Mød alderdommen med dømmekraft
EN BERETNING fra det virkelige liv om en ældre mand fra Mellemøsten som havde oplevet mange genvordigheder og ulykker, slutter med en forsikring om at han døde „gammel og mæt af dage“. Han døde i en alder af mere end 140 år. — Job 42:16, 17.
En anden mand fra Mellemøsten blev ikke mindre end 175 år gammel. Beretningen om ham siger at han „udåndede . . . og døde i en god alderdom, gammel og mæt af dage“. Ja, det er muligt at leve et tilfredsstillende liv selv om man er kommet op i årene. — 1 Mosebog 25:7, 8.
I en efter vores målestok meget høj alder besluttede en af de ovennævnte personer frivilligt at bryde op sammen med sin husstand og flytte til et andet land, selv om de boede i et komfortabelt hjem i en by. Rejsens første etape var en tur på cirka 1000 kilometer uden brug af moderne transportmidler. Den anden mand havde meget alvorlige helbredsproblemer. Begge havde en familie at sørge for i deres alderdom.
En af disse mænd oplevede at se det land han boede i blive løbet over ende af fem kongers forenede hære. Han måtte mønstre en hær på 300 mand der kunne sætte efter dem og befri en højt elsket slægtning. Senere så han to velstående byer blive udslettet for Guds hånd. Og to gange tog magtfulde konger midlertidigt hans smukke hustru fra ham.
Begge disse ældre mænd — Job og Abraham — gennemlevede nogle foruroligende begivenheder, men opnåede alligevel at blive ’gamle og mætte af dage’. Hvad var deres hemmelighed?
Alderdomsproblemer i nutiden
Er der egentlig så stor forskel på ældres problemer før og nu? Sker det ikke i dag at ældre mister deres velstand eller endda deres eksistensgrundlag?
Nogle mister deres hjem og må flytte hen i uvante omgivelser. Nære slægtninge, venner og ægtefæller dør. Mange kæmper med helbredsproblemer. Sørgeligt nok svigter nogle børn deres forældre ved at forsømme dem og overlade dem til sig selv.
Vi behøver ikke at gå dybere ind i disse problemer; dertil er de alt for velkendte. Men det vil være víst at søge en løsning på dem.
De ældres holdning til alderdommen
Hvis man er ulykkelig kan det være nødvendigt at ændre holdning, for måske er det ens indstilling der gør det. For eksempel insisterer nogle ældre på fortsat at bo for sig selv, skønt de ikke er i stand til at klare sig. En handicappet kvinde som boede alene i et stort hus satte et skilt op på døren: „Bliv væk!“ Hun havde følelsen af at alle andre kun var ude efter hendes penge eller hendes ejendom; hun stolede ikke på nogen.
En sådan person møder ikke alderdommen med dømmekraft. Hvilken sørgelig situation! Det er sandt at man ikke kan stole på alle. Men det vil være et udtryk for visdom at acceptere det faktum at der er nogle man kan stole på, sådan at man kan tage imod venlighed og støtte fra dem der af et oprigtigt motiv prøver at hjælpe!
Nogle ældre føler måske at de har levet deres tid. Men de lever stadig, og det vil derfor være gavnligt for dem at holde deres åndsevner ved lige og bruge deres tænkeevne fuldt ud. Det vil være berigende for dem at lære nye ting, og det vil ikke være umuligt selv om det måske tager lidt længere tid for dem end da de var unge.
Alderdommen er en tid for sig
En erhvervsvejlederskoles håndbog om geriatri siger at ældre har behov for at føle uafhængighed på krop og ånd. De har også behov for at føle at de er elsket og værdsat, at de kan bruges og kan handle på egen hånd. Bogen siger videre at ældre har behov for en følelse af samhørighed, som den man oplever i en familie og med venner, og at de vil have gavn af et religiøst tilhørsforhold. Hvad vil da være den bedste holdning ældre kan indtage?
