Hvad er der sket med moralen?

MAN forventer at politikere, embedsmænd og religiøse ledere sætter et godt eksempel. På det seneste er det blevet afsløret at folk i sådanne stillinger har været indblandet i en række skandaler. De har gjort sig skyldige i alle mulige lyssky handlinger, lige fra ægteskabsbrud og løgn til uærlige forretningstransaktioner og underslæb.

I bogen The Death of Ethics in America siges der: „Mens vor nation har været stærkt optaget af den dødbringende sygdom . . . erhvervet immundefekt-syndrom, har en anden slags AIDS [erhvervet ærlighedsdefekt-syndrom] tilsyneladende bredt sig som en epidemi. Man har imidlertid ikke gjort en tilsvarende indsats for at finde en behandling imod den.“ (Kursiveret af os.) Tidsskriftet Time hævder at De Forenede Stater „vælter sig i umoralens søle“.

Det er USA imidlertid ikke ene om. Frankrig, Grækenland, Indien, Indonesien, Israel, Italien, Japan, Kina og Tyskland er også for nylig blevet rystet af skandaler hvor prominente samfundsborgere har været indblandet. At landets spidser bærer sig uredeligt ad er blot et spejlbillede af den almindelige tilstand i befolkningen. Thailands statsminister har kaldt korruptionen i sit land for „kræftagtig“ og har udtalt at hele samfundet er sygt som følge af begær og samfundsnormernes opløsning.

Folk spørger med god grund: ’Hvad er årsagen til det verdensomspændende skred i moralnormerne? Og hvordan vil det hele ende?’

Når ’tyveri ikke længere er tyveri’

I Columbus, Ohio, USA, sprang bagdøren i en pansret pengetransportvogn op og to pengesække faldt ud. Da skønsmæssigt to millioner dollars fløj for vinden og landede på kørebanen, sprang adskillige bilister ud af deres biler for at stoppe pengene i deres lommer og tegnebøger. Nogle bilister tilkaldte andre så de kunne være med i rapseriet.

Officielle meddelelser om at man ville modtage 10 procent i findeløn for at tilbagelevere pengene, sad folk overhørige. De fleste valgte at beholde byttet for sig selv. Kun en mindre sum blev tilbageleveret. Én mand retfærdiggjorde endda tyveriet med at pengene var „en gave fra Gud“. Sådanne hændelser er ikke ualmindelige. Forbipasserende viste samme begær ved to andre lejligheder, da pengetransportvogne i San Francisco, Californien, og i Toronto, Canada, tabte penge.

At mennesker der normalt er ærlige og retlinede kan finde på at handle sådan er foruroligende. Det viser hvor fordrejede de almindelige moralbegreber er. Thomas Pogge, lektor i filosofi ved Columbia University i New York, siger at de fleste anser det for umoralsk at stjæle fra enkeltpersoner men anser det for langt mindre dadelværdigt at stjæle fra en institution.

Flosset kønsmoral

Undersøgelser viser at 31 procent af alle ægtefolk i De Forenede Stater har haft eller i øjeblikket har en affære uden for ægteskabet. Nogle eksperter herhjemme gætter på at utroskabsfænomenet er lige så udbredt i Danmark som i USA. De fleste amerikanere, 62 procent, „finder ikke at der er noget moralsk forkasteligt“ ved utroskab. Holdningen til at ugifte har kønsligt samkvem med hinanden er lige så lemfældig. En undersøgelse i 1969 viste at 68 procent af amerikanerne var imod sex før ægteskabet; i dag er tallet på 36 procent. I 1960’erne var cirka halvdelen af kvinderne jomfruer på deres bryllupsdag. I dag drejer det sig kun om 20 procent.

Hvad med forretningsmoralen?

Den moralske slaphed er også slået igennem i erhvervslivet. En strømpil for danskernes moral på det økonomiske område er omfanget af sort arbejde herhjemme. I Berlingske Tidende for 9. oktober 1992 stod der at læse at „udviklingen i det sorte arbejde truer med at løbe løbsk“. Rockwool Fondens forskningsenhed har opgjort værdien af det sorte arbejde til omtrent 40 milliarder kroner i 1992, hvilket svarer til omkring 100.000 job. I en artikel i Tidsskrift for skatteret for samme år stod der at mere end halvdelen af befolkningen i dag siger, når de spørges, at de finder det i orden at tjene skattefri penge. Det er betydeligt flere end i 1980, hvor kun fire ud af ti havde samme opfattelse.

For to årtier siden fandt kun 39 procent af de førsteårsstuderende på amerikanske universiteter „økonomisk succes vigtigt eller afgørende“. I 1989 var tallet fordoblet. Så penge præger mange unges tankegang — med alarmerende moralske konsekvenser til følge.

I et forsøg på at dæmme op for denne foruroligende tendens tilbyder nogle læreanstalter kurser i etik. Men mange betragter sådanne tiltag med skepsis. „Jeg kan ikke se hvad kurser i etik nytter,“ har en fremtrædende canadisk forretningsmand udtalt. „Elever med gode værdinormer vil ikke lære meget nyt, og elever med en moralsk brist vil måske blot bruge den indsigt de får, til at udføre deres lyssky forehavender på en anden måde.“

Analogt hermed har mange virksomheder opstillet moralnormer for deres ansatte. Eksperter hævder imidlertid at sådanne normer kun er et paradenummer og sjældent bliver taget alvorligt — bortset fra i kølvandet på en omfattende skandale. Paradoksalt nok har en nylig undersøgelse afsløret at firmaer med skrevne etiske regler anklages for uetisk adfærd dobbelt så hyppigt som firmaer uden!

Ja, moralen skrider på alle fronter og ingen ved tilsyneladende hvad det skal ende med. En erhvervsleder siger: „De landemærker som fortalte os hvad der var rigtigt og hvad der var forkert findes ikke længere. De er borteroderet.“ Hvorfor er disse moralske landemærker forsvundet? Hvad har erstattet dem? Disse spørgsmål vil blive belyst i de næste artikler.