mange indbyrdes forbundne og afhængige systemer som vi knap forstår. Vi er kun lige begyndt at skrabe i overfladen.“

Religiøse tidsskrifter lider bladdøden

„To af [USA’s] ældste religiøse tidsskrifter, American Baptist og Christian Herald, er gået ind,“ oplyser en pressemeddelelse fra Associated Press. „Både det 115-årige Christian Herald, som er udkommet siden 1878 og som har hjemme i Chappaqua i staten New York, og det 189 år gamle American Baptist, hvis forløber begyndte at udkomme i 1803, er gået ind på grund af dalende oplagstal.“ Månedsbladet American Baptist, der udgives i Valley Forge i Pennsylvanien, vil blive erstattet af et nyhedsbrev. Et andet religiøst blad fra den tid, Vagttårnet, er imidlertid i fortsat fremgang. Det blev første gang udgivet i 1879 i Pittsburgh, Pennsylvanien. Dengang kom det som et månedsblad med et oplag på 6000 på engelsk. Vagttårnet udgives nu halvmånedligt på 112 sprog og har et oplag på 16.400.000.

Skjult fare

„Rygere kan fejlagtigt få at vide at de ikke fejler noget, selv om de har en latent hjertelidelse,“ siges der i en artikel i The New York Times. Hvorfor? Fordi den skade der sker på hjertets små arterier (arteriolerne), ikke viser sig ved almindelige hjerteundersøgelser. Når rygere så udsættes for fysisk eller psykisk pres, underforsynes deres hjerte med blod, hvilket øger risikoen for hjerteanfald. En undersøgelse foretaget på Iowa Hjerteinstitut i Des Moines har vist at dette også gælder på tidspunkter hvor der ikke ryges, men at problemet er størst under rygningen. Under stress udvides arteriolerne så der kan føres fire gange så meget blod som normalt til hjertet. I rygeres tilfælde er blodtilstrømningen imidlertid mindsket med 30 procent.

Berusende nektar

Hvad sker der når bier fylder sig med gæret nektar? De opfører sig som berusede. Nogle kan ikke finde hjem; og de der kan, bliver som oftest nægtet adgang til bikuben på grund af deres aparte adfærd. Hvis de ikke dør af kulde kan tømmermændene være så alvorlige at det halverer deres levetid, oplyser det spanske dagblad El País. Men biernes beruselse er ufrivillig. Errol Hassan fra University of Queensland i Australien siger at en stigning i temperaturen kan medføre at den nektar bierne lever af gærer og producerer alkohol.

Vold i skolen

På 169 skoler i Hamburg i Tyskland er der blevet foretaget et omfattende rundspørge for at fastslå årsagerne til optrapningen af volden på mange læreanstalter. Hvorfor kommer der flere og flere indberetninger om afpresning, trusler, lemlæstelser og seksuelle overgreb? Ifølge avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung angav eleverne vold i medierne, forældrenes svigten, konflikter med udenlandske elever og stress i skolen som hovedårsager. Undersøgelsen viste også at en række sociale faktorer hindrede en løsning af voldsproblemet i skolen. For eksempel viste det sig at børn og unge ofte mangler skyldfølelse, og at de er meget egocentriske, intolerante og hensynsløse. Desuden betragter mange forældre det som helt normalt at løse konflikter med vold, og lærer derfor deres børn at slå igen og forsvare sig selv.

Ny rekrutteringsmetode

„Tv-reklamer hvor man ser nonner slå græsplæne og præster spille basketball er et led i den katolske kirkes nye hvervekampagne for at få flere til at søge til præsteskabets svindende rækker,“ oplyser avisen The West Australian. „De 30 sekunder lange reklamer . . . viser unge præster og nonner der fortæller om deres kald mens de slår græs, køber ind, dyrker sport eller besøger hospitaler og fængsler.“ Præsten Brian Lucas, der er talsmand for den katolske kirke i Sydney, siger at nonner og præster normalt skildres stående under kirkehvælvinger med vokslys i hænderne, og at denne kampagne vil hjælpe andre til at betragte dem som almindelige mennesker. Tv-reklamerne bliver først vist i Melbourne og vil senere blive vist i andre stater, hvis de bliver en succes.