En optimistisk holdning kan være en stor hjælp. En der tydeligvis så alderdommen som et nyt kapitel i livet var den 90-årige moder til en tidligere præsident for De Forenede Stater. I sine memoirer skrev hun: „Man behøver ikke at frygte alderdommen . . . Den kan være meget udbytterig . . . Vor alderdoms kvaliteter afgøres af den tilværelse vi allerede har skabt os.“ En sådan livsholdning gør alderdommen mere indholdsrig.
Tilsvarende bemærker den tidligere nævnte håndbog om geriatri at det der kendetegner glade ældre mennesker er at de har lært noget ved at opdyrke nye og tilfredsstillende interesser, er gået i lag med en udfordrende hobby, har meningsfyldt samvær og oplevelser med venner, og lærer at værdsætte livet og leve inden for rammerne af deres fysiske formåen.
Men hvordan udholder man de problemer som livet uvægerligt udsætter én for? Bogen On Growing Old siger: „Der er ingen tvivl om at de som har adgang til et liv med højere værdinormer, og især til den kraft der ligger i at have en tro, er bedre i stand til at holde ud . . . Ældre bør frem for alt søge at styrke deres religiøse bånd.“
Nogle mennesker sætter det at leve livet fuldt og helt over alt andet. En hvidhåret dame på 61 år havde en stærk lidenskab for store motorcykler og meldte sig ind i en motorcykelklub hvor alle medlemmer skulle være over 40. Nu anbefaler Vågn op! selvfølgelig ikke ældre at begynde at køre på motorcykel!
Et ældre ægtepar har mottoet: „Vær ikke ked af din alder — og pak ikke sammen når du bliver pensioneret.“ I overensstemmelse med deres motto tog de i 1980 på en cykeltur fra Los Angeles til New York. Fra 1976, hvor manden på 69 og hustruen på 64 gik på pension, og fire år frem, cyklede de mere end 25.000 kilometer gennem Canada, USA, Norge, Belgien, Holland, Tyskland, Frankrig og England. Heller ikke i dette tilfælde er det en opfordring til at fylde sin tilværelse med sådanne aktiviteter, eftersom det ikke ville efterlade megen tid til at lære om og være optaget af den sande tilbedelse af Gud. Men eksemplet viser at nogle ældre har stor livskraft i behold.
Produktive gøremål og det at hjælpe andre kan få en person til at ældes med ynde. En gruppe pensionerede håndværkere, hvoraf nogle var over 70, holdt deres færdigheder ved lige ved at tilbyde billige reparationer til pensionister der var bosat i Vancouver-området i Canada. En mand udtalte sig om den effekt arbejdet havde på håndværkerne: „Det er god terapi. Det holder dem i gang.“ I en avisartikel stod der: „De er ikke rangeret ud af livet, kun af arbejdsmarkedet.“ Disse mænd mener også at det kun er for de helt ’udrangerede’ at sidde og se tv resten af livet.
Værdsættelse spiller en stor rolle
Her kommer værdsættelse ind i billedet. En åndsfrisk 87-årig mand fra British Columbia i Canada viste stor værdsættelse af blot at være i live. Hans leveregel for hvordan man møder alderdommen med dømmekraft var: „Hold sindet frisk og hjertet ungt. Lev én dag ad gangen.“ Han forberedte sig ikke på at blive gammel, men holdt sig travlt optaget med at passe sine frugttræer i den friske luft. For at tilpasse sig sine ændrede omstændigheder bevarede han en levende interesse for andre og sørgede for altid at holde sig ajour med nyhederne.
