Små børn, men stort pres

„Børns problemer er ganske vist små, men det er børnene også.“ — Percy Bysshe Shelley.

BETRAGT engang tegningen af den høje hat. Ved første øjekast kunne det se ud som om hatten er højere end den er bred. Men faktisk er den lige så bred som den er høj. Det er let at fejlbedømme proportioner.

Det er lige så nemt for voksne at fejlbedømme størrelsen af et barns problemer. ’Børns problemer er kun bagateller,’ vil nogle sige. Men det er forkert at tænke sådan. „Voksne bør ikke bedømme problemer ud fra deres størrelse,“ advarer bogen Childstress!, „men ud fra hvor megen smerte de forårsager.“

I mange tilfælde lider barnet mere end de voksne forestiller sig. Det blev bekræftet af en undersøgelse hvori forældre blev bedt om at bedømme deres børns følelsesmæssige tilstand. Næsten alle svarede at deres børn var „meget lykkelige“. Men når man spurgte børnene uden deres forældres tilstedeværelse, beskrev de fleste sig selv som „ulykkelige“. Børnene havde bekymringer som forældrene i høj grad bagatelliserede.

I en anden undersøgelse, ledet af dr. Kaoru Yamamoto, blev en gruppe børn bedt om at angive hvilke af 20 begivenheder de fandt mest stressfremkaldende og angive dette i en skala der gik til syv. Derefter skulle en gruppe voksne bedømme de samme begivenheder efter hvordan de mente at et barn opfattede dem. De voksne fejlbedømte 16 af de 20 begivenheder! „Vi tror alle at vi kender vores børn,“ siger dr. Yamamoto, „men alt for ofte er vi blinde og døve over for deres problemer, og uforstående over for det der rent faktisk foruroliger dem.“

Forældre må lære at betragte livet under en ny synsvinkel, at se tingene med barnets øjne. (Se rammen.) Det er især vigtigt i dag. Bibelen har forudsagt at der „i de sidste dage“ vil komme „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Børn er ikke immune over for problemer. Ofte går det værst ud over dem. Nogle af børnenes problemer er almindelige for børn, andre er usædvanlige og kræver særlig opmærksomhed. — 2 Timoteus 2:22.

[Ramme på side 5]

Set med barnets øjne

Forældres død = skyldfølelse. Barnet husker at det har været vred på sin far eller mor og føler sig måske ansvarlig for vedkommendes død.

Skilsmisse = svigtet. Et barn tænker at hvis forældre kan holde op med at elske hinanden, kan de måske også holde op med at elske deres barn.

Alkoholisme = pres. Claudia Black skriver: „Et barn der daglig udsættes for frygt, omsorgssvigt, afvisning, urimeligheder og reel eller potentiel vold i et alkoholikerhjem, kan ikke siges at have sunde og funktionelle omgivelser.“

Forældres slagsmål = frygt. En undersøgelse blandt 24 elever viser at forældres slagsmål kan være så belastende for børn at de kaster op, får nervøse trækninger, taber håret, går ned i vægt eller tager på, eller endda udvikler svulster.

Præstationsræs = frustration. „Uanset hvor børnene vender sig hen,“ skriver Mary Susan Miller, „lader de til at løbe for livet i nogle væddeløb som de voksne har stillet op for dem.“ Barnet presses til at yde sit bedste i skolen, i hjemmet, ja, selv når det leger, men barnet vinder aldrig, og ræset hører aldrig op.

Mindre søskende = tab. Barnet føler måske snarere at det har mistet forældrene end at det har fået en lillebror eller en lillesøster, da det nu ikke længere får al forældrenes kærlighed og opmærksomhed.

Skole = angst for adskillelse. For Amy var det at skulle væk fra sin mor og i skole ligesom at dø lidt hver dag.

Fejl = ydmygelse. På grund af deres svage selvopfattelse har børn „en tendens til at blæse nogle ting op så de kommer helt ud af proportioner,“ siger dr. Ann Epstein. Hun har lagt mærke til at ydmygelser er en af de mest udbredte årsager til selvmord blandt børn.

Handicap = frustration. Ud over latterliggørelsen fra jævnaldrende må det fysisk eller mentalt handicappede barn leve med lærernes utålmodighed eller med at familien giver udtryk for skuffelse over at barnet ikke kan indfri de forventninger man har til det.

[Illustration på side 4]

Hvor høj — i forhold til bredden?