Australiens anglikanske kirke — et splittet hus
Af Vågn op!-korrespondent i Australien
DEBATTEN om hvorvidt kvinder skal ordineres som præster i den anglikanske kirke er ikke ny. Men for nylig er sagen blevet til et stort stridsspørgsmål i Australien.
I januar 1992 bekendtgjorde biskoppen af Canberra og Goulburn sine planer om at ordinere en del kvindelige diakoner som præster i den anglikanske kirke. Han ville ikke vente til den næste kirkesynode. Faktisk havde synoden tre gange tidligere nedstemt forslag om sådanne ordineringer.
I begyndelsen af marts blev det til virkelighed, og ti kvinder blev ordineret som anglikanske præster i Perth i Australien, trods modstand. Det er derfor intet under at der blev rettet stor opmærksomhed mod den kommende kirkesynode. Mødet i juli førte ikke til nogen endelig beslutning, så der blev aftalt ’et ekstraordinært møde’ den 21. november 1992.
En uge tidligere havde generalsynoden for den engelske statskirke vedtaget at ordinere kvinder. Mange forventede at denne beslutning ville være et vægtigt argument i Australien. En avis skrev om mødet i den australske synode: „Debatten og stridighederne fløj rundt på en til tider højspændt dag.“ Inden synodens præsident afslørede resultatet af afstemningen, bad han om at meddelelsen måtte blive modtaget i stilhed. Da det blev afsløret at ordinering af kvinder var blevet vedtaget, kæmpede nogle af de tilstedeværende for at deres følelser ikke skulle løbe af med dem. Da nyheden bredte sig udenfor, blev den mødt med glæde og serpentinerkast.
Det var imidlertid ikke alle der delte denne glæde. The Sydney Morning Herald citerer Sydneys ærkebiskop for at sige: „Vi vil ikke længere være i stand til at leve lykkeligt sammen . . . Der vil være to retninger inden for den samme anglikanske kirke.“ En anden gejstlig gik så vidt som til at sige at ordineringen af kvinder signalerede at „den anglikanske kirke i Australien er begyndt at gå i opløsning“.
Med Bibelens ord i tanke er der grund til at nære en sådan formodning. Jesus Kristus sagde: „Ethvert rige som er kommet i splid med sig selv lægges øde, og ingen by og intet hus som er kommet i splid med sig selv vil bestå.“ — Mattæus 12:25.
Det fører til et spørgsmål som ser ud til være glemt i hele den klerikale debat: Hvad siger Bibelen om kvindens rolle i menigheden? Samtidig med at den viser at Jehova Gud sætter kvinder og mænd lige højt, tildeler den kvinder og mænd forskellige roller i menigheden. (Galaterne 3:28) Det siges på denne måde i Første Korintherbrev 11:3: „Hver mands hoved er Messias; og en kvindes hoved er manden; og Messias’ hoved er Gud.“ I forbindelse med undervisning i menigheden blev Paulus guddommeligt inspireret til at skrive: „En kvinde skal lade sig belære i stilhed, idet hun helt underordner sig. Jeg tillader ikke en kvinde at undervise, eller at udøve myndighed over en mand.“ — 1 Timoteus 2:11, 12.
Kristne kvinder bør imidlertid ikke føle sig forbigået af den grund, for de kan frit undervise i den offentlige forkyndelse. Det gjorde kvinder som Lois, Eunike, Evodia og Syntyke på de første kristnes tid. — Filipperne 4:2, 3; 2 Timoteus 1:5.