De ældres stilling i familien og i samfundet ændrer sig, men derfor behøver de ikke at blive deprimerede eller miste interessen for livet. I denne situation kan venner og slægtninge være til stor støtte ved at de lytter til de ældres erfaringer og deler deres glæder. En ældre mand der bor alene i eget hus i British Columbia siger: „Hvis ældre ikke mærker familiens interesse kan de være tilbøjelige til at leve i fortiden, og det er ikke godt.“ Denne mand, hvis familie bor spredt, er meget taknemmelig for at de sørger for at holde kontakt med ham. Han tilføjer: „Telefonen er et vidunderligt redskab for ældre.“
En mand der på grund af alvorlige problemer med hjertet blev tvunget til at gå på førtidspension, peger på faren ved at leve i fortiden. Han havde altid levet et aktivt liv som direktør i et firma og som udnævnt ældste i en af Jehovas Vidners menigheder. Ærgrede han sig over alle de ting han ikke længere var i stand til? Han svarer: „Nej, faktisk ikke. Jeg er glad for at jeg gjorde mit bedste. Det jeg har gjort kan andre så bygge videre på.“
Denne mands forhold til sine gifte døtre og deres familier er, som han selv siger, „blevet mere og mere nært“ i årenes løb. Han og hans hustru værdsætter deres kære og har lært ikke at blande sig i de afgørelser deres voksne børn træffer for deres familier. Hvis man blander sig vil det sandsynligvis give gnidninger og resultere i det velkendte problem med svigerfamilien.
På den anden side bør familien værdsætte den rolle bedsteforældrene spiller for børnebørnene, det kan give dem store glæder — som da den førnævnte bedstefader efter et længere hospitalsophold blev mødt af barnebarnet med disse ord: „Morfar! Hvor har vi savnet dig!“
På grund af den selviskhed og mangel på naturlig hengivenhed der er så fremherskende i verden i dag, får mange ældre og syge ikke den moralske og fysiske opbakning der er nødvendig for at kunne møde problemerne med sindsro. En forstander for et plejehjem i Canada kommer med disse betragtninger over situationen: „Mange ældre forlader et dejligt hjem for at komme her, hvor de kun har en seng og et skab. Når bedemanden kører dem væk er alt hvad der er tilbage en lille kasse med deres ejendele. Det er en deprimerende oplevelse.“ Alligevel kan sådanne hjem være den eneste udvej for en familie der vil sørge for sine kære ældre slægtninge.
Gå fremtiden i møde med dømmekraft
Ifølge nogle forskere vil man på et tidspunkt kunne få en medicin der modvirker alderdom, på samme måde som man i dag kan kontrollere nogle sygdomme. Men giver en sådan ønsketænkning, fremsat af ufuldkomne mennesker, et virkeligt og opmuntrende håb for et menneske hvis liv nærmer sig de „halvfjerdsindstyve år“ eller de „firsindstyve“? — Salme 90:10, da. aut. 1931.
Tusinder af ældre har fundet et livsbevarende håb i Guds ord, Bibelen. De sætter nu deres lid til de sikre løfter der er fremsat af „den gamle af dage“, Jehova Gud. (Daniel 7:9, 13) Et af disse løfter går ud på at ældres legemer vil „blive friskere end . . . i ungdommen“, og at de vil „vende tilbage til ungdomskraftens dage“. (Job 33:25) Selv de der sover i døden vil stå op til disse livsbetingelser når Guds retfærdige nye verden erstatter den nuværende utilfredsstillende ordning. (Apostelgerninger 24:15; 2 Peter 3:13) Det var dette pålidelige løfte der satte Abraham og Job i stand til at fuldføre deres livsløb ’gamle og mætte af dage’.
Hvis man i dag lever med sådanne tilfredsstillende værdier, kan man virkelig sige at det er som at sætte penge ind på en bankkonto til fremtiden. Men også det at have venners og families støtte, samt passende aktiviteter, kan hjælpe ældre til at trives godt. Det der i første række kan hjælpe én til at møde alderdommen med dømmekraft, er dog at have et nært forhold til den der har givet os løfte om udfrielse fra alderdom og død. Ja, de der har Guds velbehag „trives stadig i alderdommen“. — Salme 92:14.