Japanske haver — natur i miniatureformat
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I JAPAN
FRA vinduet kan du se havet, de hvide sandstrande og de mørkegrønne fyrretræer. Fra verandaen har du udsigt til majestætiske bjerge med brusende vandfald. Alt hvad der er inden for synsvidde er din ejendom. En uopnåelig drøm for almindelige mennesker? Nej, ikke hvis man har en japansk have. Ved at genskabe naturen i miniature kan man realisere denne tilsyneladende umulige drøm.
Naturens storhed efterlignes med sten, vand, planter og undertiden sand. Det er naturligvis også nødvendigt med lidt fantasi, men hvis haven er velproportioneret er illusionen overbevisende. En dam kan forestille et hav eller en sø, og trædesten er øer. Store sten bliver til bjerge, og vandet som flyder mellem stenene er vandfald.
Træerne i den japanske have
Eftersom det grønne dominerer den frie natur i Japan, ser man flere træer end blomster i haverne. Træerne er ikke anbragt tilfældigt sådan at de får lov at vokse på må og få. Nej, deres placering bliver nøje udregnet og deres vækst kontrolleret. Ja, træerne spiller en vigtig rolle. De skaber den ophøjede ro som er karakteristisk for japanske haver.
Der bliver anvendt træsorter i forskellige farver, men med måde. Derfor skifter haven karakter fra årstid til årstid. Japansk blomme, japansk bjergkirsebær samt magnolie står i farverig blomsterpragt i det tidlige forår. I april og maj udgør de livlige azaleablomster et festligt indslag i den ellers rolige atmosfære. Buskene klippes sædvanligvis til runde, glatte kugler, i små og store størrelser. Om efteråret lyser japansk løn op med sine flammende rødlige farvetoner. Men det er den grønne farve der er fremherskende i den japanske have.
Yndefulde plantninger af bambus bidrager til den orientalske atmosfære. Af solcypres og sumpcypres tages aflæggere som beskæres og skaber en fyldig ydre ramme om haven. Kristtjørn (inu-tsuge) er en yndet prydplante som kan bruges til lidt af hvert. Den kan formklippes så den ligner en bryllupskage, en skildpadde eller en trane på ét ben. Det statelige fyrretræ er imidlertid det vigtigste af alle træer i den japanske have.
Træerne formes og plejes
Af de forskellige japanske fyrresorter er det hyppigst den sorte (Thunbergs fyr) og den røde (japansk skovfyr) der bruges til formklipning. De kaldes for fyrretræernes „mand“ og „kvinde“ på grund af deres henholdsvis barske og milde karakteristika. Thunbergs fyr er hårdfør og derfor nemmere at passe og få til at trives. Lad os tage fyrretræerne som eksempel på hvordan træer i en japansk have formgives og plejes.
Gartneren begynder at arbejde med de unge træer. Han undersøger hvordan de gror, og tvinger dem nænsomt til at vokse i nogle af de populære former. Måske får han fyrretræerne til at vokse skråt ved et indgangsparti, så de danner en portal i fyr. Eller han forsøger at få nogle af grenene til at bøje nedad med kaskadeeffekt. Han kan også lade træerne vokse lige i vejret. Hvordan giver gartneren træerne de ønskede former og proportioner?
Han planter måske stiklingerne så de hælder til siden, og bruger bambusstokke til støtte. Han binder rammer eller stivere og sidestillede bambusstokke til træet med et sort bånd fremstillet af palmebark som kan modstå råd. „Båndet skiftes af og til ud,“ forklarer en gartner i fjerde generation, „så der ikke bliver efterladt grimme mærker på grenene.“ Stokkene bliver stående et år eller to indtil den nye form kan holde sig uden dem.
Derefter kommer hemmeligheden ved træpleje — beskæringen. „Gartneren forsøger at finde en gylden middelvej mellem en vildtvoksende og uplejet trækrone og en hårdhændet beskæring der alt for tydeligt vidner om menneskelig indgriben,“ siger bogen Japanese Gardens for Today. Gartneren må fremhæve de smukkeste træk ved træet og skære alt af som virker forstyrrende. Ønsker han at træet skal brede sig i en bestemt retning? I så fald beskærer han de lodrette grene. Som følge heraf vil grokraften i stedet søge ud i sidegrenene og derved ændre træets form.
Men dét alene gør det ikke. Hvert forår må spidsen af de nye skud knibes af. Tilbage bliver 25 millimeter skud for enden af hver kvist så grenens vækst holdes under kontrol. I september knibes de et år gamle nåle desuden af med hånden. Det giver de japanske fyrretræer deres svævende, vingeagtige udseende.
Når fyrretræerne bliver plejet godt kan de blive hundreder af år gamle. For at sikre dem et langt liv uden sygdom må gartneren til stadighed holde dem sunde. Det gør han blandt andet ved at svøbe en del af stammen ind i stråmåtter. Når vinteren sætter ind søger skadedyr der lever i træet, ud i de lune stråmåtter for at holde varmen. Midt på vinteren, før de varme forårsdage lokker insekterne ud, fjernes og brændes måtterne — og dermed skadedyrene. Når andre træer, som for eksempel palmetræer, pakkes ind i stråmåtter fra rod til krone, beskyttes de mod sne og frost. De flotte stråmåtter holder ikke alene træerne varme, men er også et oplivende syn i det triste vinterlandskab.
At passe en japansk have er en kunst, ikke bare noget man uden videre kan lære. Der skal en hel generation af gartnere til at passe træerne, som jo kan blive meget gamle.
Familiehaver
Sammenlignet med de formfuldendte offentlige parker er de japanske familiehaver mindre formelle og atmosfæren mere intim. Der er ubegrænset mulighed for at blande de grønne planter efter smag og behag. Kun fantasien sætter grænser.
Ved hjælp af store sten og små træer skaber nogle familier deres eget lille miniaturebjerglandskab med fossende vandfald eller stilfærdigt bugtende vandløb. Selv i mindre haver kan principperne fra større parker anvendes, blot i formindsket udgave. Ved hjælp af dygtigt formgivne træer er illusionen helt gennemført.
Uanset hvor på jorden du bor, kan du anvende de principper som bruges i de smukke japanske haver — og derved bringe naturens storslåethed ind i din egen have.
[Illustration på side 26]
Kirsebærtræer er farveprægtige om foråret
[Illustration på side 26]
Træer formes til forskellige figurer